PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt

Notat

Det åbne land og friluftsliv

J.nr. NST- 100-00024

Ref. lim/jja/mogch,gjo/hwi

Udkast af 11 januar 2011

Dato

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om et testcenter for store

vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune og supplerende VVM-redegørelse

Lovudkastet har været sendt i høring fra den 8. december 2010 til den 6. januar 2011.

Lovudkastet er baseret på den supplerende VVM-redegørelse af december 2010, der har været

sendt i høring samtidig med lovudkastet. Høringsnotatet vedrører både VVM-redegørelsen og

lovudkastet.

Naturstyrelsen har modtaget 52 høringssvar. De modtagne høringssvar er vedlagt som bilag til

høringsnotatet.

Lovudkastet og VVM-redegørelsen har været sendt til en række myndigheder, organisationer og

organisationer og cirka 70 private borgere med ejendom omkring det planlagte nationale testcenter.

Der er modtaget 11 høringssvar fra organisationer og foreninger. Der er modtaget 6 høringssvar fra

myndigheder. Endvidere er der modtaget 2 høringssvar fra Aalborg Universitet.

Der er modtaget cirka 33 høringssvar fra private borgere og virksomheder. De væsentligste emner

herfra er gengivet i høringsnotatet.

Følgende organisationer og foreninger har sendt bemærkninger til lovforslaget eller oplyst, at de

ikke har bemærkninger:

KL (Økonomisk høring), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Registrerede Revisorer,

Landsforeningen for Bedre Miljø ved/ Henrik Svanholm, Vindmølleindustrien, Landbrug og

Fødevarer, DN, Advokatsamfundet/ Advokatrådet; Aalborg Universitet Henrik Møller/Steffen Pe-

dersen og Jan Kloster Staunstrup, Aalborg Universitet, Teknisk-Naturvidenskabelige fakultet ved

Frede Hvelplund, Abildhave Vindmøllelaug v/ fomanden Anders Mikkelsen, Landbo Thy og Mors-

Thy Familielandbrug, Energicenter Nord ApS Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet, Kirkeministeriet og Thisted Kommune. Endvidere er

modtaget 31 høringssvar fra borgere og virksomheder.

Høringssvarene vedrørende lovudkastet har navnlig vedrørt følgende punkter:

1. Generelle bemærkninger

2. Lovforslaget og høringen

3. Ekspropriation

4. Støj

5. Den supplerende VVM-redegørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Demontering af produktionsmøllerne

7 Nye produktionsvindmøller

8. Vindmøllebekendtgørelsen

9. Ændringer i lovudkastet som følge af høringen

I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Miljøministeriets bemærk-

ninger er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk, hvorfor der

findes forhold, der ikke er kommenteret. For detaljerede oplysninger herom henvises til de frem-

sendte høringssvar.

Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, har Miljøministeriet i forhold til høringsudkastet

foretaget yderligere supplerende forklaringer, uddybninger og enkelte korrektioner i lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Thisted Kommune kan støtte lovudkastet men peger på, at nedtagning af møller bør begrænses til

det nødvendige, at ejerne skal kompenseres fuldt ud, og at det primært bør ske ved frivillige aftaler.

Der vil kun blive nedtaget møller i nødvendigt omfang. Kommissarius for statens ekspropriationer

har ansvar for ekspropriationsprocessen, herunder kontakt med ejerne samt fastsættelse

erstatningens størrelse.

2. Lovforslaget og høringen

Er lovforslaget lovligt

En række borgere har bl.a. anført, at eftersom alle væsentlige forhold omkring testcentret ikke har

været kendt inden vedtagelsen af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, er denne

lov vedtaget i strid med gældende retsprincipper. Ændringsloven vil derfor efter de pågældendes

opfattelse også være ulovlig og i strid med EU-retten.

De pågældende har i den forbindelse henvist til EU-Domstolens dom af 19. september 2000 i sag

nr. C-287/98, Linster, hvoraf det efter de pågældendes opfattelse følger, at alle væsentlige forhold

skal være belyst, inden det er muligt at vedtage en lov af den omhandlede karakter.

"Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på

miljøet (85/337/EØF) med senere ændringer (herefter VVM-direktivet) finder efter artikel 1, stk. 5,

ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål,

der forfølges ved direktivet, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivnings-

processen.

EU-Domstolen har i sin dom af 19. september 2000 i sag nr. C-287/98, Linster bl.a. udtalt, at artikel

1, stk. 5, i VVM-direktivet skal fortolkes således, at en retsakt, der er vedtaget af et parlament efter

offentlige parlamentariske forhandlinger, er en særlig lov i denne bestemmelses forstand, når

målene med direktivet, herunder at der stilles oplysninger til rådighed for offentligheden, har kunnet

nås gennem lovgivningsprocessen, og når de oplysninger, som parlamentet rådede over på det

tidspunkt, da det vedtog projektet i enkeltheder, svarede til dem, som skulle have været forelagt

den kompetente myndighed under en almindelig procedure for godkendelse af projektet.

De oplysninger, der skal være til rådighed for lovgiver efter dommen, skal mindst omfatte en

beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner, en beskrivelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige

skadelige virkninger, og de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere, hvilke væsentlige

virkninger projektet vil kunne få for miljøet, jf. dommens præmis 55.

Som anført i afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der udarbejdet en supplerende

VVM-redegørelse, der berigtiger den oprindelige VVM-redegørelse, der var en del af beslutnings-

grundlaget for vedtagelsen af lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved

Østerild. Folketinget har endvidere med lovforslaget mulighed for at tage stilling til, om der fortsat er

grundlag for at fastholde beslutningen om etablering af testcenteret ved Østerild på baggrund af

alle de nu foreliggende oplysninger, herunder de supplerende oplysninger om støjkonsekvenserne.

Efter Miljøministeriets opfattelse vil etablering af det nationale vindmølletestcenter ved Østerild efter

lovforslagets vedtagelse derfor ikke være i strid med VVM-direktivet.

Høringen

En række borgere mener, at høringsperioden har været for kort, bl.a. fordi den har ligget i julepe-

rioden. Landsforeningen for Bedre Miljø ved Henrik Svanholm og en række borgere bemærker, at

materialet i en periode ikke har været tilgængeligt på styrelsen hjemmeside. Desuden bemærker en

borger, at Frøstruplejren ikke har fået tilsendt materialet. Landsforeningen for Bedre Miljø opfordrer

styrelsen til at forlænge høringsfristen med mindst 4 uger.

Høringsperioden i forbindelse med ændringsloven og VVM-redegørelsen er besluttet bl.a. ud fra

omfanget af den supplerende VVM-redegørelse. En høringsfrist på 4 uger er i den forbindelse

fundet passende.

Høringen af udkast til lovforslag og den supplerende VVM-redegørelse blev offentliggjort i Nord-

jyske og Thisted dagblad, på statens Høringsportal,

www.borger.dk,

og på By- og Landskabsstyrel-

sens hjemmeside den 8. december 2010. Samtidig blev materialet sendt til vindmølleejere, en ræk-

ke lodsejere, organisationer og ministerier med henvisning til, at materialet kunne findes på såvel

styrelsens hjemmeside som høringsportalen. Materialet er endvidere sendt til Det Ny samfund

(Frøstruplejren). De relevante link på styrelsens nye hjemmeside har ikke virket de første dage i

2011 grundet oprettelse af den nye Naturstyrelse. Materialet har gennem hele perioden ligget på

høringsportalen. Ministeriet finder ikke grundlag for at forlænge høringsfristen.

Økonomi

I flere høringssvar peges på, at beregningerne af vindmøllernes værdi, når de nedtages før tid, ikke

er korrekt, og at der ikke er tale om ældre møller men møller, der kan drives mange år endnu.

Abildhave Vindmøllelaug, Energicenter Nord og flere af vindmølleejerne samt Landbo Thy/Mors-

Thy Familielandbrug anfægter det foreløbige skøn over nettoudgifterne ved ekspropriation af de

eksisterende produktionsvindmøller. Landbrug og Fødevarer har tilsluttet sig Landboforeningens

høringssvar. Vindmøllelauget mener således, at de pågældende 5 vindmøller har et indtjenings-

potentiale på ca. 100 mio. kr. Abildhave Vindmøllelaug m.fl.mener, at benævnelsen af de eksi-

sterende produktionsvindmøller er misvisende, idet disse i udkastet betegnes som ”ældre produk-

tionsvindmøller”. Thisted Kommune anfører, at berørte vindmølleejere skal kompenseres fuldt ud.

Miljøministeriet skal indledningsvis bemærke, at de faktiske udgifter i forbindelse med ekspropria-

tion og nedtagning af eksisterende produktionsvindmøller ved Danopal (Frøstruplejren) og Hjarde-

mål by afhænger af Kommissarius’ vurdering af ekspropriationserstatningernes størrelse.

Miljøministeriet har ikke indflydelse på Kommissarius’ erstatningsfastsættelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede nettoudgift ved ekspropriation af 5 vindmøller er i lovforslagets økonomiske bemærk-

ninger er anslået til 8,5 mio. kr. I nettoudgiften er der taget højde for bl.a. indtægter ved drift af møl-

lerne i en kortere periode fra overtagelse til nedtagning og indtægter i forbindelse med videresalg af

de eksproprierede møller. Ved skøn over størrelsen af ekspropriationserstatninger tages udgangs-

punkt i en estimeret salgspris pr. mølle, der ansættes til ca. 3,6 mio. kr. i nutidsværdi. Der er tale

om et skøn, som er baseret på gennemsnitstal for energiproduktion. Skønnet er følsomt i forhold til

bla. antagelser om kalkulationsrente, restlevetid og markedspris for energi. Idet det er Kommissa-

rius, der fastsætter ekspropriationserstatningernes størrelse, jf. ovenfor, er skønnet ikke norme-

rende for den endelige faktiske nettoudgift.

På baggrund af de indkomne høringssvar er betegnelsen ”ældre produktionsvindmøller” i

lovforslaget blevet ændret til ”eksisterende produktionsvindmøller”.

Kortbilaget til lovforslaget

I en række høringssvar fra borgere er der peget på, at der er uoverensstemmelse mellem kort og

signaturforklaring på kortbilag 2 til lovudkastet og stillet spørgsmål til de stjerner, der vises på

kortet.

Kortbilaget og signaturforklaringen er rettet, så kortet viser boliger (røde firkanter) men ikke øvrige

bygninger (som var blå stjerner). Teksten er ligeledes præciseret.

Aalborg Universitet

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (aau) har bemærkninger til et af

Kammeradvokaten udarbejdet notat af 23. september 2010, ”Deklaration om anvendelsespligt,

færdselsret og forskningsforpligtelse m.v. Notatet er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af

de kontrakter, der indgås mellem staten, vindmølleindustrien og DTU om etablering og drift af

testcenteret.

Det er Aalborg Universitets opfattelse, at den offentlige forskningsinteresse ikke sikres tilstrækkeligt

via den pågældende deklaration, og at der i deklarationen ikke er indbygget nogen sikring af, at

Folketingets hovedmålsætninger bag etableringen af Testcentret opfyldes.

Den offentlige forskningsinteresse sikres ved, at brugerne af testcentret ved deklaration om an-

vendelsespligt, færdselsret og forskningsforpligtelse m.v. forpligtes til over en 3-årig periode at

anvende minimum 1,5 mio. kr. pr. standplads til i samarbejde med bl.a. danske og internationale

forskningsinstitutioner at gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter i tilknytning til de tek-

nologier, som indgår i afprøvninger på testcenter Østerild. Derudover er ejeren forpligtet til at

anvende den til enhver tid på ejendommen etablerede vindmølle til forsknings-, udviklings- og

afprøvningsaktiviteter inden for vindenergi og hertil relaterede områder. Endeligt er DTU som

driftsansvarlig berettiget til også selv at foretage forskning på testcenteret.

Ved deklarationen fastsættes minimumsgrænser for det offentligt-private forskningssamarbejde. Et

frivilligt aftalt samarbejde i større omfang kan være en gevinst for både de offentlige forskningsin-

stitutioner og de vindmølleproducenter, der bruger testcentret, og testcenterloven begrænser ikke

denne mulighed.

VVM- redegørelsen fra december 2009, spørgsmål om natur m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I enkelte høringssvar er der bemærkninger til VVM-redegørelsen fra december 2009 vedrørende

den senere vedtagne lov om etablering af et testcenter for store vindmøller ved Østerild.

Dette høringsnotat kommenterer ikke disse bemærkninger, men der henvises til det tidligere

høringsnotat om VVM-redegørelse – Nationalt testcenter – for vindmøller ved Østerild af 9. april

2010 (L 206 – bilag 1).

3. Ekspropriation

Ekspropriationstidspunkt

To borgere og formanden for Abildhave Vindmøllelaug har anført, at de eksisterende produk-

tionsvindmøller ikke bør eksproprieres, før møllerne skal stoppes. Endvidere har en borger fore-

spurgt, om ekspropriation af de eksisterende produktionsvindmøller er i almenvellets interesse,

som påkrævet efter grundlovens § 73.

Miljøministeriet er enig i, at ekspropriation af de eksisterende produktionsvindmøller ved Danopal

(Frøstruplejren) og Hjardemål by først bør ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelastnin-

gen fra vindmøller i området opstår behov for at disse nedtages. Dette fremgår nu af lovforslagets

bemærkninger.

Det forventes, at der er behov for at nedtage tre af vindmøllerne i 2012, hvorfor ekspropriationspro-

cessen vedrørende disse vil blive påbegyndt i 2011. De resterende to vindmøller forventes ned-

taget primo 2016, hvorfor ekspropriationsprocessen for disse vil blive påbegyndt i 2015.

Af praktiske grunde, herunder af hensyn til varsling af lodsejeren, jf. den foreslåede § 15, stk. 4,

kan der dog være en kortere periode fra ekspropriationen er gennemført, til møllerne tages ned. I

denne periode vil møllerne forblive i drift.

Det er forudsat, at miljøministeren videreoverdrager vindmøllerne til DTU efter ekspropria-

tionen/frivilligt køb med henblik på DTU's ejerskab. DTU forestår den midlertidige drift samt

afvikling, nedtagning og eventuelt videresalg af vindmøllerne.

Ekspropriation - adgang til ejendomme

Vindmølleindustrien har anført i deres høringssvar, at det er vigtigt at ekspropriationshjemlen også

dækker muligheden for ved ekspropriation at kunne få adgang til private arealer i forbindelse med

nedtagning af møller, der er erhvervet som følge af frivillige aftaler frem for erhvervet som følge af

ekspropriation.

Landbrug og Fødevarer finder det væsentligt, at arbejdet med nedtagning af møller sker efter aftale

med de berørte parter eller ekspropriation til midlertidig brug, således at der sikres rimelig

erstatning for de tab, der opstår som følge af arbejdet.

Miljøministeriet er enig i, at ekspropriationshjemlen også dækker ret til brug af arealer i forbindelse

med nedtagning af møller, der er erhvervet ved frivillige aftaler. Bemærkningerne til lovforslagets §

15, stk. 3, er præciseret, således at den nævnte situation fremgår.

Det er Kommissarius for statens ekspropriationer, der fastsætter erstatningens størrelse, og

ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden vedrørende ekspropriation af fast

ejendom. Adgang til ejendomme sker efter forudgående underretning af lodsejeren. Dette fremgår

af lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ekspropriationens lovlighed

En borger har bl.a. anført, at ekspropriationer efter forslaget til § 15 ikke vil være nødvendige af

hensyn til "almenvellet", og at testcentret derfor bør anlægges et sted, hvor det er muligt at indgå

frivillige aftaler om erhvervelse af de nødvendige arealer.

Miljøministeren kan allerede efter den nugældende lov ekspropriere fast ejendom inden for

vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcenteret (§

15, stk. 2).

Med den foreslåede § 15, stk. 3, indføres en adgang til at ekspropriere ejendomme i støjkonse-

kvensområdet, jf. lovforslagets bilag 2, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra

vindmøller omkring testcenteret. Som anført i afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil

det på grund af den nuværende støjbelastning i området være nødvendigt at erhverve eller ekspro-

priere et antal af de ca. 10 år gamle produktionsmøller, der står ved Hjardemål By og Frøstruplej-

ren, hvis det nationale testcenter for store vindmøller skal realiseres ved Østerild inden for de

gældende støjgrænser. For så vidt angår forslaget om testcentrets etablering på en alternativ

placering henvises til det anførte i afsnit 5.

Hensigten med den foreslåede tilføjelse til § 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er, at ejere af

vindmøller, der foretrækker at sælge disse i fri handel frem for at gennemgå en ekspropriations-

proces, sikres denne adgang.

4. Støj, herunder støjberegninger m.v.

Dæmpning af støj fra de eksisterende produktionsmøller

Nogle af ejerne af de eksisterende produktionsmøller har bla. peget på, at møllerne kan støjdæm-

pes, for derved at undgå ekspropriation.

Vestas, producenten ad produktionsmøllerne, og DTU har oplyst, at møllerne ikke kan støjdæmpes

i det nødvendige omfang, uden at det påvirker møllernes produktion betydeligt. Vindmøllerne ved

Danopal / Frøstruplejren vil rent teknisk ikke kunne støjdæmpes tilstrækkeligt. DTU har oplyst, at

vindmøllerne ved Hjardemål kan dæmpes, hvis omdrejningerne på alle de eksisterende møller

sættes ned, hvorved deres effekt reduceres med 26 pct..

Vestas har endvidere oplyst, at dette vil kræve design af en ny gearkasse, hvilket ikke er en

realistisk løsning for et så lille antal vindmøller. Desuden ville en sådan foranstaltning rejse en

række andre problemstillinger, både i forhold til omkostninger ved gennemførelse af dæmpningen

og produktionstab. Hertil kommer mulige øgede udgifter til vedligeholdelse af de modificerede

vindmøller samt driftstab i denne forbindelse. Endvidere er det en forudsætning, at samtlige 8

vindmøller ved Hjardemål bliver dæmpet med heraf følgende energitab. Støjdæmpning af 8 møller

skal sammenholdes med fjernelse af 2 møllers energiproduktion, som vil kunne effektueres igen,

når møllerne rejses et andet sted. På den baggrund kan Miljøministeriet samlet set ikke anbefale

støjdæmpning af produktionsmøllerne.

Støjberegninger, kildestyrke af testcentrets vindmøller, vindmøllebekendtgørelsen

I flere høringssvar gives udtryk for bekymring for, at boligerne i området vil blive udsat for mere støj

end den, der forudsættes i VVM-redegørelsen. Det begrundes med usikkerhed i forhold til støjbe-

regningerne, herunder at der ikke er indlagt en støjmargin ved beregningerne, og især i forhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forudsætningerne om den støj, som de fremtidige testmøller udsender. I mange høringssvar

bemærkes det specielt, at støjberegningerne er udført for møller, der har en effekt på 12 MW, men

at testcentret vil kunne udbygges med møller, der har en effekt på op til 20 MW, hvorved der i

henhold til en rapport fra Aalborg Universitet om Østerild af 29. oktober 2010 udsendes mere støj.

Det er Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen, bekendtgørelse

nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller), der sætter grænser for, hvor meget støj

vindmøllerne på testcenteret kan belaste de boliger, der findes i området, suppleret af lovforslagets

§ 22, stk. 3, og 4, om de forudsætninger, der skal lægges til grund for vurderingen af støj-

belastningen i området.

Vindmøllebekendtgørelsen gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, herunder også for

vindmøllerne på testcentret.

Kommunen fører tilsyn med, at vindmøllebekendtgørelsen bliver overholdt, efter at møllerne er sat i

drift. Således kan kommunen give påbud om, at ejere af vindmøller får lavet støjmålinger og be-

regninger, både når der forekommer klager over støj og i forbindelse med kommunens almindelige

tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. Hvis der er for høj støj, er dette en overtrædelse af vindmøllebe-

kendtgørelsen, og kommunen skal sørge for, at forholdet lovliggøres, medmindre forholdet har

underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 69 skal kommunen meddele vindmølleejeren, at det ulovlige forhold

skal bringes til ophør. Det sker i form af en indskærpelse, hvor kommunen fastsætter en frist for

lovliggørelse. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden om nødvendigt bl.a. forbyde fortsat drift af

den støjende vindmølle.

De støjberegninger, der indgår i VVM-redegørelsen, har til formål at fastlægge det ”støjrum”, der er

behov for omkring det planlagte testcenter, samt at klarlægge hvordan dette ”støjrum” kan reali-

seres uden at komme i strid med vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser.

Beregningerne viser den støj, der kan opstå ved en fuld udbygning af testcentret, og de er baseret

på vindmølleindustriens og DTU’s vurderinger af, hvor meget fremtidens store vindmøller vil støje.

Støjberegningerne har påvist, at det er nødvendigt at ekspropriere både et antal boliger inden for

støjkonsekvensområdet og et antal eksisterende produktionsmøller, der giver væsentlige bidrag til

støjen ved boliger i nærheden af testcentret. Når de forudsætninger lægges til grund, bliver der

skabt et ”støjrum”, som testcentret kan udnytte ved sin drift, uden at komme i konflikt med vind-

møllebekendtgørelsens støjkrav.

Den kildestøj, der er forudsat, indeholder således den sikkerhedsmargin, som DTU har ønsket for,

at centeret kan drives uden at blive mødt med krav fra tilsynsmyndigheden om støjdæmpning.

Mange høringssvar stiller spørgsmålstegn ved effektstørrelsen af de fremtidige vindmøller på

testcentret, idet det anføres at støjberegningerne er foretaget for vindmøller med en effekt på 12

MW. Da det fremgår af VVM-redegørelsen, at der ved dimensioneringen af transformerstation til

testcentret er taget højde for, at der kan rejses møller med effekt på op til 20 MW, bemærkes det i

høringssvarene at støjberegningerne er forkerte, fordi 20 MW vindmøller støjer mere end 12 MW

vindmøller. Problemstillingen rejses også i rapporten fra Aalborg Universitet fra 29. oktober 2010.

Beregningerne er baseret på en forventning om støjudsendelsen fra en fremtidig, stor vindmølle,

som endnu ikke er udviklet og hvis effektstørrelse ikke er kendt. Det er derfor uheldigt, at der i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

redegørelsen er valgt en betegnelse for de fremtidige store testmøller, som indikerer en bestemt

elektrisk effekt, nemlig 12 MW. Der er hverken i anlægsloven eller i VVM-redegørelsen fastsat en

grænse for, hvilken effekt vindmøllerne på testcentret kan have. Der er derimod en klar

begrænsning af, hvor høje vindmøllerne kan være, og af, hvor de højeste vindmøller kan opstilles.

Herudover sætter vindmøllebekendtgørelsen som nævnt grænser for, hvor meget støj naboerne til

enhver tid bliver belastet med, suppleret af lovforslagets § 22, stk. 3, og 4, om de forudsætninger,

der skal lægges til grund for vurderingen af støjbelastningen i området.

Beregningerne af støjkonsekvensområdet, viser det ”støjrum”, der er forudsat for testcentrets

funktion. Som konsekvens heraf må et antal boliger og eksisterende produktionsmøller i området

eksproprieres. De tilbageværende boliger i området må ikke udsættes for støj, der overskrider

støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen uanset hvilken effektstørrelse de fremtidige møller har.

I flere høringssvar anføres, at forudsætningerne om støjudsendelse i lovforslagets bilag 3 om støj

ikke stemmer med oplysningerne i VVM-redegørelsen.

Bilag 3 til lovforslaget angiver kildestøjen af testcentrets møller som A-vægtet kildestyrke i 8

oktavbånd, men den samlede, A-vægtede kildestyrke er ikke anført. Den er 111 dB ved 6 m/s og

113 dB ved 8 m/s for de 6 sydligste af de 7 testmøller, mens den nordligste har en A-vægtet

kildestyrke på 104,5 dB. Dette er i overensstemmelse med oplysningerne i VVM-redegørelsen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bilag 3.

I nogle høringssvar anføres, at der bør foretages en fornyet støjmåling i området for at få en

retvisende bedømmelse af støjbelastningen.

Det er beskrevet i den supplerende VVM-redegørelse, der i afsnit om manglende viden omtaler, at

der ikke er foretaget målinger af kildestøjen fra de eksisterende møller, hvordan det er sikret med

de beskrevne forudsætninger, og at der gives en god sikkerhed for at bedømme støjen fra de

eksisterende vindmøller.

Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller sætter grænser for, hvor meget støj naboerne til

enhver tid lovligt kan blive belastet med suppleret af lovforslagets § 22, stk. 3, og 4, om de

forudsætninger, der skal lægges til grund ved vurdering af støjbelastningen i området.

Hvis forudsætningerne for støjberegningerne skulle vise sig at være forkerte, således at der ønskes

opstillet møller, som støjer mere end forudsat, vil disse møller ikke kunne opstilles, hvis det

medfører, at støjgrænserne Miljøministeriets regler om støj fra vindmøller overskrides.

Høringssvarene har givet anledning til, at bemærkningerne til lovforslaget er blevet udbygget med

en mere detaljeret beskrivelse af vindmøllebekendtgørelsens regler og af anvendelse af reglerne i

forhold til de møller, der opstilles på testcenteret.

Lavfrekvent støj, støjens virkning på helbredet

I mange af høringssvarene bemærkes, at man ikke finder beskrivelsen i den supplerende VVM-

redegørelse af den forventede lavfrekvente støj fra testmøllerne tilstrækkelig, idet der i svarene

henvises til en rapport fra Aalborg Universitet om lavfrekvent støj fra store vindmøller af 11. juni

2010, som ikke er omtalt i VVM-redegørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter at Aalborg Universitet udsendte sin rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller, er der

afsluttet et projekt under ledelse af konsulentfirmaet Delta inden for energiforskningsprogrammet,

som hører under Energistyrelsen (i flere høringssvar benævnt Danish Energy Agency), og Delta

har den 21. november 2010 udsendt en ajourført slutrapport. Det er den hidtil største undersøgelse

af lavfrekvent støj fra vindmøller i Danmark. Slutrapporten inddrager 14 nye målinger af støj fra

store vindmøller og konkluderer, at store vindmøller udsender lidt mere lavfrekvent støj end små

vindmøller. Miljøstyrelsen hæfter sig ved, at den reviderede slutrapport giver grundlag for mere

dækkende konklusioner om forskellen mellem små og store vindmøller end den tidligere, foreløbige

slutrapport fra 2008, som byggede på målinger af fire store prototype vindmøller. Projektet afkræf-

ter den hypotese, der var en af årsagerne til, at det i sin tid blev sat i værk - at store vindmøller

skulle påvirke omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end de kendte, mindre møller.

Rapporten fra Aalborg Universitet fra juni 2010 er ikke baseret på nye målinger, men på bereg-

ninger og betragtninger, som universitetet har foretaget på et uddrag af eksisterende data fra den

foreløbige slutrapport. I universitets rapport fra juni konkluderes, at der er risiko for, at en betrag-

telig del af naboerne til vindmøller vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Denne

konklusion kommer universitetet frem til ved udelukkende at se på den støj, som findes inde i

hjørnerne, tæt ved gulvet og loftet i stuer og på værelser. Inde i hjørnerne kan støjen ved nogle

frekvenser være markant højere end i de dele af rummene, hvor personer befinder sig.

Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at støjen skal måles og vurderes der, hvor beboerne opholder sig

ved normal brug af rummene. Herved fås en realistisk vurdering af støjbelastningen. Forskellen

mellem de to måder at måle og vurdere støjen på er beskrevet i flere detaljer i Miljøstyrelsens

høringsnotat fra 11. marts 2010 om måling af lavfrekvent støj, der kan findes på styrelsens

hjemmeside. Når man ser på støjen i opholdsområderne, er der ikke belæg for at konkludere, at

naboer til store vindmøller vil blive udsat for lavfrekvent støj, der overskrider Miljøstyrelsens anbe-

falede grænseværdier, forudsat vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser er overholdt.

De nuværende oplysninger og offentliggjorte forskningsresultater giver ikke Miljøstyrelsen anled-

ning til at forvente, at der skulle opstå væsentlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller,

herunder heller ikke testcentrets møller. Miljøstyrelsen har ikke set eksempler på, at støj fra vind-

møller overstiger styrelsens anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj, når møllerne samtidig

overholder vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser, der er bindende og som ikke kan fraviges.

Hertil kommer, at der i de kontrakter, som indgås mellem testcentret og den enkelte fabrikant forud

for opstilling af testvindmøller, fastsættes grænser for den lavfrekvente støj fra møllen.

I høringssvarene fra Landsforeningen Bedre Miljø efterspørges det, hvordan forskere fra Aalborg

Universitet er blevet inddraget i støjundersøgelserne.

Miljøstyrelsen inviterede den 24. november 2010 forskere fra Aalborg Universitet til en drøftelse af

støjberegninger, beregningsforudsætninger og -metoder med andre specialister og Miljøstyrelsen.

Mødet har endnu ikke kunnet arrangeres, men styrelsen er i fortsat dialog med Aalborg Universitet

om en mødedato.

I flere høringssvar gøres opmærksom på de mulige helbredspåvirkninger, som støjen fra vindmøller

kan forårsage.

Et projekt udført i relation til evaluering af Regeringens vejstøjstrategi, som har fokus på de boliger

her i landet, der er belastet med vejstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB, har påvist, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kraftig vejstøj er årsag til forøget hyppighed af både forøget blodtryk og kredsløbssygdomme. Det

vurderes, at helbredseffekterne især forårsages af støj om natten. Til sammenligning vil ingen af de

eksisterende boliger i området ved Østerild, blive belastet med støjniveauer fra vindmøller over

vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser på 37/42 dB ved 6 m/s, fordi disse er bindende og ikke

vejledende.

En ny undersøgelse af de visuelle og støjmæssige påvirkninger fra vindmølleparker med 725 be-

boere i forskellig afstand fra vindmøller og mølleparker i Holland (”Project Windfram perception.

Visual and acoustic impact of wind turbine farms on residents”, Frits van den Berg et al.) konklu-

derer, at der er indikationer af, at støj fra vindmøller kan resultere i helbredseffekter i form af søvn-

forstyrrelse, men ikke andre eller mere alvorlige helbredseffekter. Når støjen er lavere end Miljøsty-

relsens grænseværdier, vurderes støjens virkninger som miljømæssigt og sundhedsmæssigt

acceptable.

Konsekvenser for opstilling af yderligere vindmøller og udskiftning af eksisterende møller

Vibeke Hensberg, Skræddergården og Danopal A/S bemærker, at testcentret vil få indflydelse på

deres muligheder for at etablere nye vindmøller, henholdsvis udskifte nuværende vindmølle til en

større mølle. Danopal A/S ønsker, at lovforslaget ikke forhindrer en udskiftning af den eksisterende

mølle til en ny og større mølle. Vibeke Hensberg ønsker, at der tages hensyn til deres ønsker om at

opføre vindmøller på deres ejendom eller gives erstatning for rådighedsindskrænkning.

Vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser skal overholdes af den samlede støj fra alle vindmøller.

Det fremgår af ændringslovens § 22, stk. 3, at når der ønskes opført eller ændret vindmøller uden

for testcentrets støjkonsekvensområde, er det de støjmæssige forudsætninger om et fuldt udbygget

testcenter, der skal lægges til grund for anmeldelsen af de pågældende nye møller. Det er således

korrekt, at testcentrets ”støjrum” begrænser muligheden for at etablere støjende vindmøller i

centrets umiddelbare omgivelser. Et af formålene med lovforslaget er at sikre, at testcentrets

”støjrum” ikke udnyttes af andre vindmøller. Kommunalbestyrelsen har allerede denne mulighed i

vindmøllebekendtgørelsens § 6, stk. 4, men det gøres obligatorisk med lovforslaget.

Det gælder generelt, at en planlagt arealanvendelse, herunder opstilling af vindmøller, kan påvirke

den mulige arealanvendelse på naboejendomme.

Erstatning for rådighedsindskrænkning følger af lovens ekspropriationsbestemmelser. Disse

vedrører som udgangspunkt ikke begrænsninger i den arealanvendelse, der forudsætter tilladelse

eller planlægning efter planloven f.eks. nye vindmøller på Skræddergården.

Efter udkastet til § 22 må kommunalbestyrelsen ikke meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning

til opførelse af vindmøller inden for støjkonsekvensområdet. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke

gives f.eks. landzonetilladelse til nye vindmøller inden for området. Desuden skal bestemmelsen

sikre, at der ikke genopsættes møller, hvor Miljøministeren eksproprierer eller erhverver møller.

Vurdering af den samlede støj fra flere støjkilder

I enkelte høringssvar fra borgere, fra Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Bedre

Miljø v/ Henrik Svanholm bemærkes, at støjvurderingen ikke tager hensyn til støj fra andre

støjkilder som fx virksomheder og skydebane.

Støj fra forskellige støjkilder opleves forskelligt, og derfor er der fastsat forskellige grænseværdier

for de enkelte typer af støj. Der er vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flyvepladser og virksomheder, som hver er udtryk for en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens

vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel.

Fordi de forskellige typer af støj vurderes forskelligt, giver det ikke mening, hvis de enkelte støj-

niveauer umiddelbart lægges sammen. Støjforurening fra forskellige støjkilder administreres des-

uden efter forskellige regler, der dog alle har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven – på nær grusgrave,

der er reguleret ved råstofloven.

Skydebaner skal have miljøgodkendelse, hvor der fastlægges bindende støjgrænser, typisk ved de

nærmest liggende boliger. Det er kommunen, der er godkendelsesmyndighed og som desuden fø-

rer tilsyn med, at godkendelsens støjgrænser overholdes. Støjgrænserne er givet i form af det hø-

jeste øjebliksniveau fra skydning med de mest støjende våbentyper, der benyttes på skydebanen.

Flere typer af virksomheder skal ligeledes have miljøgodkendelse, som indeholder bindende støj-

grænser. Andre virksomheder, som ikke skal have miljøgodkendelse, kan reguleres af kommunen

efter miljøbeskyttelsesloven, hvis de er årsag til støjulemper. Kommunen kan udstede et påbud om

at nedbringe støjen eller at ophøre med de støjende aktiviteter.

Det er et grundlæggende princip for regulering af støj fra virksomheder, at det er den enkelte virk-

somheds bidrag til støjen, der bliver sat grænser for i en miljøgodkendelse eller et støjpåbud. Boli-

ger, der samtidig er udsat for støj fra flere virksomheder, vil således kunne opleve større støjulem-

per, ligesom boliger, der er udsat for støj både fra en virksomhed og fra trafikken.

Til forskel fra regulering af støj fra virksomheder, gælder støjgrænserne for vindmøller den samlede

støj fra alle vindmøller, men inddrager ikke støj fra andre kilder. Støj fra andre støjkilder, herunder

virksomheder og skydebaner, indgår derfor ikke i beregning af støjkonsekvensområdet for testcen-

trets vindmøller.

Bebyggelsen Hjardemål Klit

Det bemærkes i de fleste høringssvar, at bebyggelsen omkring Hjardemål Klit Kirke på grund af

den aktuelle anvendelse skal karakteriseres som støjfølsomt område.

Området umiddelbart omkring Hjardemål Klit Kirke er hverken i lokalplan eller byplanvedtægt udlagt

til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder.

Hjardemål Klit Kirke ligger på adressen Klitvejen 70. Umiddelbart syd og vest for kirken ligger

ejendommene med adresse Klitvejen 58, 60, 62 og 63, mens ejendommen Klitvejen 59 ligger i

større afstand, adskilt ved en længere indkørsel. I nogen afstand nord for kirken ligger Hjardemål

Klit Hotel og Camping. Nord for kirken ligger kirkegården.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der er tale om spredt bebyggelse i det åbne land.

Vurderingen bygger på Miljøstyrelsens almindelige praksis om forståelsen af, hvornår et område

’anvendes til boligformål’, jf. vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. Miljøstyrelsen har ved

afgørelse af en klagesag lagt til grund, at 6 boliger, der lå på række i umiddelbar nærhed af

hinanden som i et parcelhusområde, skulle betragtes som et boligområde, selv om de var

beliggende i landzone. Derimod skulle ca. 3 andre boliger, som lå længere mod vest langs

Landevejen og overfor parkens indgangsparti, betragtes som enkeltliggende boliger i det åbne

land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til støtte for kommunernes administration af vindmøllebekendtgørelsen har Miljøstyrelsen på

baggrund af afgørelsen udtalt, at hvis mere end en håndfuld huse ligger samlet, vil man normalt

betragte det som et boligområde og dermed støjfølsom arealanvendelse.

Miljøstyrelsen har endvidere besigtiget området den 10. januar 2011, hvilket har bekræftet

vurderingen.

Thisted Kommune har tidligere vurderet området og er tillige af den opfattelse, at området omkring

Hjardemål Klit Kirke ikke er et område, der anvendes til "boligformål", i den forstand dette udtryk er

anvendt i vindmøllebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2. Det fremgår allerede af den supplerende

VVM-redegørelse, at Miljøministeriet ved Miljøstyrelsen er enig i kommunens vurdering.

Højden på den nordligste testmølle

Det fremgår af flere af de indkomne høringssvar, at der er tvivl om højden på testcenters nordligste

testmølle.

Den nordligste testmølles højde skal ifølge loven om et testcenter for store vindmøller ved Østerild

overholde bestemmelserne i Miljøministeriets cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning

for og landzonetilladelse til opstilling af vindmølle. Det fremgår heraf, at der ikke må planlægges for

opstilling af en vindmølle nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.

Ifølge det materiale, der er udarbejdet til brug for den efterfølgende ekspropriation er afstanden fra

nordligste mølle nærmeste nabobeboelse 838 m. Det betyder, at en mølle på denne plads af hen-

syn til den eksisterende bolig højst kan blive 209,5 m. DTU indforstået med dette. I den sup-

plerende VVM-redegørelse er denne højde angivet som 210 m

Støjberegningerne har taget udgangspunkt i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholds-

areal jf vindmøllebekendtgørelsens § 3. Det punkt er ifølge den supplerende VVM-redegørelse

placeret 829 m fra den nordligste mølle.

5. Bemærkninger til den supplerende VVM-redegørelse

Landskabelig påvirkning

I flere høringssvar er anført kritik af, at fjernelsen af de fem eksisterende møller i den supplerende

VVM-redegørelse beskrives som en begrænset landskabelig forbedring.

Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse, at testcentret uanset at de fem eksisterende

møller nedtages, stadigvæk vil være det dominerende element i landskabet.

De viste visualiseringer i den supplerende VVM-redegørelse viser landskabet, som det fremstår

uden testcenter og med testcenter, hvor de fem eksisterende møller et nedtaget.

Det har været hensigten at give et så realistisk indtryk af det fremtidige landskab som muligt.

I beskrivelsen er der tillige relateret til den situation, som er beskrevet i VVM-redegørelsen fra

december 2009, hvor der ikke var forudsat en fjernelse af de eksisterende fem møller og den

ændring, der fremgår af den supplerende VVM-redegørelse hvor de fem møller nedtages. Denne

forskel omtales alt andet lige som en landskabelig forbedring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturhensynet

Der er i flere høringssvar peget på, at besigtigelsen af naturforholdene ved de eksisterende fem

møller i området har fundet sted i slutningen af november.

Dette fremgår også af den supplerende VVM-redegørelse og er bl.a. grundlaget for valget af, hvilke

møller, der foreslås nedtaget ved Danopal, samt muligheden for at lade fundamenter blive liggen-

de.

Den påtænkte demontering og fjernelse af møller indebærer ikke umiddelbart en tilsidesættelse af

naturhensynet. Imidlertid kan en efterfølgende registrering af flora og fauna omkring fundamenterne

indebære begrænsninger i muligheden for at fjerne selve fundamentet. Af samme grund åbnes der

mulighed for, at netop naturhensynet kan begrunde, at fundamenterne kan efterlades selvom

møllen demonteres.

Det vil være de naturforhold og dermed konstaterede arter, der forefindes på tidspunktet for de-

monteringen, der vil være afgørende for, om fundamentet skal fjernes eller bevares.

Ansvaret for naturvaretagelse, herunder hensynet til evt. bilag IV-arter, henhører under Thisted

Kommune. Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse, at afværgeforanstaltninger i

forbindelse med demonteringsarbejdet skal godkendes af kommunen, inden demonteringen

påbegyndes.

Alternative placeringer

Nogle af høringssvarene anfægter, at der ikke i den supplerende VVM er foretaget en fornyet

vurdering af mulige alternative placeringer af et nationalt testcenter. Det er opfattelsen, at Danmark

ikke er screenet ud fra de ændrede forudsætninger som nu foreligger.

Det fremgår af den supplerende VVM-redegørelse ”at Østerild efter en samlet vægtning er det mest

hensigtsmæssige sted, der kan opfylde industriens og forskningsinstitutionernes krav til et nationalt

testcenter samtidig med, at antallet af ekspropriationer af boliger holdes på et absolut minimum.”

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse været foretaget en

fornyet vurdering af de tidligere undersøgte arealer til placering af et nationalt testcenter, som blev

foretaget før vedtagelsen af hovedloven, , og af de forslag som Vindmølleindustrien og Danmarks

Naturfredningsforening fremkom med.

Der er ikke ændret ved de overordnede kriterier for etablering af et nationalt testcenter. Der hen-

vises til de tidligere redegørelser om screening og aftalen af 28. maj 2010 om det nationale

testcenter.

6. Nedtagning af produktionsmøllerne

Fjernelse af fundamenter

Der peges i et høringssvar på, at det er kritisabelt, at fundamenterne fra de fem eksisterende

møller, som tænkes fjernet, ifølge den supplerende VVM-redegørelse kun forventes fjernet til 1 m

under terræn og således ikke fjernes fuldstændigt.

Ved at fjerne fundamenterne ned til 1 m under terræn muliggøres en retablering af arealerne til

landbrugsformål i fuldt omfang. Samtidig minimeres generne for omgivelser og naboer ved

demonteringen af møllerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vindmølleforeningens standarddeklarationsaftale forudsætter at fundamenter fjernes til en dybde af

0,8 m under terræn.

Det er kommunerne, der fastsætter krav til fjernelse af vindmøller i landzonetilladelser eller i

lokalplaner. Vindmølleindustrien har oplyst, at standardkrav til fjernelse af fundamenter er 0,8 – 1

m, og at ved ca. 9 ud af 10 nedtagne møller fjernes fundamentet kun ned til 1 meter.

Demonteringen

Det er tilkendegivet i nogle høringssvar fra borgere, at demonteringsperioden og miljøpåvirkningen

af demonteringen er undervurderet, idet der er taget udgangspunkt i, at fundamenterne kun fjernes

til 1 m under terræn.

Vindmølleindustrien har oplyst, at forskellen tidsmæssigt i demonteringsarbejdet ved at fjerne

fundamentet helt i forhold til kun at fjerne fundamentet til 1 meters dybde er ca. 3 arbejdsdage.

Denne forskel giver ikke anledning til en væsentlig ændret vurdering af de miljømæssige konse-

kvenser af demonteringsarbejdet i det tilfælde, at det skulle vælges at fjerne fundamenterne helt.

7. Nye produktionsvindmøller

Produktionsmøller ved Tømmerby Kær

Det fremgår af nogle høringssvar, at de er bekendt med at der planlægges for produktionsmøller

ved Tømmerby Kær.

Det er ikke planer om at opstille vindmøller på det pågældende areal pga. støjkonsekvenserne fra

det nationale testcenter i Østerild.

Generel vindmølleplanlægning i Thisted Kommune

Fra en borger er der kritik af, at Thisted Kommune ikke kan udbygge med vindkraft i Nordthy pga.

testcenteret.

Thisted Kommunalbestyrelse har den 23. november 2010 vedtaget et forslag til kommuneplantillæg

for nye vindmøllerområder i Thisted Kommune, hvor der planlægges for 7 områder i den sydvest-

lige del af kommunen med en kapacitet på mellem 50 og 75 MW. Planlægning for vindmøller i den

øvrige del af kommunen afventer den endelige beslutning om det nationale testcenter for vindmøl-

ler. Det er korrekt, at testcenteret med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, i lovforslaget

begrænser muligheden for at etablere nye vindmøller inden for testcentrets ”støjrum”.

I forbindelse med Thisted Kommunes planlægning for vindmøller i den nordlige del af kommunen

vil placeringen af testcenteret begrænse muligheden for at planlægge placering af vindmøller, bl.a.

pga. de støjmæssige forhold.

8. Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmølleindustrien bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med en

eventuel kommende revision af vindmøllebekendtgørelsen indarbejdes en bestemmelse om, at der

ved områder til afprøvning af møller kun skal foretages en støjvurdering ved etablering af området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er ikke en del af lovudkastet. Det vil indgå i Miljøministeriets videre arbejde med

testpladser.

9. Ændringer i lovudkastet som følge af høringen

På baggrund af de indkomne høringssvar har Miljøministeriet foretaget følgende ændringer i

lovforslaget:

Betegnelsen ”ældre produktionsvindmøller” ændres til ”eksisterende produktionsvindmøller”.

Kortbilaget og signaturforklaringen til lovforslaget er rettet, så kortet viser boliger (røde firkanter)

men ikke øvrige bygninger (som var blå stjerner). Teksten er ligeledes præciseret.

Lovforslagets bemærkninger er blevet præciseret således at det fremgår, at ekspropriation af

eksisterende produktionsvindmøller først vil ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelast-

ningen fra vindmøller i området opstår behov for at disse nedtages.

De er endvidere præciseret, således at det fremgår, at ekspropriationshjemlen også dækker anven-

delse af arealer i forbindelse med nedtagning af møller, der er erhvervet ved frivillige aftaler.

Endelig er bemærkningerne til lovforslaget blevet udbygget med en mere detaljeret beskrivelse af

vindmøllebekendtgørelsens regler og af anvendelse af reglerne i forhold til de møller, der opstilles

på testcentret.