Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00688
15. august 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 1. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
525 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 525 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om myndighederne ud over at registrere positive
observationer også registrerer negative observationer?
Svar
Jeg har spurgt Naturstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Det nationale overvågningsprogram (NOVANA) fastsætter, hvilke arter og
naturtyper, som overvåges. For arter og naturtyper foreligger der tekniske
anvisninger – beskrivelser af hvordan overvågningen skal udføres for at sikre
ensartet og troværdig dataindsamling. I overvågningen af konkrete arter
registreres både observationer af den pågældende art, og hvis arten ikke
konstateres på overvågningslokaliteten.
I forbindelse med overvågning af naturtyper indgår registrering af forekomst af
visse arter som et led i overvågningen, idet forekomsten af sådanne arter kan sige
noget om naturtypens tilstand som helhed. Om den har det godt eller dårligt. I den
sammenhæng registreres ikke, hvis en given art ikke forekommer.”
Kirsten Brosbøl
/
David Fjord Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk