Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1391994_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00369
Den 18. august 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
521 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Villum
Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 521 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at det i forbindelse med fastlæggelse af
tilslutningsbidrag for spildevand for erhvervsejendomme i det åbne land vil være
relevant at tage udgangspunkt i den bebyggelsesprocent, som er angivet
lokalplanen, når det skønnede grundareal skal fastlægges, i det tilfælde, der er
udarbejdet landzonelokalplan specifikt for den pågældende erhvervsejendom?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Naturstyrelsen kan oplyse, at tilslutningsbidrag generelt beregnes på baggrund af
et standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. (1997-priser). For erhvervsejendomme
gælder, at der opkræves et standardtilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m²
grundareal. For at sidestille en erhvervsejendom i landzone med en tilsvarende
erhvervsejendom i byzone benyttes der ved fastlæggelsen af tilslutningsbidraget
for erhvervsejendomme i landzone et beregnet grundareal. Dette grundareal
fastsættes ud fra det faktisk bebyggede areal (etagearealet) og en skønnet
bebyggelsesprocent, jf. betalingslovens § 2, stk. 3. Baggrunden er, at ejendomme i
landzone ofte har et meget større grundareal end ejendomme i byzone, hvorfor
tilslutningsbidraget kunne blive langt større for erhvervsejendomme i landzone,
hvis ikke tilslutningsbidraget blev beregnet ud fra en skønnet bebyggelsesprocent
for en tilsvarende erhvervsejendom i byzone.
Det faktisk bebyggede areal (etagearealet) udgøres af arealet på alle bygninger,
hvorfra der tilledes spildevand til spildevandsselskabet.
Den skønnede bebyggelsesprocent fastsættes med udgangspunkt i en vurdering af
den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i
byzone. Det er således ikke relevant at inddrage den bebyggelsesprocent, som er
angivet i lokalplanen, og dette vil potentielt også kunne stride imod
bestemmelsens formål om at ligestille ejendomme i hhv. by og landzoner.
Eksempel:
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En erhvervsejendom i landzone har et grundareal på 24 hektar (240.000 m²). Det
ville give et tilslutningsbidrag på 300 standardtilslutningsbidrag (=300 x 30.000
kr. (1997-priser)), hvis den almindelige bestemmelse blev anvendt.
En tilsvarende erhvervsejendom i byzone har et grundareal på 2.400 m². Det giver
et tilslutningsbidrag på 3 standardtilslutningsbidrag.
Etagearealet er i begge tilfælde 1.200 m². Det svarer til en bebyggelsesprocent på
50 for byzoneejendommen.
Landzoneejendommens beregnede grundareal bliver nu 2.400 m², idet arealet
beregnes med udgangspunkt i etagearealet på 1.200 m² og en bebyggelsesprocent
på 50 (1.200 m²/0,5). Dermed kommer landzoneejendommen til at betale 3
standardtilslutningsbidrag, hvilket svarer til byzoneerhvervsejendommen.
Det kan ikke udelukkes, at anvendelse af lokalplanens bebyggelsesprocent i
konkrete tilfælde ville give det samme resultat.”
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2