Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1402878_0001.png
Miljøministeriet
Til borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer
Ministeren
J. nr. NST-401-01156
1 1 JUNI 2014
Beskyttelse af væsentlige kulturhistoriske interesser i forbindelse med
vandløbsrestaurering
Folketinget har fornylig behandlet et beslutningsforslag B 76 om bevaring af
kulturhistoriske interesser i forbindelse med vandplanlægningen og
gennemførelse af vandløbsrestaureringer. Forslaget var begrundet i en bekymring
for, om kommunerne i forbindelse med gennemførelse af vandløbsrestaureringer
er opmærksomme på behovet for at sikre vandanlæg, herunder historiske møller
tilstrækkelig vandføring, så de fortsat kan fungere.
Jeg har under behandlingen af B 76 givet tilsagn om, at jeg for god ordens skyld vil
henlede kommunernes opmærksomhed på vandløbslovens § 37, stk. 3. Heri
fastsættes, at vandløbsrestaureringsprojekter ikke kan gennemføres, hvis
væsentlige kulturhistoriske interesser dermed tilsidesættes.
Bestemmelsen gælder både for projekter, der gennemføres som et led i
implementeringen af vandplanlægningen, og andre projekter. Det er som hidtil
kommunerne som vandløbsmyndighed, der foretager den konkrete vurdering af
balancen mellem natur- og miljømæssige hensyn og kulturhistoriske hensyn. Og
jeg forudsætter naturligvis, at kommunerne i den forbindelse er i dialog med de
relevante myndigheder og interessenter.
Det er i øvrigt min opfattelse, at den gældende lovgivning og praksis fungerer
tilfredsstillende, og at den tilgodeser både kulturhistoriske hensyn og natur- og
miljømæssige hensyn.
Med venlig hilsen
Kirsten Brosbøl
Miljøministeriet • Borsgade 4-1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim(«iraim.dk • www.mim.dk