Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1434883_0001.png
NOTAT
Det åbne land
J.nr. NST-4101-00698
Ref. soele/lar/jenoe
Den 28. november 2014
Notat om vandscooterbekendtgørelsen
Formålet med vandscooterbekendtgørelsen er at beskytte naturen og dermed leve op til
EU’s naturdirektiver, og at opnå en afbalancering i forhold til de rekreative hensyn og
nationale naturinteresser.
Sejlads med hurtigtgående motorfartøjer har gennem en lang årrække været reguleret
lokalt gennem vildtreservater og lokale politivedtægter. Der er i ganske mange
vildtreservater lokale begrænsninger i motorbådssejlads, både egentlige forbud og
hastighedsreguleringer. Det samme gælder mht. lokale politivedtægter ud fra hensynet til
offentlighedens sikkerhed.
Den første vandscooterbekendtgørelse blev udformet i 1994 hvor det i Miljøministeriet
blev vurderet, at der var et særskilt behov for en generel regulering af sejlads med
jetfremdrevne fartøjer som jetski, vandscootere m.v. Den nugældende
vandscooterbekendtgørelse er fra 2012, hvor den blev revideret, efter at Højesteret
udtalte, at den dagældende bekendtgørelse havde været administreret for restriktivt.
Regulering af motordrevne fartøjer sker således på baggrund af forskellig lovgivning, der
delvist udspringer af forskellige formål, men samlet har som virkning, at de reducerer
gener for natur og friluftsliv. Der er dermed væsentlige synergieffekter allerede i den
eksisterende lovgivning.
1. Vandscootere m.v.
De fartøjer, som vandscooterbekendtgørelsen omfatter, følger fritidsfartøjsdirektivets
definition på en vandscooter. Jetski, luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer
med en længde på under 4 meter, der har indbygget forbrændingsmotor med
vandstrålepumpe som hovedfremdrivningsmiddel, og som er beregnet til at skulle
betjenes af en eller flere personer, som sidder, står eller knæler på – snarere end i –
skroget er således alle omfattet. Søfartsstyrelsen har på forespørgsel af Naturstyrelsen
oplyst, at der ikke skelnes mellem jetski og vandscootere i direktivet.
Den gældende bekendtgørelse er udformet som en generel tilladelsesordning. Det
medfører, at det er tilladt at sejle med vandscootere m.v. på størstedelen af det danske
søterritorium, i områder fra 300 meter fra kystlinjen, fordi der i disse områder er
minimal forstyrrelsesrisiko. I Natura 2000-områderne, i vildtreservater og på fredede
arealer er der totalforbud mod vandscootersejlads, også selvom nogle af disse områder
ligger længere væk end 300 m fra kysten. Dette er begrundet i de særlige
beskyttelseshensyn til især vandfugle, sæler og marsvin, der også udnytter områder
længere ude end 300 meter.
Kommunerne har mulighed for at dispensere til sejlads i områder, hvor det i
bekendtgørelsen er forbudt at sejle med vandscooter m.v., hvis der er tale om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arrangementer af interesse for almenheden, og hvor det ikke strider mod f.eks. hensynet
til arter i Natura 2000-områderne.
Vandscooterbekendtgørelsen fastlægger en regulering, Naturstyrelsen har vurderet
nødvendig for at undgå betydelige forstyrrelser af dyrelivet fra sejlads med vandscootere
m.v. i lyset af EU’s naturdirektiver, som Danmark er forpligtet til at overholde. Dette er
baggrunden for, at sejlads med bl.a. vandscootere i Natura 2000-områder ikke er tilladt.
Desuden benyttes de lavvandede områder nær kysten ofte af fugle til raste- og
fødesøgningsområder og forbudsområderne og 300 meter zonen bidrager dermed til den
generelle beskyttelse af fugle, som også følger af fuglebeskyttelsesdirektivet. Europa-
Kommissionen har i forbindelse med en EU-sag om vandscooterbekendtgørelsen (herom
senere) accepteret denne regulering.
Ud over dette hensyn har bekendtgørelsen også til formål at undgå gener af
vandscootersejlads for den rekreative udnyttelse af de kystnære strækninger, hvilket
danner baggrund for den fastsatte grænse på 300 meter, hvor transport ud af zonen dog
er tilladt med en fart på maksimalt fem knob. Zonen på 300 meter er valgt, fordi det
vurderes, at badende typisk ikke går/svømmer længere end 300 meter ud. De 300 meter
svarer i øvrigt til den afstand, som politiet ofte benytter ved udstedelse af lokale
politivedtægter langs kysten til at begrænse sejladshastighed for at sikre badende mod
ulemper fra motorbådssejlads og for at hindre støjgener, hvorfor afstanden er kendt fra
anden tilsvarende regulering.
Det har i den forbindelse været et væsentligt aspekt, at reguleringen blev udformet, så den
er enkel og let at håndhæve. Dette er sikret ved at lade bekendtgørelsen omfatte fartøjer
med let genkendelige egenskaber og ved at anvende klart afgrænsede områder og en
kendt zonering.
Udformningen af bekendtgørelsen fra 2012 er baseret på et forsigtighedsprincip. EU har
ikke anfægtet Miljøministeriets brug af forsigtighedsprincippet som grundlag for
gennemførelse af naturdirektiv-forpligtelser i forbindelse med udarbejdelsen af
vandscooterbekendtgørelsen.
Naturstyrelsen lagde ifm. udformningen af bekendtgørelsen fra 2012 vægt på oplysninger
fra vandscooterproducenter, om at vandscootere m.v. i forhold til motorbåde har en langt
bedre manøvredygtighed, da den ligesom en motorcykel styres med hjælp fra
kropsvægten. I forhold til motorbåde med påhængsmotor eller indbygget motor kan
vandscootere manøvreres ind på helt lavt vand i høj fart, og kan således færdes i sårbare
kystnære områder, der ikke er tilgængelige for motorbåde, hvortil der knytter sig store
rekreative og naturværdier, bl.a. for fuglelivet.
Vandscootere m.v. kan dermed forårsage en anderledes og mere negativ påvirkning af
miljøet, end motorbåde med påhængsmotor eller indbygget motor kan. Samtidig er der et
ikke uvæsentligt sikkerhedsaspekt knyttet til vandscootere m.v. langs ikke mindst vores
badestrande, ligesom støjen ved den høje hastighed kan være til stor gene. Det er de
fundamentale forskelle mellem motorbåde og vandscootere m.v., som begrunder en
særskilt regulering af vandscootersejlads m.v.
I forslag til afgørelse i sag C-142/05 (Mickelsson & Roos), hvor den svenske stat blev
anklaget for overtrædelse af EU-retlige regler, udskilles vandscootere fra andre
fritidsfartøjer. Det udtales i punkt 75, at ”Vandscootere
kan på grund af deres
udstødning og støjemissioner og den kendsgerning, at der kan køres med dem i områder
med ruge- og ynglepladser, fremkalde miljøskader. På baggrund af vandscooteres
mangfoldige negative indvirkninger på miljøet, som alle de intervenerende regeringer
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434883_0003.png
har henvist til, er en national regulering, der begrænser anvendelsen af vandscootere,
uden tvivl egnet til at beskytte miljøet.”
./.
Der er vedlagt kort over det samlede forbud mod vandscootersejlads efter
vandscooterbekendtgørelsen.
2. Øvrige fartøjer
Sejlads med fx motorbåde (herunder speedbåde og jetbåde), er reguleret i
reservatbekendtgørelser og lokale politivedtægter.
2.1. Reservatbekendtgørelser – regulering af motorbådssejlads (herunder jetbåds- og
speedbådssejlads).
Der er i dag ca. 100 natur- og vildtreservater, hvoraf en stor del indeholder regler om
begrænsning af sejlads. Reguleringen har hjemmel i lov om jagt- og vildtforvaltning
og/eller naturbeskyttelsesloven.
Mange vildtreservater indeholder regler om motorbådssejlads, men reguleringen er ofte
meget lokal og detaljeret. Langt de mest almindelige former for regulering, som vedrører
motorbådssejlads, er hastighedsgrænser og 50 meter færdselsfri zoner omkring
ynglelokaliteter i fuglenes yngletid. Der er enkelte eksempler på, at hele reservater er
omfattet af forbud mod eller begrænsninger i motorbådssejlads.
Naturstyrelsen har foretaget en gennemgang af de udstedte reservatbekendtgørelser,
hvoraf det fremgår, at motorbådssejlads på fiskeriterritoriet reguleres i ca. 70 pct. af de
knap 100 udstedte reservater. Der vedlægges to eksempler på reservater med regulering
af motorbådssejlads – dels Roskilde Fjord vildtreservat (bilag 1) og dels Amager
vildtreservat (bilag 2).
2.2. Politiets reguleringer af motorbådssejlads
Ordensbekendtgørelsen (nr. 511 af 20. juni 2005) hjemler udstedelse af lokale
politivedtægter i kystnære områder, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge
hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning eller for at forebygge unødig
støj, der er til ulempe for andre. Som et eksempel på særlig regulering kan nævnes Fyns
Politis sejladsreglement, hvor § 3 opstiller betingelser for motorbådssejlads. Det fremgår,
at i det omfang, motorbådssejlads er tilladt inden for 300 meter zonen, da skal motorbåde
fremført med en hastighed på mere end 5 knob foregå uden for 300 meter zonen.
3. Løbende vurdering af behov for justeret regulering
3.1. Skærpelse i Natura-2000 områder for motorbåde m.v.
Aarhus Universitet ved DCE har for Naturstyrelsen gennemført en analyse ”Vurdering af
forstyrrelsestrusler i Natura 2000-områderne”, som bl.a. vurderede, om sejlads udgør en
trussel for arter i Natura 2000-områderne, og om der kan være behov for at yderligere at
regulere færdsel i områderne. DCE har i analysen identificeret en række områder, hvor
yderligere regulering af færdsel, herunder sejlads, bør overvejes. Naturstyrelsen arbejder
videre med anbefalingerne. Analysen forholder sig ikke til vandscootersejlads. Det
skyldes, at DCE kun har undersøgt aktiviteter, der kan udgøre en potentiel trussel for
Natura 2000-områderne, som var lovlige på undersøgelsestidspunktet.
I MIU alm. del spm. 532 vedhæftet bilag 437 er det oplyst, at DCE skulle have stillet
spørgsmålstegn ved, om motorbådssejlads m.v. kan give anledning til forstyrrelser af
fugle. Den pågældende medarbejder fra DCE har overfor Naturstyrelsen oplyst, at han
ikke kan genkende de konklusioner, der er fremført i bilaget, og som medarbejderen i
DCE altså bliver taget til indtægt for.
3
.//.
./.