Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1309771_0001.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4401-00289Den 6. december 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. november 2013 stillet følgendespørgsmål nr. 50 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 50 (alm. del)

Vil ministeren udarbejde en redegørelse for, hvilke barrierer der eksisterer for atforsyningsselskaberne kan finansiere installeringen af regnvandsopsamlingog/eller afledning af regnvand på husejeres private matrikel med et lån, dergradvist betales tilbage over vandregningen i stil med det der engang hed’kloakgæld’?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende:”Spildevandsselskaber må alene beskæftige sig med opgaver, som relaterer sig tiludførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsselskabernes egnespildevandsanlæg. Det betyder, at spildevandsselskaberne bl.a. kun må afholdeudgifter, der vedrører disse opgaver, samt specifikt nævnte udgifter, f.eks.spildevandsselskabets udgifter til klimatilpasning efter reglerne ommedfinansiering af projekter vedr. håndtering af tag- og overfladevand.Spildevandsselskabernes spildevandsanlæg stopper ved grundgrænsen, oggrundejere skal derfor selv finansiere udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægpå egen grund, herunder også anlæg til regnvandshåndtering.Herudover må spildevandsselskaberne beskæftige sig med opgaver, som eromfattet af reglerne om tilknyttede aktiviteter i vandsektorloven. Disse er oplistetpå en positivliste og skal foregå på markedsvilkår. Opgaverne omfatter f.eks.udnyttelse af overskudskapacitet eller spildvandselskabets særlige viden. Derimodkan spildevandsselskaber ikke yde lån eller på anden måde finansiereregnvandsanlæg efter reglerne om tilknyttede aktiviteter.”For en beskrivelse af kloakgæld henvises til besvarelsen af alm. del spørgsmål nr.51.
Ida Auken
/
Thorbjørn Fangel
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk