Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1399931_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11793
Den 17. september 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 10. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 567 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Mike Legarth (KF).
Spørgsmål nr. 567 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at der ikke på nuværende tidspunkt findes en måde at
fjerne medicinrester, phtalater, tungmetaller, DEHP og NEP fra slam fra
Renescience på, inden det spredes over marker, der bl.a. bruges til
fødevareproduktion?
Svar
Jeg har forelagt svaret for Miljøstyrelsen, som har udtalt følgende:
”I forbindelse med den igangværende risikoanalyse vil der blive foretaget analyser
og vurderinger af de enkelte rester/residualer, som ønskes udspredt på
landbrugsjord. Den vil være med til at belyse, om den pågældende proces og
teknologi, som afprøves i forbindelse med Renescience, er i stand til at fjerne de
pågældende stoffer. Der henvises til svarene på spørgsmål 565, 566 og S 1836.”
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk