Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1381731_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00663
Den 18. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 23. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
435 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 435 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for erfaringerne med faunapassagen over motorvejen nord
for Svendborg, herunder i sammenligning med de forventninger, ministeriet havde
som grundlag for bygning af denne faunapassage?
Svar
Jeg kan oplyse, at motorvejen ved Svendborg blev besluttet ved anlægslov i 1999,
(Lov nr. 223 af 25.5.1999), hvor samtlige Folketingets partier undtagen SF og EL
stemte for.
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for transportministeren, som har indhentet
bidrag fra Vejdirektoratet. Vejdirektoratet oplyser følgende, som jeg kan henholde
mig til:
Af anlægsloven fremgår, at faunapassagen tjener trafiksikkerhedsmæssige formål
og almene naturbeskyttelsesmæssige formål. Som den eneste faunabro i Danmark
sigter faunabroen nord for Svendborg også på at give sprednings- og leve-
muligheder for den sjældne hasselmus, der er på Bilag IV til habitatdirektivet, og
dermed omfattet af en streng beskyttelse mod ødelæggelse af dens yngle- og
rasteområder. Hasselmus er knyttet til skov med mange arter af træer og buske.
Den sidste, sydligste del af motorvejen Odense
Svendborg, blev åbnet i 2009 og
samme år blev der etableret beplantning på faunabroen nord for Svendborg.
Vejdirektoratet har opstillet natkamera på broen i perioder, og der er blandt andet
iagttaget rådyr og husmår. Der er endnu ikke påvist hasselmus på faunabroen,
men her skal det tages i betragtning, at bevoksningen på broen endnu er ung og
relativt spredt, hvilket har betydning for hasselmus spredning. Det forventes, at
hasselmus vil kunne benytte faunabroen nord for Svendborg, når bevoksningen
bliver tæt og høj nok.
Faunabroen anvendes af således af forskellige dyr, og det vurderes som
tilfredsstillende med den nuværende tilgroningsgrad.
Kirsten Brosbøl / Sven Koefoed-Hansen
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2