Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1422976_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01291
Den 20. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 2. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
550 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
Spørgsmål nr. 550 (alm. del)
Med henvisning til debatindlægget ”Farlig kemi i vandmiljøet” (Jyllandsposten, 1.
september 2014 s. 23 http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE6985087/farligkemi-
i-vandmiljøet/) bedes ministeren redegøre for arbejdet med miljøfarlige forurenende
stoffer (MFS) frem til de næste områdeplaner i medfør af vandrammedirektivet, herunder
oplyse;
- hvilke stoffer og vandområder, der mangler målinger for,
- hvilke grænseværdier/miljøkvalitetskrav, der endnu ikke er fastlagte,
- på hvilke områder der mangler mulighed for at sammenholde målinger med fastlagte
grænseværdier/miljøkvalitetskrav,
- hvilken viden, der mangler at blive fremskaffet om årsager til overskridelse af
miljøkvalitetskrav,
- nuværende og nødvendig viden om relevante indsatser med henblik på at opfylde
miljømål for MFS?
Svar
Overordnet har vi i Danmark en god viden om kilder til miljøfarlige forurenende stoffer i
de danske vandområder. Der er dog for flere stoffer behov for mere viden. Frem mod
tredje vandplanperiode vil Naturstyrelsen sammen med Miljøstyrelsen indsamle
yderligere viden om de miljøfarlige forurenende stoffer, således at det i videre omfang
bliver muligt at fastsætte miljøkvalitetskrav og definere indsatser vedr. miljøfarlige
forurenende stoffer.
Hvilke stoffer og vandområder mangler der målinger for?
I det danske natur- og miljøovervågningsprogram NOVANA er det fastlagt, hvilke
miljøfarlige forurenende stoffer der skal overvåges for i de danske vandområder, hvilke
områder der skal overvåges i, og om overvågningen (prøvetagningen) skal foregå i vand,
sediment, fisk eller muslinger.
Udvælgelsen af miljøfarlige forurenende stoffer, og hvor der skal overvåges, sker på
baggrund af en overordnet, tværgående strategi for overvågning af stofferne i
overfladevand og i grundvand. Strategien sikrer bl.a., at Danmark opfylder EU-direktiver,
national lovgivning og internationale konventioner. Ligeledes sikrer strategien, at viden
om stoffernes forekomst, ud fra bl.a. hidtidig overvågning, bliver inddraget i
sammensætningen af listen af stoffer, der skal overvåges. På den måde tilstræbes løbende
at tilpasse overvågningen, hvor de største udfordringer er, og hvor der er mest behov for
viden. Strategien sikrer også, at overvågningen sker i et repræsentativt antal
vandområder.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I programmet indgår overvågning af miljøfarlige stoffer for i størrelsesordenen 17,5 mio.
kr. om året. NOVANA 2011-2015 omfatter overvågning af omkring 200 miljøfarlige
forurenende stoffer fordelt på ca. 18 stofgrupper i vandløb, søer, kystvande og grundvand,
herunder EU’s prioriterede stoffer, der vurderes at være til stede i de danske
vandområder, samt øvrige miljøfarlige forurenende stoffer, der udledes i væsentlige
mængder. Overvågningsprogrammet opfylder Danmarks forpligtelser i forhold til
vandramme- og Natura 2000-direktiverne, national lovgivning og internationale
konventioner.
Både overvågningsprogrammets stofliste og de områder, der overvåges i, vil blive
revurderet i forbindelse med programrevisionen i 2016.
Hvilke grænseværdier/miljøkvalitetskrav er endnu ikke fastlagte?
Der er i direktiv om prioriterede stoffer (2013/39/EU) fastsat miljøkvalitetskrav for EU’s
prioriterede og prioriterede farlige stoffer. Det drejer sig om i alt 45 stoffer. Derudover er
der fastsat miljøkvalitetskrav for en række nationale stoffer, i alt 116 stoffer. Disse
miljøkvalitetskrav er optaget i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr. 1022 af
25/08/2010). Miljøkvalitetskravene skal for hvert stof fastsættes individuelt i vand,
sediment, fisk eller muslinger.
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen vurderer derudover løbende, om der er behov for at
udarbejde nye nationale miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer. Behovet
kan vise sig, hvis fx en virksomhed ønsker en tilladelse til at udlede et bestemt stof. I så
fald kan det være nødvendigt at fastsætte et miljøkvalitetskrav for det pågældende stof for
at sikre, at der ikke bliver udledt skadelige mængder af det pågældende stof. Der kan også
vise sig et behov for at udarbejde miljøkvalitetskrav til brug for vurderingen af tilstanden i
vandmiljøet.
På hvilke områder mangler der mulighed for at sammenholde målinger med fastlagte
grænseværdier/miljøkvalitetskrav?
Vandrammedirektivet gør det muligt for det enkelte medlemsland at vælge, hvilken
matrice (vand, sediment, musling, fisk) et stof skal måles i. I Danmark måles i den
matrice, der er bedst egnet til formålet, dvs. beskrivelse af tilstand eller udvikling.
Målingen foretages derfor som oftest i sediment og organismer, som fisk og muslinger,
bl.a. fordi nogle stoffer ikke kan måles i vand, eller de forekommer med så lave værdier, at
måleresultaterne er usikre. Dette gælder f.eks. i søer og havvand, hvor der er en stor
fortyndingseffekt. I vandløb, hvor stofferne ofte er mere opkoncentrerede, foretages
målingen i vand.
De nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav er i overvejende grad fastsat for miljøfarlige
forurenende stoffer i vand (ferskvand og marin), mens der i mindre omfang er fastsat
miljøkvalitetskrav for stoffer i organismer (fisk og muslinger) og sediment.
Ud af de ca. 315 km vandløb, 96 søer og 90 kystvande, der overvåges i, indebærer dette, at
det ikke er muligt at sammenholde målinger med miljøkvalitetskrav for ca. 110 km
vandløb, 59 søer og 19 kystvande.
Der arbejdes løbende med og afsættes ressourcer til at finde tekniske løsninger, der gør
det muligt i videre omfang at sammenholde målinger med miljøkvalitetskrav.
Hvilken viden mangler at blive fremskaffet om årsager til overskridelse af
miljøkvalitetskrav?
I Danmark har vi generelt en god viden om eksisterende kilder til miljøfarlige
forurenende stoffer, herunder hvilke produkter de findes i, og hvorvidt der sker udledning
af stofferne. Udledningen af stofferne gennem spildevand er reguleret af
miljøbeskyttelsesloven, spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1448 af 11/12/2007) og
bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr. 1022 af 25/08/2010). Det
betyder, at der i forbindelse med en tilladelse til en udledning af spildevand altid skal
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fastsættes de nødvendige vilkår for udledningen, så det sikres at gældende regulering er
overholdt.
I forbindelse med arbejdet frem mod de kommende vandområdeplaner foretager
Naturstyrelsen en indledende kildeopsporing i forhold til de stoffer, der har vist sig mest
problematiske i basisanalysen for vandområdeplanerne for anden planperiode.
Nuværende og nødvendig viden om relevante indsatser med henblik på at opfylde
miljømål for MFS.
Som nævnt ovenfor har vi i Danmark generelt god viden om kilder til miljøfarlige
forurenende stoffer. Det er et vigtigt udgangspunkt for at kunne fastlægge relevante
indsatser. Frem mod kommende vandområdeplaner vil Naturstyrelsen sammen med
Miljøstyrelsen indsamle yderligere viden om de miljøfarlige forurenende stoffer, herunder
vurdere behovet for fastsættelse af nye og reviderede miljøkvalitetskrav til brug for
tilstandsvurderingen af de danske vandområder. Den konkrete indsats over for
miljøfarlige forurenende stoffer vil blive endeligt fastlagt i vandområdeplanerne for anden
planperiode, der forventes sendt i offentlig høring i december 2014.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
3