PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2014-5949

Den 28. august 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

501 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik

Høegh (V).

Spørgsmål nr. 501 (alm. del)

Når den mest sandsynlige udvikling i kvælstofudledningen i perioden 2005 – 2012

ifølge Århus Universitet er et fald på 12.000 tons, vil ministeren så anerkende, at

målet fra Grøn Vækst 2.0 om en reduktion i 2015 på 9.000 ton kvælstof fra

niveauet i 2001-2005 udover den forudsatte ”baselineeffekt” på ca. 3.000 tons

sandsynligvis er opnået allerede i 2012, inden effekten af randzoner, yderligere

efterafgrøder og andre grøn vækst initiativer har haft effekt (jf. notatet

”Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse

kvælstoftransport i perioden 2005 – 2012” fra april 2014)?

Svar

Tilførslen af kvælstof kan beregnes på forskellige måder, jf. også min besvarelse af

spm. 500.

I forbindelse med den tidligere regerings beslutning om Grøn Vækst blev der

benyttet et 5-årigt gennemsnit for at skabe en vis robusthed over for enkelte års

udsving. En metode, som denne regering har videreført i forbindelse med det

hidtidige arbejde med vandplanerne. Det giver, som også nævnt i besvarelsen af

spm. 500, god mening at anvende de samme opgørelsesmetoder, når man skal

vurdere, om et mål er opfyldt.

Naturstyrelsen vurderer derudover, at metoden med 5-årigt gennemsnit er mest

optimal at benytte i vandplanlægningen. Det skyldes en række forskellige forhold,

som her er gengivet:



Hvis trendanalysen benyttes fremfor 5-årigt gennemsnit, betyder det, at et

niveau for kvælstoftilførelsen på et bestemt tidspunkt kan variere

bagudrettet i tid, afhængig af de kommende års kvælstoftilførsler.

Forvaltningsmæssigt er det ikke hensigtsmæssigt, at kvælstoftallene

bagudrettet kan ændre sig hvert år, afhængigt af de følgende års

kvælstoftilførsel.

Hvis man ændrer statistisk metode, vil man også ændre på

udgangspunktet for kvælstoftilførslen, da man fastlagde

reduktionsbehovet. Derved vil man i givet fald også skulle forholde sig til,

om det fastlagte reduktionsbehov skal ændres.



Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfattende er det min opfattelse, at i forhold til den nuværende

vandforvaltning og allerede fastsatte mål og reduktionsbehov er det fornuftigt at

anvende den nuværende model med 5-årige gennemsnit, da den er forholdsvis

robust, letforståelig, og idet der hermed benyttes samme metode over årene.

Afsluttende vil jeg bemærke, at Danmark som følge af EU’s vandrammedirektiv er

forpligtet til, at alle vandområder skal opnå ”god økologisk tilstand”. Den

nuværende tilstand i de danske fjorde, kystvande og indre farvande opfylder

generelt set ikke kravet om ”god økologisk tilstand”. Der er altså, som Natur- og

Landbrugskommissionen også konstaterede det, ”et yderligere behov for en

reduktion af udledning af både kvælstof og fosfor til vandmiljøet”. Jeg er derfor

ikke enig med spørgeren i, at randzoner, efterafgrøder og andre Grøn Vækst-

initiativer nu er unødvendige.

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen