Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1409628_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00717
Den 16. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 587 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 587 (alm. del)
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Åse Svendsen, Hedelam, vedr.
erfaringerne med ulv tæt på fårehold, jf. MIU alm. Del).bilag 475.
Svar
Vi har fået ulven tilbage i Danmark og det giver anledning til en række nye
situationer, vi skal forholde os til. Det gælder ikke mindst de situationer, hvor en
ulv – som i Åse Svendsens tilfælde – nedlægger husdyr. Jeg er meget opmærksom
på den utryghed, som sådanne situationer kan skabe.
Derfor har jeg godkendt en forvaltningsplan for ulv, der trådte i kraft 1. juli i år.
Formålet med planen er bl.a. at skabe sikkerhed og forudsigelighed i forhold til,
hvad borgere kan forvente af myndighederne med hensyn til skade forvoldt af ulv.
Et element i planen er, at der udbetales kompensation til dyreholdere for nedlagte
husdyr. Åse Svendsen har derfor modtaget kompensation for de husdyr, der med
overvejende sandsynlighed er nedlagt af ulv.
Et andet element i forvaltningsplanen er muligheden for at udbetale tilskud til
afværgeforanstaltninger, som f.eks. hegn, med henblik på at forebygge yderligere
angreb. Ifølge forvaltningsplanen vil der kunne gives tilskud, hvis der i et område
er særlig stor risiko for ulveangreb på husdyr. Der er ikke krav om et bestemt antal
angreb, men det vil afhænge af en konkret vurdering af forholdene.
Der er endnu ikke udpeget sådanne områder og efter Naturstyrelsens vurdering,
vil udpegningen af disse områder formentlig først blive aktuel, når ulven har
etableret sig mere permanent. I Åse Svendsens tilfælde vurderer Naturstyrelsen, at
der indtil videre er tale om omstrejfende ulve, hvorfor området ikke er udpeget
som problemområde.
Naturstyrelsen har dog tilbudt Åse Svendsen, at hendes fårehold udvælges som et
særligt pilotprojekt, hvor der bliver mulighed for at afprøve forskellige former for
”ulvesikre” hegn, for at teste hvilke typer hegn, der bedst reducerer risikoen for
angreb fra ulv.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et andet spørgsmål der rejses er, hvornår der er tale om en problemulv.
Også dette spørgsmål er behandlet i forvaltningsplanen for ulv, hvor det fremgår,
at problemulve er de ulve, der:
Mangler en instinktiv skyhed overfor mennesker
Gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks.
gårdspladser) etc.
Udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies)
Gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige
afværgeforanstaltninger
Gentagne gange angriber hunde
Det angives også i forvaltningsplanen, at f.eks. unge ulve kan udvise en ikke-
normal adfærd ved at nærme sig bebyggelse, hvis de færdes alene, er uerfarne og
nysgerrige. Kun hvis en sådan ulv gentagne gange er forsøgt bortskræmt, kan der
være behov for at håndtere situationen. Et andet eksempel på ikke-unormal
adfærd hos ulv er en ulv, der udviser aggressiv adfærd, hvis den føler sig truet. Det
må som udgangspunkt betragtes som en naturlig adfærd.
Det er Naturstyrelsen som vurderer, om der er tale om en problemulv. Hvis det
vurderes, at der er tale om en problemulv giver forvaltningsplanen mulighed for at
denne kan skydes efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.
Der har endnu ikke været konstateret problemulve i Danmark.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2