Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1388184_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11486
16. juli 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
498 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høgh (V).
Spørgsmål nr. 498 (alm. del)
Har ministeren til hensigt at ændre på reglerne for betaling af affaldsgebyr, så
blandt andet enkeltmandsvirksomheder (eks. fysioterapeuter), som er registreret
i virksomhedsejerens bopælskommune, men som udfører sit erhverv i
en anden kommune, ikke bliver opkrævet at betale affaldsgebyr i begge
kommuner? Hvordan vil ministeren sikre, at virksomheder ikke risikerer at skulle
betale affaldsgebyr i flere kommuner, når virksomheden kun producerer affald i én
kommune?
Svar
Det generelle erhvervsaffaldsgebyr skal opkræves for hvert såkaldt P-nummer
(Produktionsenhedsnummer), som står for hver fysisk beliggenhed, som en
virksomhed drives fra.
Der er forskellige undtagelser i reguleringen, hvorefter virksomheder skal fritages
for betaling af erhvervsaffaldsgebyr efter branche, antal ansatte på det enkelte p-
nummer eller omsætning. Fritagelse er dog under forudsætning af, at
virksomheden ikke faktisk benytter nogen af de kommunale affaldsordninger.
Kommunerne har derudover mulighed for konkret at fritage virksomheder, hvis de
kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion.
Administrationen af affaldsgebyrerne vil blive kortlagt i efteråret 2014 i
forbindelse med evalueringen af den politiske aftale om affaldssektorens
organisering fra 2007 indgået mellem
V, KF, DF, R, S og SF. Nærværende
problemstilling, herunder hvor mange der søger om fritagelse, og hvor mange der får
imødekommet deres ansøgning vil indgå i evalueringen. I forlængelse heraf vil
forligskredsen blive præsenteret for resultatet af evalueringen, herunder en vurdering
af om der er behov for en præcisering af reglerne.
Kirsten Brosbøl
/
Niels Bukholt
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk