Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1387148_0001.png
Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-10337
14. januar 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. november 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. 60 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål 60
Vil ministeren redegøre for udviklingen i lydisoleringsfaktoren ved
beregning af støj fra vindmøller i perioden fra 1997 til i dag? I den
forbindelse ønskes en redegørelse for hver ændring af
lydisoleringsfaktoren, samt begrundelsen for ændringen.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Støj fra vindmøller har været reguleret i bekendtgørelsesform siden 1991. Indtil
1. januar 2012 indeholdt bekendtgørelsen om støj fra vindmøller ikke hjemmel til
at stille krav til den lavfrekvente støj, og den indeholdt derfor indtil da ikke en
beregningsmetode for lavfrekvent støj med angivelse af lydisolationstal.
1. januar 2012 trådte den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller i kraft.
Bekendtgørelsen fastsætter som noget nyt bindende grænser for lavfrekvent støj
fra vindmøller, og den fastlægger den beregningsmetode og de lydisolationstal, der
i dag skal anvendes til beregning af lavfrekvent støj fra vindmøller indendørs i
nabobeboelser. Der er ikke sket nogen ændring i lydisolationstallene fra 1. januar
2012 og frem til i dag.
Støj fra hurtigfærger reguleres i form af miljøgodkendelser, og retningslinierne for
meddelelse af miljøgodkendelse er fastlagt i en bekendtgørelse om
miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Retningslinjerne omfatter også lavfrekvent
støj. I denne bekendtgørelse har der siden 1997 været en tilsvarende
beregningsmetode, som bruges, når der skal sættes konkrete grænser for den
lavfrekvente støj fra færgerne i deres miljøgodkendelse.
I bekendtgørelsen er der oplyst vejledende tal for lydisolationen, som svarer til, at
ca. 90 pct. af boligerne har bedre lydisolation. Når tallene for lydisolation er
vejledende betyder det, at man for hurtigfærger kan bruge konkret målte værdier
for lydisolationen af de aktuelle boliger i nærheden af havnen i stedet for
bekendtgørelsens vejledende tal. Denne mulighed har været anvendt i flere
konkrete godkendelsessager for hurtigfærgeruter.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det spiller også ind, at støjgrænserne for hurtigfærger bliver fastlagt ved konkret
afgørelse i den enkelte miljøgodkendelse, og derfor kan grænserne afvige fra de
vejledende støjgrænser, der fremgår af hurtigfærgebekendtgørelsen.
For vindmøller er der tale om bindende støjgrænser og en fastlagt
beregningsmetode, der ikke kan fraviges.
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller blev tidligere revideret i 2006 bl.a. som
følge af kommunalreformen. Det blev dengang fagligt vurderet, at når
bekendtgørelsens grænser for den almindelige støj overholdes, forventes der ikke
at opstå problemer med lavfrekvent støj, og der blev ved denne revision af
bekendtgørelsen derfor ikke indført nye grænser for lavfrekvent støj. Vurderingen
blev bl.a. baseret på beregninger af det indendørs niveau af lavfrekvent støj, hvor
der blev benyttet samme grad af lydisolation, som anført i
hurtigfærgebekendtgørelsen, dvs. at 90 % af boligerne forventes at have en bedre
lydisolation end de anvendte tal og dermed et lavere niveau af lavfrekvent støj end
beregnet.
I VVM-redegørelsen for testcentret i Østerild, der udarbejdes i 2009, foretages en
vurdering af lavfrekvent støj fra vindmøller indendørs i boliger. Der foreligger nu
flere måledata for boligers lydisolation end i 2006, og der gennemføres mere
detaljerede beregninger (i 1/3-oktaver) af lavfrekvent støj indendørs.
Lydisolationstallene er således ikke identiske med tallene i
hurtigfærgebekendtgørelsen, men tallene svarer også her til, at 90 % af boligerne
forventes at have en bedre lydisolation.
I forbindelse med forarbejderne til den seneste revision af bekendtgørelsen om støj
fra vindmøller beregnede Miljøstyrelsen konsekvenserne af ny regulering af
lavfrekvent støj ved en række forskellige forudsætninger og beskyttelsesniveauer,
herunder lydisolationstal, der svarer til, at 75 % af boligerne forventes at have en
bedre lydisolation og lydisolationstal, der svarer til, at 67 % af boligerne forventes
at have en bedre lydisolation.
I maj måned 2011 indledes herefter en teknisk forhøring af bekendtgørelsen, og i
et teknisk notat, der beskriver et forslag til den kommende regulering af
lavfrekvent støj, indgår lydisolationstal, der svarer til, at 67 % (svarende til 2/3) af
danske boliger forventes at have en bedre lydisolation. Notatet blev af daværende
miljøminister Karen Ellemann (V) sendt til forligskredsen bag aftalen om
testcentret i Østerild den 2. maj 2011 forud for den tekniske høring. Der blev efter
den tekniske forhøring ikke ændret i beslutningsgrundlaget vedr.
lydisolationstallene, og det er dem, der indgår i den gældende bekendtgørelse i
dag.
De i bekendtgørelsen fastlagte lydisolationstal svarer til, at 67 % af boligerne
forventes at have en bedre lydisolation og 33 % af boligerne en dårligere
lydisolation. Den sikkerhedsmargin, som de fastlagte lydisolationstal afspejler,
skal ses i sammenhæng med, at der for vindmøller er tale om bindende
støjgrænser og en fastlagt beregningsmetode, der ikke kan fraviges, samt de øvrige
marginer, der indgår ved vurdering af støj fra vindmøller, herunder især
forudsætningen om, at vinden er 8 m/s, og at der altid er medvind fra møllen hen
imod boligen som støjen beregnes i, selv om disse forhold højest optræder i ca. 10
% af tiden.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 66 (alm. del).
Ida Auken
/
Claus Torp
3