Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00573
Den 16. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
434 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 434 (alm. del)
Ministeren udtalte på samråd om overimplementering den 20. maj 2014, at
vandrammedirektivet er et rammedirektiv, der skal udfyldes af landene selv.
Skal det forstås således, at ministeren mener, at man ikke kan overimplementere
direktivet, fordi det er et rammedirektiv?
Svar
Den omstændighed, at vandrammedirektivet er et rammedirektiv betyder i
praksis, at det er op til de enkelte medlemslande, hvordan de opstillede rammer
konkret skal udfyldes nationalt. Det er derfor ikke muligt entydigt at vurdere, om
enkelttiltag præcist rammer minimumsniveauet for implementeringen af
direktivet.
Hertil kommer, at vandplanlægningen efter vandrammedirektivet bl.a. skal tage
højde for den forskel i geografi og naturforhold, der eksisterer i EU's
medlemslande. Særegne nationale forhold kan således medføre betydelige
forskelle i forhold til, hvilke foranstaltninger, de enkelte medlemslande vil være
forpligtede til at gennemføre for at nå direktivets mål. Der kan således ikke sættes
lighedstegn mellem den danske implementering af vandrammedirektivet og
direktivets implementering i andre EU's medlemslande, når vi skal sikre en rigtig
implementering af vandrammedirektivet i Danmark.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk