Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1388269_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Miljøudvalget til
udenrigsministeren af 20. juni 2014.
MIU alm. del spørgsmål 495 stillet af
medlem af udvalget Steen Gade (SF)
MIU alm. del spørgsmål 495:
Kan ministeren bekræfte, at ud af den grønlandske fangst af storhvaler herunder grønlandshval,
pukkelhval, finhval og vågehval fanges alle bortset fra knapt 70 vågehvaler fra nogle få
fiskefartøjer? Kan ministeren bekræfte at hvalkødet fra denne fangst opkøbes, forarbejdes og
sælges i butikker rundt om i Grønland, mens en mindre del, der er fordelt til fartøjets mandskab
sælges lokalt ”på brættet”?
Svar.
Grønlands selvstyre har overtaget den lovgivende og administrative myndighed for forvaltning
af hvalfangst og distribution af hvalprodukter i Grønland. Selvstyremyndighederne oplyser
følgende i relation til spørgsmålet:
”Som det ses af tabel 1 er der i den forrige IWC kvoteblok 2008-2012 i gennemsnit fanget 63
sildepiskere (vågehvaler) under fangstkategorien fællesfangst og 102 under fangstkategorien
harpunkanonfartøjer. Øvrige hvalarter fanges ved individuel harpunkanonfangst. Det er således
næsten korrekt, at knap 70 sildepiskere (vågehvaler) fanges ved fællesfangst.
Tabel 1. Fangster i forrige kvoteblok 2008-2012 for sildepiskerfangster i Vestgrønland.
Sildepisker,
kvoteblok 2008-
2012
Gennemsnit
Højst
Lavest
Fællesfangst i
procent af total
fangst af
sildepiskere
38,2 %
39,5 %
38,3 %
Fællesfangst
(antal)
63
77
54
Harpunkanonfangst
(antal)
102
118
87
I samme periode var der i gennemsnit 41 godkendte hvalfangerfartøjer (mindst: 35, højst: 45).
Aktuelt i 2014 er der 42 fartøjer. Det er i en grønlandsk kontekst således en ret stor del af den
flåde, som har en hvalkanon monteret, der har været aktive i den tidsperiode. Det er således
ikke korrekt at bruge betegnelsen ”nogle få fiskefartøjer”. Den samlede flåde af fiskefartøjer er
på ca. 525 fartøjer, heraf ses at det blot er en mindre del af den samlede fiskeflåde, som har
mulighed for at deltage i hvalfangsterhvervet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1388269_0002.png
Der blev årligt i gennemsnit landet godt 482 tons spiselige produkter fra store hvaler i
Vestgrønland i kvoteblokken 2008-2012. Den regionale fordeling af udbyttet fra kvoteblok
2008-2012 kan ses af tabel 2. Hovedparten af udbytte (>95 % i 2013) sælges på det lokale
marked, til offentlige institutioner og endelig via fordeling til familie/besætning mv. (den
uformelle økonomi). Blot en mindre del (<5 % i 2013) indkøbes af detailhandlen og
restaurationsbranchen af de to indhandlingssted i hhv. Maniitsoq og Ilulissat.
Table 2. Gennemsnitlig befolkningsstørrelse per forvaltningsområde i Vestgrønland i
den seneste kvoteblokperiode 2008-2012 med tilsvarende gennemsnitlig fangst og
konsum af hvalprodukter per indbygger. Kilde: Grønlands Statistik.
Antal
By med
fartøjer med
tilhørende
harpunkanon
bygder
Kommune i 2014
Nanortalik
0
Qaqortoq
3
Narsaq
Kujalleq
3
Paamiut
4
Nuuk
Sermersooq 8
Maniitsoq
6
Sisimiut
Qeqqata
7
Kangaatsiaq
1
Aasiaat
1
Qasigiannguit
0
Ilulissat
8
Qeqertarsuaq
1
Uummannaq
0
Upernavik
0
Qaanaaq
Qaasuitsup 0
Total
42
Kg spiseligt
hvalprodukt
Befolknings- /indbygger per
antal
by med bygder
2.138
4.3
3.494
10.7
1.934
4.9
1.786
22.5
15.854
2.5
3.403
28.8
6.259
10.0
1.318
11.8
3.192
11.5
1.272
12.3
5.009
12.3
944
22.6
2.336
8.7
2.864
4.7
809
1.3
52.613
9.2
Kg spiseligt
hvalprodukt
/indbygger per
kommune
7.4
4.5
16.6
10.5
2