Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1389723_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-6120
Den 31. juli 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 4. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 517
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 517 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre præcist for det mandat ministeren fik i Folketingets
Europaudvalg den 4. juni 2014 vedr. dansk ammoniakemissionsmål, herunder
mandatets omfang og begrænsninger, samt om ministeren har taget forbehold på
det efterfølgende EU-ministerrådsmøde.
Svar
Formuleringen af spørgsmål 517 gør, at jeg finder det nødvendigt at præcisere, at
den foreslåede EU luftpakke - herunder vedrørende et dansk reduktionsmål for
ammoniak - ikke blev forelagt til forhandlingsoplæg på mødet i Folketingets
Europaudvalg den 4. juni 2014, og at der som sådan for Regeringen ikke var tale
om at indhente mandat til at træffe beslutninger på Danmarks vegne på
miljørådsmødet i Luxembourg den 12. juni 2014.
Herudover vil jeg henvise til samråd i Europaudvalget den 24. juni 2014.
Kirsten Brosbøl
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk