Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00688
15. august 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 1. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
524 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 524 (alm. del)
Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt, at der kun laves én observation, førend
et område udpeges som beskyttet natur?
Svar
Det er vigtigt at være opmærksom på, at Natura 2000-områder på land i alle
tilfælde er udpeget som følge af forekomst af flere beskyttede arter og naturtyper,
der vil skulle tages hensyn til i forvaltning og administration af områderne.
Udpegningen bygger på den bedste faglige viden om forekomsten af naturtyper og
arter på udpegningstidspunktet. I visse tilfælde kan en art være tilføjet
udpegningsgrundlaget i et allerede udpeget Natura 2000 område, også selv om der
forelå få registreringer af arten, fordi området er vurderet at være egnet som
levested for arten og dermed omfattet af forpligtelsen til udpegning.
EU-Kommissionen har i 2004 godkendt de danske udpegninger af Natura 2000
områder på land.
Kirsten Brosbøl
/
David Fjord Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk