Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1381066_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 16 juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 3. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
452 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 452 (alm. del)
Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra sundhedsministeren, kommentere
henvendelsen af 29. maj 2014 fra Boye Jensen til medlemmerne af udvalget?
Svar
For så så vidt angår vindmøllers påvirkning på
menneskers
sundhed kan jeg
oplyse, at der ikke foreligger nogen videnskabelige undersøgelser, der viser, at støj
fra vindmøller har negative helbredseffekter. Miljøministeriet og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet har i fællesskab med Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse igangsat en undersøgelse af, om der er sammenhæng mellem
vindmøllestøj og negative helbredseffekter. Hvis undersøgelsen giver os ny viden
på området, vil vi naturligvis tage stilling til, om der er behov for at revidere de
nuværende regler.
For så vidt angår vindmøllestøjs påvirkning på
dyrs
sundhed har jeg forelagt
spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”Fødevarestyrelsen
har umiddelbart ikke kendskab til, hvorvidt vindmøller, der ligger tæt på
husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos
dyrene.”
Der kan ikke efter VVM-bekendtgørelsen stilles direkte krav om at vurdere et
anlægs påvirkning af husdyrs velfærd. Påvirkningen af husdyr skal dog beskrives,
hvis det efter en konkret vurdering antages, at der er tale om en påvirkning af
”materielle goder” eller ”socioøkonomiske forhold” som nævnt i bekendtgørelse
nr.
1654 af 27. december 2013, bilag 4, pkt. 3.
Jeg kan i øvrigt henvise til den tidligere miljøministers svar på alm. del-spørgsmål
nr. 65 og 69 af 14. januar 2014 samt mit svar på alm. del-spørgsmål nr. 101 af 5.
februar 2014.
Kirsten Brosbøl
/
Pia Holm Nielsen
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk