Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11413
7. juli 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 13. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
480 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 480 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for om ministeren er enig i konklusionen i det interne
referat af mødet med vindmølleindustrien den 14. maj 2011 af Jørgen Jakobsen,
hvoraf det fremgår at ”det der kan etableres i dag, skal også kunne lade sig gøre
efter sommer” og ”der var enighed om, at de nye grænser ikke skal føre til, at der
måles støj indendørs hos diverse naboer”?
Svar
Mødet blev afholdt som led i det arbejde, den daværende miljøminister Karen
Ellemann havde igangsat med henblik på at fastsætte bindende støjgrænser for
lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen oplyser, at mødet ikke foregik den
14. maj 2011, men den 9. marts, og at referatet er dateret den 14. marts. Referatet
er fra et møde i processen med udarbejdelse af den i dag gældende bekendtgørelse
om støj fra vindmøller.
Miljøstyrelsen oplyser, at forventningen på tidspunktet for mødet var, at bindende
grænseværdier for lavfrekvent støj, der giver en tilstrækkelig beskyttelse i forhold
til naboer i det åbne land, ville kunne fastsættes uden, at det ville få konsekvenser
for opsætningen af møller, og at der i den forstand ikke ville være tale om, at
reglerne for vindmøller skulle skærpes.
Miljøstyrelsen oplyser videre, at det senere i processen med styrelsens arbejde med
de nye regler om lavfrekvent støj blev klart, at de planlagte nye regler kunne være
udfordrende for enkelte produktionsmøller i nogle specifikke situationer. For disse
møller kunne det blive sværere at leve op til de kommende regler, fordi det er
møllernes lavfrekvente støj, som kan blive begrænsende for den mindste afstand til
nærmeste bolig i det åbne land eller antallet af møller, der kan sættes op på en
given lokalitet med nabobeboelse i det åbne land.
På baggrund af den viden, som blev tilvejebragt senere i processen blev der i
realiteten tale om en skærpelse af reglerne, og at der ikke skal måles for
lavfrekvent støj hos naboerne, fordi måleusikkerhederne på grund af baggrundstøj
for store.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk