Folketingets Miljøudvalg har i brev af 7.november 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 43 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraUdvalget.

Spørgsmål nr. 43 (alm. del)

Hvad kan ministeren oplyse om borgernes og lodsejernes inddragelse i forbindelsemed planlægningen af Nationalpark Skjoldungelandet og om planerne forfremtidig inddragelse? Har lodsejerne indtil nu primært været involveretgennem interesseorganisationer, som f.eks. Gefion, og hvor stor en del af deprivate lodsejere er omfattet af disse organisationer?

Svar

Da processen omkring Nationalpark Skjoldungelandet er drevet af en lokalstyregruppe, har Naturstyrelsen bedt styregruppen ved formand Flemming Jensenom at redegøre for borgernes og lodsejernes inddragelse, i forbindelse medplanlægningen af nationalparken. Styregruppen har oplyst følgende, hvortil jegskal henholde mig:”Nationalparkforslaget er udviklet gennem tre faser. I 2004-2005 hed forslaget”Det kulturhistoriske Landskab på Roskilde- og Lejreegnen”. Projektet varinitieret af de dengang 6 kommuner, og formanden for styregruppen varborgmester, landmand og lodsejer. Landboforeningen Gefion har lige sidendengang haft en repræsentant i styregruppen. Områdets største privatejordbesidder, ejeren af Ledreborg Gods, har også siddet i styregruppen sidenstarten. Staten ejer 49 % af parkens areal (Roskilde Fjord, Boserup og BidstrupSkove m.v.) og den lokale afdeling af Naturstyrelsen har deltaget som lodsejer ogsom observatør siden projektopstarten.Under arbejdet med udarbejdelse af nationalparkforslaget blev der i 2005arbejdet i 5 tema-arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter udpeget afnetværkets interesseorganisationer, herunder Gefion. Yderligere blev derarbejdet i en selvetableret lodsejergruppe. Sagen blev drøftet og behandlet påstyregruppemøder, et fælles visionsseminar og et borgermøde. Der blevgennemført en borgerundersøgelse pr. telefoninterview via Catinét A/S.I 2009-12 gennemførte de nye kommuner Lejre og Roskilde et stortdemonstrationsprojekt ”Skjoldungelandet” med støtte fra ArbejdsmarkedetsFeriefond. Med sine knapt 30 delprojekter skulle det vise befolkningen, hvad en

nationalpark ville kunne betyde i form af natur-, sti- og formidlingsprojekterm.v. Der var ingen problemer med de mange direkte involverede lodsejere.I 2010 inviterede landboforeningen Gefion lodsejerne til informations- ogdebatmøde om nationalparken. Stemningen var overvejende positiv. Der blevnedsat en lodsejergruppe, der kunne følge nationalparkarbejdet og komme medinput.I 2011 udgav kommunerne og Skjoldungelandet magasinet ”Fra Skjoldungelandtil Nationalpark”. Det blev trykt i 65.000 eksemplarer og omdelt til allehusstande i Roskilde og Lejre Kommuner. Magasinet rummede forslag tilvisioner og mål for nationalparken, samt en afgrænsning. 22debatarrangementer blev gennemført med ca. 1000 deltagere. En hjemmeside tilinformation og debat blev skabt. Flere hundrede avisartikler blev publiceret ogsagen blev omtalt flere gange i TV. Der kom under debatfasen ingen formuleredenegative tilkendegivelser fra lodsejere i området. I januar 2012 indsendteStyregruppen og Kommunalbestyrelserne magasinet til Miljøministeren ogFolketinget med anmodning om udpegning som nationalpark.I februar 2013 indkaldte Gefion til lodsejermøde med forslag om dannelse af enegentlig lodsejerforening i området. På mødet var der igen overvejende positivstemning for nationalparken. Ved Lodsejerforeningens første generalforsamlingi marts 2013 hørtes derimod for første gang mange kritiske og skeptiske røster.Styregruppen udvidede på denne baggrund antallet af lodsejerrepræsentanterfra 2 til 6, herunder med 3 repræsentanter for lodsejerforeningen, og forlængedeprocessen om formulering af det endelige nationalparkforslag med 5 måneder.Styregruppen opnåede i august 2013 enighed om forslaget til nationalpark, idetLodsejerforeningens repræsentanter dog tog forbehold for medlemmernes syn påsagen. Lodsejerforeningen fik i forslaget indarbejdet tre helt nye afsnit: degrundlæggende forudsætninger for forslaget, samarbejde og lokalt ejerskabsamt en tryghedsbestemmelse. Hertil kom klare lodsejer-fingeraftryk på alle syvindsatsområder i nationalparkforslaget.I september 2013 var der offentlig høring om nationalparkforslaget, nu mednavnet ”Skjoldungernes Land”. Styregruppen afholdt tre borgermøder: iRoskilde, Lejre og Frederikssund, samt et særskilt lodsejermøde inviteret vedbrev. På det afsluttende møde 7. oktober 2013 vedtog styregruppen en tilrettetudgave af nationalparkforslaget. I dette foreslås 4 lodsejere i den fremtidigenationalparkbestyrelse (Gefion, Sjællandske Familielandbrug,Lodsejerforeningen samt et af områdets kulturhistoriske godser med skovbrug).Processen blev tillagt 2 måneder ekstra og der blev efterfølgende afholdt ensærskilt lodsejerworkshop.I november 2013 besluttede styregruppen at forlænge processen yderligere 3måneder, idet Miljøministerens svar på Lodsejerforeningens henvendelse tilMiljøudvalget afventes.Samlet har der således været gennemført tre offentlige høringsfaser i årene2005-2013 med såvel borgermøder som lodsejermøder. I 2013 er antallet afprivate lodsejere i styregruppen udvidet fra 2 til 6 og processen er blevetforlænget med i alt 10 måneder i håb om at fastholde eller genskabe den lokaleopbakning, der har præget projektet siden starten.2

Borger- og lodsejerinddragelsen, repræsentationen i styregruppen samtresultatet af nationalparkarbejdet beskrives nærmere i vedlagte hæfte ”Forslagtil Nationalpark Skjoldungernes Land, vedtaget af projektets styregruppe d. 7.oktober 2013”.Jeg synes, at redegørelsen vidner om en ganske omfattende borgerinddragelse,herunder af lodsejerne, blandt andet ved en aktiv deltagelse af LandboforeningenGefion. Der foreligger ingen officielle oplysninger om de enkelte lodsejeresmedlemskab af Landboforeningen Gefion, Sjællandske Familielandbrug ellerLodsejerforeningen.Ift. den fremtidige proces, så afventer jeg nu den egentlige ansøgning fra Roskilde,Lejre og Frederiksund kommuner og deres samtykke til, at jeg som miljøministergår videre i processen med at oprette en nationalpark. Det kommunale samtykkevil være udtryk for, at der dermed er tilkendegivet lokal opbakning tilnationalparkprocessen. Den efterfølgende debat- og offentlighedsfase, jf.nationalparklovens §§ 5-6, må så vise, om der også er lokal opbakning tiloprettelse af en nationalpark, når befolkningen er blevet gjort bekendt medMiljøministeriets udkast til bekendtgørelse for nationalparken. Miljøministerietsudkast til bekendtgørelse vil være i offentlig høring i 16 uger og vil blandt andetindeholde udkast til bestyrelsessammensætning. Der vil i høringsperioden bliveafholdt høringsarrangementer.