PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4401-00375

Den 23. oktober 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 16. september 2014 stillet følgende

spørgsmål nr. 580 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Villum Christensen (LA).

Spørgsmål nr. 580 (alm. del)

Er ministeren enig i, at man vanskeligt kan tage den konkrete sag omtalt i svar på

MIU alm. del spørgsmål 229 til indtægt for en generel hjemmel til at meddele

påbud om spildevandsrensning i det åbne land, uden at kommunen ved måling

godtgør, at der er væsentlige miljøeffekter, som forårsager miljøproblemerne i

recipienten, idet der i den konkrete afgørelse er lagt vægt på,

- at den pågældende dom er konkret og forudsatte, at de(n) pågældende klager(e)

ikke havde gjort indvendinger mod de beregnede effekter,

- at der var foretaget stikprøver af udledningen,

- og at afgørelsen hvilede på en forudgående miljøundersøgelse, hvor der ret

præcist var redegjort for fosforudledningen og det fosforindhold, som recipienten

kunne tåle, hvilket ikke er normal praksis, når kommunerne udsteder forbud?

Svar

Jeg henviser til svarene på alm. del spørgsmål nr. 229 af 4. april 2014 og nr. 328 af

19. maj 2014 for så vidt angår krav til dokumentationen for påbud om forbedret

spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30. Endvidere har jeg forelagt

spørgsmålet for Naturstyrelsen, der supplerende har oplyst følgende om den

nævnte doms efterfølgende virkning, som jeg henholder mig til:

”Alle danske domme er en afgørelse af den konkrete sag, som dommen vedrører.

Men domme – i særdeleshed højesteretsdomme – har præjudikatvirkning, hvilket

vil sige, at de har betydning for senere afgørelser af lignende karakter. Derfor må

myndigheder, herunder kommuner, på denne baggrund følge den retsopfattelse,

der har fundet udtryk i dommen, da de ellers må forudse samme domstolsreaktion

under senere lignende søgsmål.

Det er på den baggrund Naturstyrelsens opfattelse, at den konkrete dom, der

henvises til i svaret på alm. del spørgsmål nr. 229 af 4. april 2014

(UfR.2002.1820.H), kan give indikationer af, hvordan retstilstanden er for så vidt

angår påbud om forbedret spildevandsrensning i den spredte bebyggelse.

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere kan Naturstyrelsen oplyse, at den nævnte domstolsafgørelse bygger

oven på tidligere retspraksis, bl.a. en byretsdom fra den 14. juli 1995 ved retten i

Lemvig og en dom fra Vestre Landsret fra den 18. maj 1995. Af sidstnævnte

fremgår det bl.a.

”Der

findes således ikke at kunne kræves dokumentation for, at tiltaltes afløb

forurener væsentlig set i forhold til de andre ejendomme på egnen, idet

tiltalte ikke findes at have nogen ret til at forurene i et eller andet ubestemt,

mindre omfang. Et generelt krav om spildevandsrensningen af en vis

mindste effektivitet findes således sagligt begrundet og hjemlet i loven uden

nærmere analyse af spildevandet.”

Det er bl.a. på baggrund af denne afgørelse, at spildevandsbekendtgørelsens § 27

er formuleret, som den er, nemlig at kommunens påbud efter § 30 til

enkeltudledere i den spredt bebyggelse kræver, at følgende betingelser er opfyldt:

1) ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt,

2) ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede

nedstrømsliggende vandområde, og

3) der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrømsliggende

vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det i

vandplanen (regionplanen) vedtagne mål for vandområdet ikke er opfyldt.

Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til og betænkningen over lovforslag nr. 128

af 18. december 1996 om spildevandsrensning i det åbne land, herunder af

bemærkningerne til ændringslovens § 1, nr. 2.

Så selvom den nævnte Højesteretsafgørelse fra 2002 er konkret begrundet i den

pågældende sag, finder Naturstyrelsen, at afgørelsen generelt beskriver

retstilstanden for så vidt angår påbud efter § 30 til ejendomme i den spredte

bebyggelse. Dette selvom kommunen i den konkrete sag havde foretaget få

stikprøver fra udledningen fra enkelte af de omfattede ejendomme.”

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen