Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1415140_0001.png
Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-10337
14. januar 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. november 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 66 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvordan forligskredsen er blevet inddraget i
fastsættelsen af niveauet for lydisoleringsfaktoren i forbindelse med udarbejdelsen
af den seneste bekendtgørelse om støj fra vindmøller?
Svar
I det faglige forarbejde frem mod den tekniske forhøring forud for den seneste
revision af vindmøllebekendtgørelsen, beregner Miljøstyrelsen konsekvenserne af
ny regulering af lavfrekvent støj ved en række forskellige forudsætninger og
beskyttelsesniveauer, herunder lydisolationstal, der svarer til at 75 % af boligerne
forventes at have en bedre lydisolation og lydisolationstal, der svarer til at 67 % af
boligerne forventes at have en bedre lydisolation.
Ordførerne i forligskredsen bag aftalen om testcentret i Østerild blev orienteret om
den forventede beregningsmetode for lavfrekvent støj forud for den tekniske
forhøring i maj 2011. I det tekniske notat, der blev sendt til disse ordførere den 25.
maj forud for et møde i forligskredsen bag aftalen om testcentret i Østerild den 1.
juni 2011, foreslås en korrektion for forskellen mellem det indendørs og udendørs
støjniveau, der er baseret på målinger i 14 boliger, hvor der i 67 % af målingerne
blev konstateret større niveauforskel end de angivne værdier.
Til brug for et møde i forligskredsen bag aftalen om testcentret i Østerild d. 3.
november 2011, samme dag som bekendtgørelsen blev sendt i offentlig høring,
modtog denne forligskreds et notat af 10. oktober, der detaljeret beskriver
anvendelsen af lydisolationstal i bekendtgørelsen, og at lydisolationstallene svarer
til, at ca. 67 % (svarende til 2/3) af typiske danske boliger vil have en bedre
lydisolation og dermed et lavere niveau af lavfrekvent støj, end det beregnes.
Dette notat afspejler således de korrekte lydisolationstal, der i dag er gældende.
Samme notat redegør for den forskel, der er mellem lydisolationstallene i
hurtigfærgebekendtgørelsen og vindmøllebekendtgørelsen.
Af notatet af 10. oktober til forligskredsen bag aftalen om testcentret i Østerild
fremgår det:
”Lydisolationsmålingerne blev udført dels i forbindelse med et ældre projekt om
lavfrekvent støj fra hurtigfærger, dels under et nyligt projekt om lavfrekvent støj
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra store vindmøller, og er lavet ved, at der blev opstillet en højtaler i nogen
afstand uden for boligerne imens støjen indendørs blev målt med Miljøstyrelsens
anbefalede målemetode.
Det fremgår endvidere af notatet, at der er rejst kritik af, at der ikke er benyttet
samme margin som ved reguleringen af lavfrekvent støj fra hurtigfærger, hvor der
benyttes tal for lydisolation svarende til, at ca. 90 pct. af boligerne har bedre
lydisolation. Det anføres i den forbindelse, at ”for hurtigfærger giver reguleringen
imidlertid mulighed for, at der kan benyttes konkret målte værdier for
lydisolationen, ligesom støjgrænserne fastsættes ved konkret afgørelse. For
vindmøller er der derimod tale om bindende støjgrænser og en fastlagt
beregningsmetode, der ikke kan fraviges.”
Ved en beklagelig fejl er der i tabel 1.4 i bilag i bekendtgørelsen, der sendes i
offentlig høring 3. november 2011 efter at mødet i forligskredsen bag aftalen om
testcentret i Østerild har været afholdt, angivet en række værdier for lydisolation
ved 1/3 oktav frekvenser, som har forkert fortegn, men hvor talværdierne svarer
til, at 75 % og ikke 67 % af boligerne forventes at have en bedre lydisolation.
Udover notatet nævnt oven for modtog forligskredsen bag aftalen om testcentret i
Østerild til brug for mødet den 3. november 2011 det samme udkast til
bekendtgørelse, som blev sendt i offentlig høring d. 3. november, og som indeholdt
en fejl i bilag til bekendtgørelse.
Miljøstyrelsen bliver opmærksom på fejlen den 7. november 2011 og
retter samme dag fejlen, således at den korrekte version bliver sendt til alle
høringsparter. Folketingets Miljøudvalg får tilsendt den rigtige version af
bekendtgørelsen den 8. november.
Efter den offentlige høring blev høringsnotat og den korrekte version af
bekendtgørelsen med lydisolationstal svarende til, at ca. 67 % (svarende til 2/3) af
typiske danske boliger vil have en bedre lydisolation og dermed et lavere niveau af
lavfrekvent støj, end det beregnes, sendt til forligskredsen bag aftalen om
testcentret i Østerild i december 2011 med anmodning om bemærkninger. Af
høringsnotat fremgår, at der havde været bemærkninger til lydisolationstallet, og
at dette ville blive fastholdt på 67 pct. i den endelige bekendtgørelse.
Forligskredsen havde i øvrigt ingen bemærkninger til den bekendtgørelse, som i
dag er gældende.
I forbindelse med opmærksomhed i medierne om en konkret sag ved Bindesbøl i
Ringkøbing-Skjern bliver forligskredsen den 24. april 2012 på ny orienteret om
beregningsmetoden i den nye vindmøllebekendtgørelse samt støjisolationstallet og
Miljøstyrelsens vurdering af beskyttelsesniveauet.
Ida Auken
/
Claus Torp
2