Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1400773_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01833
Den 19. september 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 15. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 576 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 576 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om der i naturbeskyttelsesloven er fastsat regler for,
om en uplejet græsmark på godt 5.000 m2, som har været en markblok (dvs.
landbrugsjord) med hektarstøtte fra 1999 til 2006, og som ligger inden for
strandbeskyttelseslinjen, i 2014 kan godkendes til et stort haveareal med
beplantning i henhold til naturbeskyttelsesloven? Ejendommen er siden 1989 af
SKAT registeret som et parcelhus/helårshus med 5.000 m2 jord. Ejendommen er
handlet i 2006, og samtidig er markblok/landbrug ophørt. Fremadrettet ønskes
jorden udelukkende at blive anvendt til haveformål med køkkenhave og
beplantning. Kan disse konkrete oplysninger gøre, at der gives dispensation til et
haveareal?
Svar
Jeg kan i forlængelse af mit svar på MIU alm. del spørgsmål nr. 531 generelt
oplyse, at landbrugsjord inden for strandbeskyttelseslinjen ikke uden dispensation
kan anvendes som haveareal med beplantning. Der skal være helt særlige
argumenter for at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen, som er en
forbudsbestemmelse, der har til formål at beskytte kysterne mod
tilstandsændringer.
Dispensationer kan meddeles af Naturstyrelsen efter en konkret vurdering.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk