Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1385585_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00666
Den 1. juli 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 3. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
448 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 448 (alm. del)
Vil ministeren tage initiativ til at ændre den såkaldte anmeldeordning, sådan at
kommunen skal svare på en anmeldelse inden fire uger?
Svar
Efter naturbeskyttelsesloven kan en anmeldt aktivitet iværksættes i et Natura
2000-område, hvis kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af
anmeldelsen har besluttet at gribe ind over for aktiviteten med en aftale eller
gennem en afgørelse (påbud). Kommunen kan også træffe afgørelse om at ville
foretage en nærmere vurdering af aktiviteten, før der indgås aftale eller meddeles
påbud. En sådan afgørelse om nærmere vurdering gælder i højst 6 måneder, men
kan i særlige tilfælde forlænges.
Jeg har ikke aktuelle planer om at foreslå en ændring af anmeldelsesordningen, da
den giver kommunerne mulighed for en tilstrækkelig lang sagsbehandlingstid.
Dette gælder både i sager, hvor vurderinger kan foretages relativt hurtigt, og i
sager der kræver en nærmere vurdering og dermed længere tid for at afgøre, om
der kan ske skade på et Natura2000 område, og om der i givet fald skal indgås
aftaler eller træffes afgørelser for at undgå evt. skade.
Kirsten Brosbøl
/
Sven Koefoed-Hansen
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk