Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1383389_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00346
Den 24. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 11. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
469 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 469 (alm. del)
Hvad er ministerens kommentar til artiklen "Vores åer fyldes med kloakvand fra
tusindvis af overløb" om overløb i Politiken den 23. maj 2014
(http://politiken.dk/indland/ECE2297396/vores-aaer-fyldes-med-kloakvand-
fratusindvis-af-overloeb/)?
Svar
I den første vandplanperiode er der lagt op til at gennemføre en indsats overfor de
spildevandsoverløb, hvor det er vurderet, at spildevandsudledningen er enten den
direkte årsag eller væsentlig medvirkende årsag til, at vandløb ikke opfylder deres
målsætning. Denne vurdering er blandt andet foretaget på baggrund af
kommunernes oplysninger om de enkelte overløb.
Selv om et målsat vandløb er belastet af spildevand fra overløb, er det ikke sikkert,
at der stilles et indsatskrav i vandplanerne overfor de pågældende overløb. Der vil i
hvert enkelt tilfælde være foretaget en samlet vurdering af påvirkninger og
indsatsbehov, og herefter er de mest omkostningseffektive indsatser valgt.
Naturstyrelsen tilvejebringer løbende ny viden om spildevandsbelastningen.
Regeringen vil inden årets udgang fremlægge udkast til næste generation
vandområdeplaner, hvor en yderligere indsats overfor spildevand forventes at
indgå.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk