Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1405682_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-11787
Den 7. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. september 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 557 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 557 (alm. del)
Hvornår blev Miljøstyrelsen første gang opmærksom på, at der i det danske
grundvand var eksempler på en koncentration af fluorstoffer over de tyske og
svenske grænseværdier for drikkevand, og hvad foretog Miljøstyrelsen sig på
baggrund af denne viden.
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som svarer:
”I 2010 påbegyndte en dansk lufthavn undersøgelse af grundvandet under sin
brandøvelsesplads og fandt indhold af perfluorerede stoffer i grundvandet på
brandøvelsespladsen. Lufthavnen har oplyst, at lokale myndigheder og lokale
vandforsyninger blev informeret om fund og inddraget i det videre arbejde. Der
blev igangsat yderligere undersøgelser samt et akut afværgeanlæg for at fiksere
forureningen. I dag oplyser lufthavnen, at der er en permanent
afværgeforanstaltning i drift. Miljøstyrelsen fik oplysninger om lufthavnens fund i
2011.
Jordforureninger undersøges nærmere efter jordforureningslovens system med
kortlægning af forureningskilder (ofte punktkilder), der kan have en skadelig
virkning på bl.a. grundvandet. Dette sammenholdt med lufthavnens erfaringer
samt lignende tilfælde fra Sverige og Norge gjorde, at Miljøstyrelsen i 2012 satte et
projekt i gang for at undersøge, om der kan være en mere generel risiko for jord og
grundvandsforurening med denne type fluorstoffer fra punktkilder i Danmark.
Miljøstyrelsens undersøgelse har haft fokus på forureninger i grundvandet fra en
evt. punktkilde, og undersøgelserne har koncentreret sig om at undersøge kilderne
for derved at skabe sig overblik over eventuelle påvirkninger af grundvandet. Det
er vigtig i den indledende fase for ikke at overse en evt. forurening længere væk,
som kan være spredt og fortyndet.
Undersøgelsen er endeligt afsluttet, og rapporten vil være offentligt tilgængelig på
Miljøstyrelsens hjemmeside i slutningen af denne uge. Rapporten er en
vidensopsamling om stofferne og deres brug, som kommuner og regioner kan
bruge i deres arbejde. Miljøstyrelsen har sendt vejledning direkte til de kommuner,
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der har lokaliteter i undersøgelsen. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål nr.
577.”
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
2