Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1395571_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00693
2. september 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. august 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 536 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 536 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, om der i Naturbeskyttelsesloven indenfor
Strandbeskyttelseslinjen står og sagsbehandles efter følgende: at et haveareal ikke
nødvendigvis behøver have en fremtræden, som bærer præg af intensiv udnyttelse
og beplantning, men også kan have karakter af en ekstensiv udnyttelse,
dvs. en relativt naturpræget fremtrædende have med bl.a. naturblomsterareal og
græsplæne?
Svar
Det fremgår ikke af naturbeskyttelsesloven, hvordan et areal skal fremstå for at
være en ”have” i lovens forstand. Det fremgår alene af § 15, stk. 4, nr. 2, at
genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver er undtaget
forbuddet.
Hvorvidt et areal er en have, er derfor et skøn. Haver er efter Natur- og
Miljøklagenævnets praksis kendetegnet ved en vis grad af kulturpræg og ligger
oftest i tilknytning til beboelses- eller fritidshus. Naturstyrelsen udøver det
nødvendige skøn i forhold hertil og administrerer selvfølgeligt herefter.
Naturstyrelsens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk