Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1381443_0001.png
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11
MPU alm. del Bilag 362
Offentligt
Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene,
Slesvig-Holsten og Danmark
1. Indledning
Miljøministeriet og Fødevareministeriet har sammenlignet implementeringen af vandrammedirekti-
vet og nitratdirektivet i Nederlandene, den tyske delstat Slesvig-Holsten og Danmark. Undersøgel-
sen er koncentreret om forhold vedrørende primært landbrugets belastning af kystvande med næ-
ringsstoffer, navnlig kvælstof. Undersøgelsen forholder sig ikke til, om den planlagte indsats, som
fremgår af vandplaner og indsatsprogrammer, opfylder de direktivmæssige forpligtelser. Det er op
til Kommissionen og i sidste ende EU-domstolen at vurdere, om de enkelte medlemslandes vand-
planer lever op til kravene i vandrammedirektivet.
Sammenligningen udgør første fase i arbejdet med undersøgelse af implementeringen af direkti-
verne i andre lande, der gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010).
Det resterende arbejde vil omfatte sammenligning med de tyske delstater Nordrhein-Westfalen og
Niedersachsen og med Frankrig (Bretagne), Sverige (Skåne), England (Kent og Norfolk) og Polen
(nordlige del).
For Danmarks vedkommende er der fokuseret på oplandene til Vadehavet og Østersøen med ud-
gangspunkt i en reduktion af kvælstofafstrømningen på 9.000 ton N på landsplan. Der indgår såle-
des ikke i sammenligningen den yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton N, der forudsættes
iværksat på baggrund af udredningsarbejdet om den fremadrettede kvælstofregulering.
Oplandene til Vadehavet afstrømmer til såkaldte V3-områder (åbne kystvande), Disse er ikke om-
fattet af den målrettede indsats, dvs. P-ådale, vådområder og krav om yderligere efterafgrøder.
Oplandene til Østersøen afstrømmer derimod især til såkaldte V1-og V2-områder (fjorde og lukke-
de kystvande), som er omfattet af både generel og målrettet indsats. Den ovennævnte yderligere
kvælstofreduktion på 10.000 ton N forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats alene i V1-
og V2-områderne.
Baggrund
Den tekniske høring af vandplanerne i januar-marts 2010 medførte reaktioner fra forskellig side,
som viste, at der var behov for inden den offentlige høring at tilvejebringe mere indgående viden
om andre landes implementering af især vandrammedirektivet med fokus på de landbrugsrelatere-
de virkemidler. Kommissionen har ifølge vandrammedirektivet pligt til at offentliggøre en rapport om
implementering af direktivet i medlemslandene, men denne ventes først at foreligge ved udgangen
af 2012 og er således ikke til nytte i den aktuelle situation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0002.png
På den baggrund besluttede Miljøministeriet og Fødevareministeriet sammen at gennemføre en
forundersøgelse af implementeringen af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Tyskland og Ne-
derlandene. Da vandforvaltning i Tyskland er delstaternes ansvar, har undersøgelsen for Tysklands
vedkommende i første omgang især fokuseret på implementeringen af direktiverne i Slesvig-
Holsten, hvis kystvande grænser op til Danmarks.
Fremgangsmåde
Oplysninger om de to landes implementering af
vandrammedirektivet
er hovedsageligt tilvejebragt
gennem to uformelle møder med henholdsvis Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og
Åbent Land og Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning.
Oplysningerne er suppleret med de to ministeriers efterfølgende skriftlige besvarelse af en række
konkrete spørgsmål samt oplysninger i de to landes vandplaner mv.
Oplysninger om de to landes implementering af
nitratdirektivet
er tilvejebragt gennem landenes
skriftlige besvarelse af en række spørgsmål i april 2010, suppleret med bl.a. oplysninger fra de to
landes fireårlige rapportering til Kommissionen i 2008 om status for implementeringen af direktivet.
Miljøministeriet og Fødevareministeriet tager forbehold over for eventuelle fejl og mangler i oplys-
ninger, som ikke beror på officielle skriftlige kilder.
2. Rammebetingelser
Vandrammedirektivet
Vandrammedirektivets miljømål er fastsat i direktivets artikel 4 og nærmere defineret i direktivets
bilag V. Målene er efterfølgende konkretiseret i Kommissionens beslutning 2008/915/EF om inter-
kalibreringsresultater
1
, hvorved definitionen af ”god tilstand” er gjort sammenlignelig på tværs af
vandområdetyper.
Vandplanen fastsætter miljømålene for de enkelte vandområder, herunder om nødvendigt med
anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser ledsaget af begrundelse herfor.
Blandt undtagelsesbestemmelserne kan kun direktivets artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse og arti-
kel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål anses for relevante i relation til diffus nærings-
stofbelastning fra landbruget
2
. Foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene fastsættes i indsats-
programmet, som i Danmark ifølge miljømålsloven skal indgå som en del af vandplanen.
I Danmark er udkast til vandplaner i offentlig høring frem til 6. april 2011. Nederlandene
3
og Tysk-
land, herunder Slesvig-Holsten
4
, har offentliggjort og rapporteret endeligt vedtagne vandplaner.
Kommissionens vurdering af de enkelte medlemslandes vandplaner forventes offentliggjort senest
ved udgangen af 2012.
1
2
EUT L 332 af 10.12.2008, s. 20.
Øvrige undtagelsesbestemmelser er fastsat i artikel 4, stk. 6, om midlertidige forringelser som følge af naturkatastrofer
(fx voldsomme oversvømmelser, langvarig tørke o.lign.) eller ulykker og i artikel 4, stk. 7, om nye ændringer i de fysiske
forhold eller nye bæredygtige udviklingsaktiviteter begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller hensyn til befolknin-
gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling.
3
http://www.helpdeskwater.nl/wetgeving-beleid/kaderrichtlijn-water/uitvoering/nationaal/item_27248/.
4
http://www.wasser.sh/de/fachinformation/home/index.html
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nitratdirektivet
Formålet med nitratdirektivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater,
som stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Medlemslandene
skal kortlægge vandområder, der er berørt af forurening eller som kan blive berørt af forurening, og
udpege disse vandområder som sårbare zoner. Overfladevandområder og grundvandsområder
skal udpeges, hvis de indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter. Endvidere skal alt vand, som er
eutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, udpeges.
Medlemslandene skal ifølge direktivet udarbejde handlingsprogrammer med henblik på gennemfø-
relse af målet om nedbringelse af vandforurening med nitrater og forebyggelse af yderligere forure-
ning af denne art. Direktivet fastsætter hvilke foranstaltninger, der skal indgå i de nationale hand-
lingsprogrammer. Der skal bl.a. fastsættes en grænse for tilførsel af mængden af husdyrgødning
på 170 kg N/ha. En undtagelsesbestemmelse i direktivets bilag III, pkt. 2, giver dog medlemsstater-
ne mulighed for at fastsætte en anden (højere) grænse på baggrund af objektive kriterier og under
forudsætning af, at det ikke hindrer opfyldelse af direktivets formål. Både Danmark, Nederlandene
og Tyskland har gjort brug af denne mulighed. I Danmark betyder undtagelsen, at en kvægbedrift
kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgødning pr. hektar mod at dyrke markerne mere miljøvenligt
inden for nogle nøje fastsatte betingelser i forhold til sædskiftet og jordbearbejdning.
Der er ikke i nitratdirektivet fastsat en frist for opfyldelse af målene, men udviklingen i udvaskningen
af nitrat skal i de fireårlige rapporteringer vise en nedadgående tendens, og der skal som en del af
nitrathandlingsprogrammet være en prognose eller angivelse af en tidshorisont for, hvornår målene
i nitratdirektivet er nået.
Medlemslandene kan ifølge direktivets artikel 3, stk. 5, undlade at kortlægge specifikke sårbare
zoner, hvis de udarbejder og anvender handlingsprogrammer på hele det nationale område. Både
Danmark, Nederlandene og Tyskland har anvendt denne bestemmelse.
Nitratdirektivet er i Danmark implementeret via love og bekendtgørelser i regi af både Fødevaremi-
nisteriet (bl.a. gødningsregnskaberne) og Miljøministeriet (bl.a. harmonikravene til udbringning af
husdyrgødning).
3. Perspektivering – Forskelle og ligheder i udgangspunkt for implementering af direktiverne
Kultur- og naturbetingede forskelle gør, at behovet for indsats over for næringsstoftab kan variere
fra land til land og fra vandområde til vandområde. Forhold som befolkningstæthed, arealanvendel-
se og husdyrproduktion indvirker på tabet af næringsstoffer til kystvande, og naturbetingede forhold
afgør, hvor sårbare vandområderne er over for næringsstoftilførslen.
Det udnyttede landbrugsareal udgør i Danmark 62 pct. af det samlede areal mod 57 pct. i Neder-
landene og 48 pct. i Tyskland (2007) (Eurostat, 2009). Specielt udnyttelsen af lavtliggende landom-
råder (ådale, strandenge mv.) tæt på vandløb, søer og kystvande har stor betydning, fordi disse
landområder potentielt kan fungere som naturlig buffer (renseanlæg) mellem dyrkningsarealerne og
overfladevandene. Danmark og Nederlandene er her kendetegnet ved, at lavtliggende arealer dyr-
kes intensivt i stort omfang. Tyskland har en relativt mindre dyrkningsintensitet i lavlandsområder-
ne, men udviklingen går i retning af øget intensivering med dyrkning af majs til bioenergiproduktion
og dermed potentiel forøgelse af næringsstoftabet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0004.png
Sårbarheden af kystvandområderne over for forureningspåvirkning kan variere, bl.a. som følge af
naturbetingede forskelle i vandskifte og kystmorfologi (bundforhold, vanddybde, etc.). Lavvandede
og/eller lukkede kystvande (fjorde og nor) kan være særligt sårbare over for næringsstoftilførsel.
Mere end totredjedele af Danmarks landareal afvander direkte til sådanne områder.
Kravene til opfyldelse af de sammenlignelige mål om god tilstand i henholdsvis Vadehavet og
Østersøen fremgår af ovennævnte kommissionsbeslutning om interkalibreringsresultater: For den
vandområdetype, som Danmark deler med Tyskland i Vadehavet, er fastsat en øvre grænse for
algebiomasse på 7,5
g
klorofyl
a
pr. liter, mens den tilsvarende grænse for den vandområdetype,
som Danmark deler med Tyskland i den vestlige del af Østersøen, er 1,9
g
klorofyl
a
pr. liter. Når
den acceptable algebiomasse i indre danske farvande kun er omkring en fjerdedel af den acceptab-
le algebiomasse i Vadehavet, skyldes det, at den naturligt forekommende algebiomasse er væsent-
ligt mindre i de indre farvande end i Vadehavet, som har en højere naturlig baggrundsbelastning
med næringsstoffer som følge af afstrømningen fra de store floder. De naturlige forskelle mellem
vandområdetyperne afspejles i kravene til målopfyldelsen, idet god tilstand i vandrammedirektivet
er defineret som en mindre afvigelse fra den naturlige tilstand.
For den vestlige del af Østersøen er der i kommissionsbeslutningen ud over ovennævnte grænse
for algebiomasse fastsat en dybdegrænse for ålegræs på 7 meter gældende for både Danmark og
Tyskland.
For den vandområdetype, som Tyskland og Nederlandene deler i Vadehavet, og som er en anden
end den, som Tyskland og Danmark deler, er der i kommissionsbeslutningen foreløbig kun fastsat
en fælles øvre grænse for algeopblomstringer og altså endnu ikke en øvre grænse for algebiomas-
se. Grænsen for algebiomasse forventes fastsat ved en revision af beslutningens bilag i 2012.
Den kommende indsats til opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål bygger videre på den ind-
sats, som er gennemført i de seneste årtier med henblik på begrænsning af næringsstofbelastning
fra landbrug, husholdninger og industri. Denne indsats har i Danmark reduceret kvælstoftilførslen til
kystvandene fra det danske landareal med næsten 50 pct. I Tyskland er landbrugets kvælstofover-
skud
5
reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006.
De to lande har imidlertid også haft forskelligt udgangspunkt. Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til
Østersøen udgjorde i midtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens den
tilsvarende tilførsel fra Tyskland udgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987) (Dan-
marks Miljøundersøgelser, pers. komm.). Der er her er tale om estimerede tal, som er behæftet
med en del usikkerhed, men forskellen mellem tallene er markant.
Den totale kvælstofafstrømning til Vadehavet og Østersøen udgør for Danmark og Tyskland 14-16
kg N/ha, mens kvælstofafstrømningen fra Nederlandene til Vadehavet udgør 27 kg/ha. Kvælstofaf-
strømningen fra diffuse kilder
6
udgør for Danmark 13-14 kg N/ha og for Nederlandene 22 kg N/ha.
Hvad fosfor angår, er afstrømningen fra Nederlandene omkring fire gange større end afstrømnin-
gen fra Danmark (se tabel 1 for detaljer). For alle tre lande gælder, at landbruget er hovedkilden til
kvælstoftilførsel til vandområderne.
Nederlandene
Ifølge Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning er belast-
ning med næringsstoffer et væsentligt problem for miljøtilstanden i landets overfladevand og grund-
5
6
Opgjort som kvælstof tilført med gødning minus kvælstof fraført med vegetabilske eller animalske produkter.
Tyske overvågningsdata muliggør ikke kildeopsplitning af næringsstofafstrømningen.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0005.png
vand. Der har her generelt været mere fokus på kvælstofbelastning af grundvand end kvælstofbe-
lastning af overfladevand.
For kystvandene er problemerne i overvejende grad forårsaget af tilførslen via de store floder. Iføl-
ge ministeriet udgør transporten af næringsstoffer fra andre EU-medlemslande 60-70 pct. af den
samlede tilførsel, og selv om Nederlandene reducerer med, hvad der svarer til landets andel, vil
næringsstofkoncentrationerne i kystvandene kun blive reduceret med 3-5 pct. De planlagte foran-
staltninger i Nederlandene og de opstrøms medlemslande vil ifølge ministeriet nedbringe kvælstof-
tilførslen til Nederlandenes kystvande med 10-20 pct.
Slesvig-Holsten
Ifølge Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er belastning med kvælstof
et væsentligt problem for miljøtilstanden i delstatens kystvande både i Nordsøen (Tyske Bugt og
Vadehavet) og Østersøen. Bl.a. er der problemer med iltsvind i Vadehavet, mens der i Østersøen
især er problemer med opfyldelse af miljømålene i de indre fjorde.
Også for den tyske del af Nordsøen er problemerne med kvælstof i overvejende grad forårsaget af
kvælstoftilførsel med de store floder. Diffus kvælstofbelastning fra landbruget er således ifølge mi-
nisteriet ikke den væsentligste kilde til kvælstofbelastning
7
. Bl.a. vurderes diffus belastning fra
marskområdet at være lille som følge af denitrifikation (bakteriel omsætning af nitrat til frit kvælstof).
For Østersøens vedkommende sker belastningen med kvælstof for en stor dels vedkommende via
udstrømmende grundvand. Ifølge ministeriet er der navnlig i det centrale Slesvig-Holsten problemer
med tab af kvælstof til grundvand fra dyrkede arealer, ikke mindst som følge af en omfattende
majsproduktion, som bl.a. fremmes af efterspørgsel hos delstatens omkring 100 biogasanlæg, der
hver især i gennemsnit kan aftage majs fra et dyrket areal på 500 hektar.
Danmark
Belastning med næringsstoffer er hovedårsagen til manglende opfyldelse af miljømålene i danske
søer og kystvande. Problemet er for kystvande særligt kvælstoftilførslen og for søerne særligt fos-
fortilførslen. Mere end 60 pct. af kvælstofbelastningen og op mod 40-50 pct. af fosforbelastningen
skyldes landbruget. For grundvandsforekomsterne er årsagen til manglende målopfyldelse i væ-
sentligt omfang nitrattilførsel fra landbrugsarealerne.
Den manglende målopfyldelse i kystvande er for fjordenes vedkommende primært forårsaget af
kvælstoftilførsel fra det danske landareal, hvorimod den manglende målopfyldelse i de åbne kyst-
vande også er forårsaget af grænseoverskridende kvælstoftilførsel fra tilstødende farvande samt
luftbårne kvælstoftilførsler fra både danske og udenlandske kilder. De luftbårne tilførsler kan i
sommerhalvåret udgøre op mod halvdelen af den samlede kvælstoftilførsel til de åbne kystvande
(fx Kattegat). På grund af manglende viden om det præcise indsatsbehov for de åbne kystvande
(V3-områder) i forhold til opfyldelse af målet om god tilstand, omfatter indsatsen for disse kystvan-
de i første planperiode kun generelle virkemidler såsom randzoner.
For fjorde og lukkede kystvande (V1-og V2-områder), bl.a. i Østersøen, er der bedre viden om ind-
satsbehovet, og der forudsættes her iværksat en målrettet indsats på baggrund af et udredningsar-
bejde om den fremadrettede kvælstofregulering.
7
Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land har ikke oplyst, i hvilket omfang kvælstoftilførsel via
floder skyldes belastning fra landbrug i oplandet.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0006.png
4. Implementering af vandrammedirektivet i Nederlandene
Proces
Nederlandene har afgrænset fire (internationale) vanddistrikter, henholdsvis
Eems, Maas, Rijn
og
Schelde,
som alle afstrømmer til Nordsøen. Vanddistriktet
Eems
deles med Tyskland,
Maas
deles
med Belgien, Frankrig, Luxembourg og Tyskland,
Rijn
deles med Frankrig, Luxembourg, Tyskland,
Østrig og Schweiz, og
Schelde
deles med Belgien og Frankrig. Nederlandene har udarbejdet en
vandplan for hvert af de fire vanddistrikter.
Vandforvaltning i Nederlandene er stærkt decentraliseret med 26 såkaldte vandadministrationer
(waterbeheerders)
8
som de væsentligste aktører. I forbindelse med implementeringen af vandram-
medirektivet har regeringen udstukket overoverordnede nationale rammer, mens vandadministrati-
onerne har haft ansvaret for fastsættelse af miljømål og for beslutninger om foranstaltninger til op-
fyldelse heraf i forhold til de konkrete vandområder. Planlægningen på regionalt niveau varetages
af de regionale myndigheder, provinserne.
Til brug for beslutningerne fremlagde Nederlandenes Institut for Miljøvurdering
9
i 2008 på grundlag
af data fra vandadministrationerne en costbenefit-analyse med forskellige scenarier. Analysen blev
bl.a. drøftet i parlamentet, som nåede til enighed om foranstaltninger og finansieringen heraf. Be-
slutningerne truffet på de relevante niveauer blev af Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder
og Vandforvaltning samlet i vandplanerne for de fire vanddistrikter.
Miljømål
Nederlandene har opgjort et reduktionsbehov for tilførsel af kvælstof til kystvande til opfyldelse af
målet om god økologisk tilstand på omkring 20 pct. fra 2006 og frem. Miljøtilstanden i Nederlande-
nes kystvande domineres af afstrømningen fra Rhinen, for hvilken den internationale Rhin-komité
10
har opgjort et reduktionsbehov for kvælstoftilførsel til det marine miljø på 15-20 pct., for at målet om
god tilstand i de berørte kystvande kan være opfyldt i 2015.
Nederlandene forventer ikke med den planlagte indsats at opfylde miljømålet for kystvande inden
for første planperiode. Nederlandene har derfor for alle kystvande anvendt undtagelsesbestemmel-
sen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, der giver mulighed for at forlænge fristen med henblik
på en gradvis opfyldelse af målet. Der er ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og
Vandforvaltning henvist til, at forbedringerne af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der
overskrider tidsplanen, begrundet i usikkerhed i forbindelse med beregningerne.
Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil årligt rapportere til parlamentet
om, hvordan det går med opfyldelse af miljømålene. Hvis det i 2021 står klart, at det ikke er muligt
at sikre opfyldelse af målene 2027, vil målene blive revideret, dvs. at undtagelsesbestemmelsen i
artikel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål vil blive taget i anvendelse.
Virkemidler
Ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil indsatsen mod landbru-
gets næringsstofbelastning omfatte foranstaltninger efter nitratdirektivet (foranstaltninger omfattet af
tredje og fjerde nitrathandlingprogram for henholdsvis 2006-2009 og 2010-2013, se afsnit 7). Dertil
kommer en række regionalt og lokalt besluttede foranstaltninger (fx vådområder og bræmmer/rand-
zoner). Disse foranstaltninger er baseret på frivillige aftaler med jordbrugerne.
8
9
Decentrale statslige organer med selvstændig forvaltning og skatteudskrivning.
Rådgivende institution under Ministerium for Bolig, Arealplanlægning og Miljø.
10
Internationalt samarbejdsorgan til koordinering af implementering af vandrammedirektivet i Rhin-bækkenet.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der vil desuden blive iværksat forskningsprojekter med henblik på udvikling af metoder til nedbrin-
gelse af næringsstofbelastningen. Afhængigt af resultaterne kan yderligere foranstaltninger blive
sat i værk på baggrund heraf.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
For supplerende virkemidler, dvs. virkemidler ud over dem, der følger af nitratdirektivet mv., udgør
investeringer i forbindelse med håndtering af diffuse kilder i første planperiode 303 mio. euro (2.288
mio. kroner), hvortil kommer i størrelsesordenen 70 mio. euro (529 mio. kroner) afsat over tre år til
forskningsprojekter (Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning m.fl., 2009).
Ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil implementeringen af
vandrammedirektivet kun have begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget. Jordbruger-
ne vil fra vandadministrationerne modtage fuld økonomisk kompensation for gennemførelsen af de
regionalt og lokalt besluttede foranstaltninger.
Der er allerede i dag muligheder for økonomisk kompensation, fx ved etablering af randzoner, men
de nærmere kriterier for kompensation er ellers under udvikling. I forhold til etablering af vådområ-
der og genopretning af vandløb sker kompensationen ved, at staten eller vandadministrationerne
opkøber de berørte arealer, enten gennem frivillige aftaler eller ekspropriation. Det er her et pro-
blem, at mulighederne for at erhverve land er begrænsede, og at jordpriser er høje, omkring 40.000
euro (302.000 kroner) pr. hektar. Finansieringen af det nødvendige jordopkøb er ikke på plads,
men en betydelig del af omkostningerne forventes finansieret gennem midler fra EU’s landdistrikts-
program.
5. Implementering af vandrammedirektivet i Slesvig-Holsten
Proces
Slesvig-Holsten har afgrænset tre (internationale) vanddistrikter, henholdsvis
Eider
og
Elbe
med
afstrømning til Nordsøen og
Schlei/Trave
med afstrømning til Østersøen. I
Eider
og
Schlei/Trave
indgår som en lille del de tyske dele af oplandene til de vandløb, som deles med Danmark.
Schlei/Trave
deles i øvrigt med den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, mens
Elbe
deles med
en række tyske delstater samt Polen, Tjekkiet og Østrig. Slesvig-Holsten har udarbejdet en vand-
plan for hvert af de tre vanddistrikter, som i øvrigt er opdelt i deloplande.
Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land nedsatte tidligt i planprocessen et antal arbejds-
grupper med deltagelse af kommuner, interessenter og organisationer til drøftelse af implemente-
ringen af vandrammedirektivet, herunder fastsættelse af miljømål og virkemidler. De enkelte ar-
bejdsgruppers indstilling til ministeriet blev generelt indarbejdet i vandplanerne og indsatsprogram-
merne. I forhold til landbrugets belastning med næringsstoffer omfattede indstillingerne alene frivil-
lige virkemidler.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljømål
Slesvig-Holsten har ud fra målene for algebiomasse i kystvandene i Vadehavet og Østersøen og
med udgangspunkt i den nuværende belastning opgjort behovet for reduktion af næringsstoftilførs-
len til opfyldelse af målet om god tilstand:
For oplandet til Vadehavet er reduktionsbehovet henholdsvis 33 og 40 pct. for to deloplande,
svarende til 5,3 og 6,4 kg N/ha og 0,22 og 0,27 kg P/ha.
For oplandet til Østersøen er reduktionsbehovet 15-25 pct. for fem deloplande, svarende til
henholdsvis 2,2-3,6 kg N/ha og 0,06-0,11 kg P/ha.
Slesvig-Holsten har ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land planlagt at fordele indsat-
sen i forhold til næringsstoftilførslen til kystvande jævnt over de tre planperioder frem til 2027. I før-
ste planperiode gennemføres således en indsats med forventet samlet reduktion af kvælstofaf-
strømningen til Vadehavet og Østersøen på henholdsvis 1,9 og 2,0 kg N/ha. Det svarer for Vade-
havet til 12 pct. af kvælstofafstrømningen og 30-36 pct. af reduktionsbehovet, og for Østersøen til
14 pct. af kvælstofafstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet. Målet om god tilstand for
kystvande forventes derfor i de fleste kystvande ikke opfyldt i 2015 i hverken Vadehavet eller
Østersøen. Slesvig-Holsten har for kystvande svarende til 91 pct. af arealet i Vadehavet og 92 pct.
af arealet i Østersøen derfor anvendt undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4,
stk. 4, og forlænget fristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. I de resterende kystvan-
de er målet om god tilstand opfyldt allerede i dag.
I anden og tredje planperiode forventer Slesvig-Holsten ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og
Åbent Land at reducere kvælstofafstrømningen yderligere med i alt 3,4-4,5 kg N/ha i oplande til
Vadehavet, svarende til 22-28 pct. af nuværende afstrømning, og 0,2-1,6 kg N/ha i oplande til
Østersøen, svarende til 1-11 pct. af nuværende afstrømning. Om nødvendigt vil fristen for opfyldel-
se af målet om god tilstand blive forlænget til efter 2021.
Ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er fristforlængelsen i næsten alle tilfælde sket
under henvisning til, at naturlige betingelser hindrer en rettidig forbedring af vandforekomstens til-
stand. Henvisningen til naturlige betingelser skyldes ifølge ministeriet, at næringsstoftilførslen til
kystvande hovedsageligt sker via grundvand, hvorfor der vil være en naturlig forsinkelse på effek-
ten af reduktion af tab fra markerne.
Slesvig-Holsten har ikke for kystvande anvendt undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk. 5, om
fastsættelse af mindre strenge mål. Denne mulighed vil først kunne komme på tale i tredje planpe-
riode fra 2021 til 2027, og i givet fald kun for de indre kystvande (fx Flensborg Fjord), svarende til
omkring 10 pct. af arealet.
Slesvig-Holsten har efter det oplyste ikke intentioner om at begrunde fristforlængelse eller fastsæt-
telse af mindre strenge mål med, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostnin-
ger at opfylde målet om god tilstand i 2015.
Virkemidler
Indsatsen mod landbrugets næringsstofbelastning vil ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og
Åbent Land fortrinsvis blive målrettet problemer med næringsstoftab til grundvand især i den cen-
trale del af Slesvig-Holsten. Denne del af indsatsen omfatter forskellige foranstaltninger, som alle er
frivillige for jordbrugerne, først og fremmest etablering af en rådgivningsordning specielt i områder
med truede grundvandsforekomster (drikkevandsbeskyttelseszoner), omfattende et areal på i alt
450.000 ha. Rådgivningen skal bl.a. skabe øget opmærksomhed om miljøeffekten af gylleudbring-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning og dermed hjælpe til at skabe balance mellem næringsstoftilførsel og -fraførsel. Også brug af
efterafgrøder og mellemafgrøder målrettes de truede grundvandsforekomster.
Derudover er der frivillige foranstaltninger såsom 6-24 m brede randzoner langs vandløb og buffer-
zoner mellem marker, slangeudlægning eller nedfældning af gylle samt økologisk jordbrug (op til
40.000 ha). Flere af de frivillige foranstaltninger har været indført fra 2008.
Der har derudover siden 1999 været flere restriktioner på udbringning af gylle og gødning i drikke-
vandsbeskyttelseszonerne (krav til opbevaringskapacitet, tekniske krav til opbevaring af gylle, peri-
oder, hvor gylleudbringning ikke er tilladt, afstandskrav i forhold til søer og vandløb m.fl.).
Problemer med belastning af overfladevand med næringsstoffer fra landbruget vil i første planperi-
ode alene blive håndteret gennem foranstaltninger efter nitratdirektivet (se afsnit 8). Disse foran-
staltninger er obligatoriske og gælder for hele delstaten.
Hvis den forventede effekt af de frivillige foranstaltninger udebliver, vil indsatsprogrammerne i næ-
ste planperiode ifølge ministeriet formentlig komme til at indeholde obligatoriske virkemidler. Det er
endvidere muligt, at der vil ske justeringer inden for første planperiode, hvis overvågningsresultater
tilsiger det.
Jordbrugerne vil modtage fuld kompensation for omkostninger forbundet med frivillige foranstalt-
ninger. For efterafgrøder og mellemafgrøder, randzoner og bufferzoner, slangeudlægning eller ned-
fældning af gylle tegnes kontrakt med jordbrugerne, og kompensationen udbetales på årsbasis. For
randzoner langs vandløb og bufferzoner mellem marker udgør kompensationen 600 euro (4.530
kroner) pr. hektar.
6. Implementering af vandrammedirektivet i Danmark
Proces
Danmark har afgrænset fire vanddistrikter, henholdsvis
Jylland og Fyn, Sjælland, Bornholm
og det
internationale vanddistrikt, som omfatter de danske dele af oplandet til vandløbene, som deles med
Tyskland (Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft), samt kystområdet mellem Vidås udmunding
og den dansk-tyske grænse.
Miljøcentrene udarbejder vandplaner for i alt 23 hovedvandoplande inden for rammerne fastlagt i
Grøn Vækst-aftalerne (Grøn Vækst, 2009, 2010). Indsatsprogrammer indgår i vandplanerne som
fastsat i miljømålsloven. Indsatsprogrammerne fastlægger de overordnede virkemidler til opfyldelse
af miljømålene, men den konkrete udmøntning heraf vil ske i kommunernes vandhandleplaner.
Miljømål
I overensstemmelse med Grøn Vækst-aftalerne vil de vandplaner, som i udkast er udsendt i offent-
lig høring, bibringe en reduktion af den landbrugsrelaterede tilførsel af kvælstof til kystvande i stør-
relsesordenen 9.000 ton pr. år for landet som helhed, svarende til 1,2 kg N/ha for oplandet til Va-
dehavet og 1,9 kg N/ha for oplandet til Østersøen, som vil blive opnået gennem anvendelse af bå-
de generelle virkemidler og virkemidler målrettet konkrete vandområder, jf. nedenfor.
Den foreløbigt besluttede indsats, som nogenlunde svarer til mankoen i forhold til opfyldelse af
Vandmiljøplan III, vil reducere kvælstoftilførslen til Vadehavet og Østersøen med henholdsvis 9 og
14 pct. Miljømålet forventes ikke opfyldt for kystvande i 2015, og Danmark vil derfor gøre brug af
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, som muliggør forlængelse af
fristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. Danmark vil her henvise til, at fristen for op-
fyldelse af målet om god tilstand kan forlænges, hvis der er behov for så store forbedringer, at de af
tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen. Anvendelsen af be-
stemmelsen vil blive begrundet med, at der er usikkerhed forbundet med beregning af indsatsbe-
hovet.
Det er i vandplanerne indregnet, at en målrettet indsats til reduktion af kvælstofbelastningen i de
såkaldte V3-områder (åbne farvande m.v.) udskydes til efter 2015, idet et indsatskrav beregnet for
disse områder ville være behæftet med for stor usikkerhed på grund af manglende viden om indfly-
delse fra atmosfærisk og grænseoverskridende belastning. Også i de øvrige kystvande er der usik-
kerhed forbundet med beregninger af indsatsbehov. I de såkaldte V1-områder (fjorde og lukkede
kystvande med bedst beregningsgrundlag) og de såkaldte V2-områder (øvrige fjorde og lukkede
kystvande) er indsatsen, som planlægges gennemført i første planperiode, således fastlagt ved det
laveste skøn inden for det faglige usikkerhedsinterval ved beregningerne.
Det undersøges desuden i forlængelse af Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010) i udvalgsarbejde
under Finansministeriet, om en del af den målrettede indsats til reduktion af kvælstoftilførslen vil
kunne udskydes til efter 2015, eventuelt med henvisning til, at omkostningerne forbundet med fær-
diggørelse af de nødvendige forbedringer inden 2015 indebærer uforholdsmæssigt store omkost-
ninger.
Virkemidler
Virkemidlerne mod landbrugets næringsstofbelastning i indsatsprogrammerne er udvalgt på bag-
grund af omkostningseffektivitetsanalyser gennemført i regi af Finansministeriet (Godtfredsen-
udvalget) og yderligere udregninger i forbindelse med de politiske drøftelser om Grøn Vækst. Fø-
devareøkonomisk Institut har stået for udregningerne af virkemidlernes omkostningseffektivitet.
Virkemidlerne omfatter følgende:
Neutralisering af kvælstofeffekt, når landbrugsjord tages ud af drift til byer, veje og natur.
Ingen jordbearbejdning i efteråret.
Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder.
Ophævning af regel om, at vintergrønne marker kan erstatte efterafgrøder.
Lovkrav om 10 meter sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer stør-
re end 100 m
2
.
6. Etablering af P-ådale.
7. Etablering af vådområder.
8. Øget anvendelse af efterafgrøder (140.000 ha).
Virkemidlerne 1 til 5 vil gælde for hele landet, mens virkemidlerne 6 til 8 vil blive anvendt målrettet
inden for deloplande afhængigt af reduktionsbehovet i forhold til konkrete vandområder (søer eller
kystvande).
Virkemidlerne 1 til 5 samt virkemiddel 8 bliver obligatoriske, mens virkemiddel 6 og 7 vil blive an-
vendt på frivillig basis afhængigt af tilslutningen blandt jordbrugerne.
Økonomiske konsekvenser og finansiering
De statsfinansielle omkostninger for den landbrugsrelaterede del udgør for første planperiode ca.
2,3 mia. kroner i offentlige udgifter (Grøn Vækst, 2009).
1.
2.
3.
4.
5.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Implementering af nitratdirektivet i Nederlandene
Proces
Nederlandene har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udar-
bejde og anvende handlingsprogrammer for hele landet.
Nederlandene blev i 2000 stævnet af Kommissionen for tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til
nitratdirektivet. Søgsmålet gik bl.a. på, at det nederlandske handlingsprogram ikke indeholdt regler
om begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som var baseret på ligevægt mellem på den ene
side afgrødens forventede kvælstofbehov og på den anden side kvælstoftilførslen til afgrøden fra
jorden og fra gødning (MINAS-ordningen).
Nederlandene anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, altså kan kvæg/heste/gede/
fåre-bedrifter tilføre 250 kg N/ha i husdyrgødning. Omkring 24.000 kvægbedrifter benytter sig af
undtagelsen på i alt ca. 900.000 ha landbrugsjord, svarende til halvdelen af det nederlandske dyr-
kede areal. For øvrige husdyrbrug gælder direktivets generelle grænse på 170 kg N/ha.
Ifølge Kommissionen opfylder Nederlandene forpligtelserne i nitratdirektivet.
Miljømål
Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. Samtidig er de Nederlandske kystvan-
de eutrofierede bl.a. som følge af nitratbelastning fra landbruget.
Virkemidler
Nederlandene benytter et normsystem med en liste af afgrøder med hver deres kvælstof- og fos-
fornorm, som begge er obligatoriske. På sand- og løss-jorde, hvor de højeste forekomster af nitrat i
grundvand forekommer, er kvælstofnormerne sat under det økonomiske optimum. Nederlandene
har ikke oplyst, hvor langt under det økonomiske optimum normerne er sat. Normerne vil gradvist
blive yderligere nedsat frem til 2013.
Husdyrtrykket er højt i Nederlandene, især pga. af at så mange kvægbedrifter benytter sig af und-
tagelsen på de 250 kg N/ha.
Der stilles krav til randzoner langs vandløb fra helt ned til 25 cm for arealer med korn til randzoner
på 14 meter i frugtplantager. Ca. 2.000 km vandløb har 5 meter bræmme.
Der stilles krav til efterafgrøder i bl.a. majs. Der er krav til både udlægningstidspunktet og til om-
pløjningstidspunktet af efterafgrøder.
Kontrol
Kontrollen af gødningsforbrug mv. ligger samlet i Ministerium for Landbrug, Natur og Fødevarekva-
litet, og 2,6 pct. af de 80.000 bedrifter kontrolleres årligt. Et avanceret GPS-system kontrollerer
overførsel og transport af gylle mellem jordbrugere.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Implementering af nitratdirektivet i Tyskland med fokus på Slesvig-Holsten
Proces
Tyskland har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udarbejde
og anvende handlingsprogrammer for hele landet.
Tyskland anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, hvilket betyder, at kvægbedrifter
må udbringe 230 kg N/ha i husdyrgødning på bedriftens græsarealer. Kun 700 bedrifter i hele Tysk-
land benytter undtagelsen på i alt 16.000 ha. Ingen af disse findes i Slesvig-Holsten.
Ifølge Kommissionen opfylder Tyskland forpligtelserne i direktivet.
Miljømål
Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. En række tyske overfladevandområder,
herunder de fleste kystvande i Slesvig-Holsten, er eutrofierede bl.a. som følge af belastning med
nitrat fra landbruget.
Virkemidler
Der er nationale principper for ”God Landbrugsmæssig Praksis” for hele Tyskland som kaldes
”Düngenverordnung”,
men implementeringen af selve nitrathandlingsprogrammet er lagt ud til de
enkelte delstater. Det betyder, at der ikke er nationalt fastsatte normer for, hvor meget kvælstof den
enkelte afgrøde må tilføres, men at hver delstat publicerer normer herfor og er ansvarlige for kon-
trollen.
Der er til gengæld krav om, hvad overskuddet af kvælstof må udgøre, forstået som mængden af
tilført kvælstof i form af forskellige former for gødning minus den mængde kvælstof, der fraføres
med den vegetabilske og animalske produktion. Det såkaldte kvælstofoverskud må i 2010 maksi-
mum må være på 70 kg N/ha, i 2011 max. 60 kg N/ha. I Slesvig-Holsten er kvælstofoverskuddet
faldet fra 125 kg N i 1990 til 86 kg N i 2005. Det højere krav til kvælstofoverskuddet gør, at tyske
landmænd ind imellem må transportere husdyrgødning op til 60 km væk. Det forventes at nærings-
stofoverskuddet vil være faldet med ca. 10-15 kg N/ha i 2015.
I det sidste tyske nitrathandlingsprogram blev der stillet et nyt krav til tre meter bræmmer langs
vandløb medmindre der benyttes ”udspredning med præcision”, så er kravet på en meter bræmme.
Kontrol
Der findes en kontrolmyndighed i hver delstat, i Slesvig-Holsten
Landesamt für Landwirtschaft,
Umwelt und ländliche Räume,
som hvert år kontrollerer næringsstofbalancen på 200 ud af delsta-
tens i alt 16.470 bedrifter (2007), dvs. på 1,2 pct. af bedrifterne. Hvis kvælstofoverskuddet er større
end det fastsatte mål, skal jordbruger tage kontakt til den statslige rådgivning for at få bragt over-
skuddet ned. Der er derudover ingen sanktioner forbundet med en overskridelse af overskuddet.
9. Implementering af nitratdirektivet i Danmark
Proces
Danmark har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udarbejde
og anvende handlingsprogrammer for hele landet.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0013.png
I 1997 modtog Danmark en åbningsskrivelse fra Kommissionen i forbindelse med den danske gen-
nemførelse af nitratdirektivet, og i 1998 fremsendte Danmark derfor et fornyet handlingsprogram
(Vandmiljøplan II) til kommissionen, som på denne baggrund anerkendte Danmarks opfyldelse af
forpligtelserne. Siden fulgte VMPIII fra 2004-2015 som den danske nitrathandlingsplan. Nu er VMP
III-målene afløst af Grøn Vækst. Grøn Vækst er langt bredere end de tidligere vandmiljøplaner,
hvilket betyder at Danmark nu skal udarbejde en specifik Nitrathandlingsplan med evalueringer og
afrapportering hvert 4. år.
Kommissionen vedtog første gang d.18. november 2002 Beslutning (2002/915/EF) om undtagelse
for Danmark i henhold til bilag III, stk. 2b og artikel 9 i nitratdirektivet, som var gældende frem til 1.
august 2004. Undtagelsen betyder, at en kvægbedrift kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgød-
ning pr. hektar, dvs. mere end den fastsatte grænse i nitratdirektivet på 170 kg kvælstof pr. hektar,
mod at dyrke markerne mere miljøvenligt inden for nogle nøje fastsatte betingelser. Undtagelsen er
siden forlænget frem til 31. juli 2008 og igen frem til d. 31. juli 2012. Undtagelsen skal genforhand-
les med kommissionen hvert 4.år for at sikre, at den øgede udbringning af husdyrgødning ikke har
betydning for målopfyldelsen i nitratdirektivet.
Omkring 1.300 kvægbedrifter i Danmark benytter sig af undtagelsen på 230 kg N/ha på et samlet
areal på 92.000 ha, dvs. ca. tre pct. af alle jordbrugere på ca. fire pct. af det samlede landbrugs-
areal.
Det var en del af drøftelsen med Kommissionen om både VMP II- og VMP III-aftalen, at der i Dan-
mark kan være plads til denne undtagelse, når det samlet set går den rigtige vej med kvælstofud-
vaskningen og at det samtidig kun er et fåtal af kvægbrugere, der benytter undtagelsen. Samtidig
har Danmark begrænset tilførslen på svinebedrifter til 140 kg N/ha.
Miljømål
Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået, samtidig er danske kystvande eutrofie-
rede som følge af belastning med nitrat fra landbruget.
Virkemidler
I Danmark er det obligatorisk hvert år at udarbejde og indsende et gødningsregnskab, der opgør
det totale gødningsforbrug på bedriften
11
. Bedriftens totale gødningsforbrug må ikke være højere
end bedriftens kvælstofkvote. Kvoten beregnes ud fra markplanen, der indeholder afgrødevalg og
jordtype m.m. Hver afgrøde har egen kvælstofnorm. Kvælstofnormerne er som en del af vandmiljø-
planerne sat 10 pct. under det økonomiske optimum for alle afgrøder i forhold til referenceperioden
2003/04. Den aktuelle reduktion for 2010/11 er ca. 16 pct.
I gødningsregnskabet opgøres også det samlede husdyrgødningsforbrug. Der er fastsat udnyttel-
seskrav til husdyrgødningen, og samtidig indregnes eftervirkningen, dvs. at der indregnes det
kvælstof, som planterne kan optage enten det år, hvor husdyrgødningen udbringes, eller året efter
(se tabel 2 for detaljer). Kravene til udnyttelsesprocenterne er skærpet gennem årene med faglig
begrundelse og har betydet, at handelsgødningsforbruget er nedbragt væsentligt.
Endelig er en del af gødningsregnskabet en opgørelse af harmoniforholdene på bedriften, dvs.
hvorvidt kravet om udbringning af husdyrgødning svarende til maksimalt 140 kg N/ha, 170 kg N/ha
eller 230 kg N/ha, overholdes.
11
Indsendelse af gødningsregnskab udgør samtidig ansøgning for brug af undtagelsen.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er krav til to meters dyrkningsfrie bræmmer langs højt målsatte og naturlige vandløb og søer
større end 100 m
2
, og der er krav om, at jordbruger skal etablere 10 eller 14 pct. efterafgrøder af-
hængigt af mængden af husdyrgødning udbragt på bedriften.
Derudover har der som følge af vandmiljøplanerne været en række støtteordninger (herunder MVJ)
til foranstaltninger rettet imod kvælstof og fosfor samt til skovrejsning, økologi og vådområder.
Kontrol
Plantedirektoratet udfører den samlede kontrol af gødningsregnskabet og harmonireglerne. Hvert
år kontrolleres ca. 2,2 pct. af de 40.000 bedrifter ved kontrolbesøg på bedriften, og ca. 2.500 gød-
ningsregnskaber kontrolleres administrativt, dvs. via elektronisk kontrol efter indsendelse. Yderme-
re føres der ekstra kontrol på undtagelsesbrug i januar og februar pga. de skærpede betingelser for
markdriften.
10. Sammenfatning
Nederlandene og Tyskland er formelt set længere fremme med implementering af vandrammedi-
rektivet end Danmark, idet begge lande har vedtaget og rapporteret endelige vandplaner til Kom-
missionen. Kommissionens vurdering af vandplanernes indhold ventes at fremgå af en rapport om
medlemslandenes implementering af vandrammedirektivet, som Kommissionen skal offentliggøre
ved udgangen af 2012. I Danmark er udkast til vandplaner i seks måneders offentlig høring frem til
6. april 2011. I forhold til implementering af nitratdirektivet er de tre lande formelt set på omgangs-
højde, idet de alle opfylder deres direktivmæssige forpligtelser.
Udgangspunktet for implementering af direktiverne er for en række forhold forskellige landene imel-
lem, og Danmark synes her at stå over for de største udfordringer. For totredjedele af Danmarks
areal sker afvandingen til de indre danske farvande, som er langt mere følsomme over for nærings-
stofbelastning end kystvandene ved Nordsøen, hvortil den største del af afvandingen fra delstaten
Slesvig-Holsten og hele afvandingen fra Nederlandene sker. Dernæst udgør det udnyttede land-
brugsareal en større andel af det samlede areal i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten,
og som i Nederlandene er dyrkningsintensiteten høj, også i lavtliggende områder. Det potentielle
tab af næringsstoffer fra dyrkede arealer til vandmiljøet er derfor relativt stort i Danmark.
Den planlagte indsats i de tre lande bygger videre på de seneste årtiers indsats til begrænsning af
næringsstofbelastningen. Danmark har med denne indsats reduceret den landbaserede kvælstoftil-
førsel til kystvande med næsten 50 pct., og i Tyskland er landbrugets kvælstofoverskud (forskellen
mellem tilført og fraført kvælstof) reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006. De to landes ud-
gangspunkt var imidlertid forskelligt: Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til Østersøen udgjorde i
midtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens Tysklands tilsvarende tilførsel
udgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987). Der er tale om estimerede tal, som er
behæftet med en del usikkerhed.
Aktuelt udgør afstrømningen af kvælstof til Vadehavet for Nederlandene 26,7 kg N/ha. For Slesvig-
Holsten udgør afstrømningen til Vadehavet 16,1 kg N/ha og til Østersøen 14,5 kg N/ha. For Dan-
mark udgør afstrømningen tilsvarende 14,9 kg N/ha til Vadehavet og 14,1 kg N/ha til Østersøen.
For både Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark er landbruget hovedkilde til kvælstofbelast-
ningen.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Behovet for reduktion af kvælstofbelastning til opfyldelse af vandrammedirektivets mål om god til-
stand i Vadehavet er for Nederlandene 5,3 kg N/ha. For Slesvig-Holstens vedkommende er opgjort
et reduktionsbehov på henholdsvis 5,3 og 6,4 kg N/ha for to deloplande til Vadehavet og et redukti-
onsbehov på 2,2 til 3,6 kg N/ha for fem deloplande til Østersøen.
Slesvig-Holsten vil i første planperiode gennemføre en samlet reduktion af kvælstofafstrømningen
fra punktkilder og diffuse kilder på 1,9 kg N/ha i forhold til Vadehavet og 2,0 kg N/ha i forhold til
Østersøen. Reduktionen svarer for Vadehavet til 12 pct. af afstrømningen og 30-36 pct. af redukti-
onsbehovet og for Østersøen til 14 pct. af afstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet.
Nederlandene har ikke oplyst konkret om den forventede reduktion af kvælstofafstrømningen i før-
ste planperiode, men den er med sikkerhed mindre end behovet.
Med den foreløbigt planlagte reduktion på 9.000 ton N på landsplan vil Danmarks landbrugsrelate-
rede indsats i oplandene til Vadehavet (V3-områder) reducere kvælstofafstrømningen med 1,2 kg
N/ha, hvortil kommer 0,1 kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. I oplandene til Østersøen vil den
landbrugsrelaterede indsats reducere kvælstofafstrømningen med 1,9 kg N/ha, hvortil kommer 0,05
kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. Den samlede reduktion svarer for Vadehavet til 9 pct. og for
Østersøen til 14 pct. af afstrømningen. Gennemføres den yderligere kvælstofreduktion på 10.000
ton N, der forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats på baggrund af udredningsarbejdet
om den fremadrettede kvælstofregulering, bliver reduktionen i oplandene til Østersøen større. Op-
landene til Vadehavet omfattes ikke af den målrettede indsats, og reduktionen her vil således være
uændret.
De tre lande forventer generelt ikke at kunne opfylde vandrammedirektivets mål om god tilstand i
kystvande i 2015, dog således at 8-9 pct. af Slesvig-Holstens kystvande allerede i dag opfylder
målet. Alle tre lande benytter sig af samme årsag af vandrammedirektivets mulighed for at forlænge
fristen for opfyldelse af målet ud over første planperiode.
Nederlandene og Slesvig-Holsten forventer i praksis at fordele indsatsen over alle tre planperioder,
dvs. frem til 2027, mens Danmark har besluttet at undtage den målrettede indsats i forhold til kyst-
vande i første periode frem til 2015. Som følge af det betydelige belastningsbidrag fra opstrøms
lande anser Nederlandene det for usikkert, om målet om god tilstand overhovedet vil kunne nås i
2027. Derimod har Slesvig-Holsten til hensigt at øge indsatsen, hvis der i 2021 er tvivl om, hvorvidt
målene kan nås i 2027.
Både Danmark og Nederlandene begrunder fristforlængelsen med, at de krævede forbedringer af
tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen (dvs. ud over 2015).
Slesvig-Holsten begrunder derimod fristforlængelsen med, at naturlige forhold gør det umuligt at nå
god tilstand i kystvande i 2015. Slesvig-Holsten har oplyst, at kvælstofafstrømningen især sker via
grundvand, hvorfor der er en naturlig forsinkelse i virkningerne af indsatsen.
Indsatsen mod landbrugets kvælstofbelastning omfatter i alle tre lande fortrinsvis obligatoriske vir-
kemidler, som indgår i landenes implementering af nitratdirektivet. Derudover gennemføres en
række yderligere virkemidler, således i alle tre lande bræmmer/randzoner, i Danmark og Nederlan-
dene vådområder og i Danmark og Slesvig-Holsten efterafgrøder. For både Nederlandene og Sles-
vig-Holsten er de virkemidler, der gennemfører vandrammedirektivet (dvs. virkemidler ud over dem,
der gennemfører nitratdirektivet), i overvejende grad baseret på frivillige aftaler, hvor flere af de
danske virkemidler er obligatoriske.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Både Danmark, Nederlandene og Tyskland har i forbindelse med implementering af nitratdirektivet
udpeget hele territoriet som nitratsårbart og skal derfor udarbejde og gennemføre handlingspro-
grammer for hele landet. Alle tre lande har tillige en undtagelse fra grænsen på 170 kg N/ha i hus-
dyrgødning, som i Danmark benyttes på fire pct. af landbrugsarealet og i Nederlandene på halvde-
len af landbrugsarealet. Den tyske undtagelse benyttes ikke i delstaten Slesvig-Holsten.
Alle tre lande har kvælstofnormer for afgrøder og krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning.
Kvælstofnormerne er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten. Kravene til udnyttelsesprocenterne i hus-
dyrgødning er strengere i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten, hvilket bl.a. betyder, at
tyske jordbrugere kan tilføre mere handelsgødning til den enkelte afgrøde. Til gengæld har Slesvig-
Holsten krav om et maksimalt kvælstofoverskud opgjort som forskellen mellem den tilførte kvæl-
stofmængde og kvælstofmængden fraført med produkterne. Dette overskud må udgøre 70 kg N/ha
i 2010 og 60 kg N/ha i 2011. Til sammenligning udgør kvælstofoverskuddet i Danmark fra 50 kg
N/ha på planteavl til 110 kg N/ha på kvægbrug. Der udstedes ikke bøde ved en overskridelse af
kvælstofoverskuddet i Slesvig-Holsten.
Omkostninger forbundet med håndtering af diffuse kilder i forbindelse med implementering af vand-
rammedirektivet udgør i Nederlandene godt 2,8 mia. kroner i første vandplanperiode. En stor del
heraf vil formentlig gå til opkøb af land til etablering af vådområder og bræmmer/randzoner, og der
indgår tillige omkring 530 mio. kroner til forskningsprojekter. En betydelig del af omkostningerne
forventes dækket af landdistriktsmidler. Det står ikke helt klart, hvad de tilsvarende omkostninger er
for Slesvig-Holsten. Både i Nederlandene og Slesvig-Holsten vil jordbrugerne modtage fuld kom-
pensation for frivillige virkemidler. I Danmark udgør de offentlige udgifter til vandrammedirektivet i
første planperiode ca. 2,3 mia. kroner, hvoraf en betydelig del forventes dækket af landdistriktsmid-
ler (Grøn Vækst, 2009). I Danmark kompenseres erhvervet for målrettede virkemidler, mens gene-
relle virkemidler som krav om flere efterafgrøder ikke kompenseres. Dog ydes der kompensation
for randzoner.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0017.png
11. Oversigt
Tabel 1. Vandrammedirektivet
Danmark
Udgangspunkt mht. areal-
belastning
Vadehavet
Kvælstof total: 14,9 kg/ha
Kvælstof diffus: 14,0 kg/ha
Fosfor total: 0,46 kg/ha
Fosfor diffus: 0,36 kg/ha
Østersøen
Kvælstof total: 14,1 kg/ha
Kvælstof diffus: 12,6 kg/ha
Fosfor total: 0,46 kg/ha
Fosfor diffus: 0,31 kg/ha
(baseline 2015)
Udgangspunkt mht. natur-
geografi (sårbarhed/areal-
anvendelse)
Vadehavet, god tilstand
Algebiomasse: maks. 7,5
g
klorofyl a pr. liter
Østersøen, god tilstand
Algebiomasse: maks. 1,9
g
klorofyl a pr. liter
Dybdegrænse for ålegræs:
7 meter
Udnyttet landbrugsareal:
63 % af samlet areal
Indsatskrav (reduktionsmål)
for kvælstof
Vadehavet
Udkast til vandplaner, land-
2
brug: 1,2 kg/ha
Kvælstofudvalg, landbrug:
3
ingen yderligere indsats
Østersøen
Udkast til vandplaner, land-
2
brug: 1,9 kg/ha
Kvælstofudvalg, landbrug:
3
2,9 kg/ha
Indsatskrav (reduktionsmål)
for fosfor
Vadehavet
Reduktionsmål ikke opgjort
Nordsøen/Vadehavet
Ingen opl. om specifikke
reduktionsmål hverken ift.
2015, 2021 el. 2027
Udnyttet landbrugsareal:
51 % af samlet areal
Nordsøen/Vadehavet
Ingen opl. om specifikke
reduktionsmål hverken ift.
2015, 2021 el. 2027
Vadehavet, god tilstand
Algebiomasse: ikke fastsat
Nederlandene
Nordsøen/Vadehavet
Kvælstof total: 26,7 kg/ha
Kvælstof diffus: 21,6 kg/ha
Fosfor total: 1,7 kg/ha
Fosfor diffus: 1,6 kg/ha
(2007)
Tyskland / Slesvig-Holsten
1
Vadehavet
Kvælstof total: 16,1 kg/ha
Kvælstof diffus: ikke opgjort
Fosfor total: 0,67 kg/ha
Fosfor diffus: ikke opgjort
Østersøen
Kvælstof total: 14,5 kg/ha
Kvælstof diffus: ikke opgjort
Fosfor total: 0,42 kg/ha
Fosfor diffus: ikke opgjort
(2003-07)
Vadehavet, god tilstand
Algebiomasse: maks. 7,5
g
klorofyl a pr. liter
Østersøen, god tilstand
Algebiomasse: maks. 1,9
g
klorofyl a pr. liter
Dybdegrænse for ålegræs:
7 meter
Udnyttet landbrugsareal:
48 % af samlet areal (Tysk-
land)
Vadehavet
Reduktionsmål 2015, alle
kilder: 1,9 kg/ha
Yderligere mål 2027, alle
kilder: 3,4-4,5 kg/ha
Østersøen
Reduktionsmål 2015, alle
kilder: 2 kg/ha
Yderligere mål 2027, alle
kilder: 0,2-1,6 kg/ha
Vadehavet
Reduktionsmål 2015, alle
kilder: 0,1 kg/ha
Østersøen
Reduktionsmål 2015, alle
kilder: 0,1 kg/ha
Østersøen
Reduktionsmål ikke opgjort
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0018.png
Øvrige indsatskrav, herun-
der i forhold til vandløb
(hvor relevant)
Fysiske forhold forbedres i
27 % (op til 7300 km.) af
vandløb omfattet af vand-
planer
Anvendes for alle kystvan-
de pga. usikkerhed i bereg-
ningsgrundlag for indsats
Anvendelse for kystvande
under overvejelse
Fysiske forhold forbedres i
2500 km floder/vandløb og
1100 ha afvandingsområder
(svarende til ca. 1100 km
vandløb)
Anvendt for alle kystvande
pga. usikkerhed i bereg-
ningsgrundlag for indsats
Ikke anvendt for kystvande
Fysiske forhold forbedres
gennem restaurering af
omkring 30 % (1800 km) af
samlet strækning floder/
vandløb
Ikke anvendt for kystvande
Anvendelse af undtagelses-
best. om forlængelse af
tidsfrist med henvisning til
tekniske årsager
Anvendelse af undtagelses-
best. om forlængelse af
tidsfrist med henvisning til
uforholdsmæssigt store
omkostninger
Anvendelse af undtagelses-
best. om forlængelse af
tidsfrist med henvisning til
naturlige forhold
Anvendelse af undtagelses-
bestemmelse om mindre
strenge miljømål
Ikke anvendt for kystvande
Ikke anvendt for kystvande
Ikke anvendt for kystvande
For kystvande anvendt for
91 % af arealet i Nordsøen
og 92 % af arealet i Øster-
søen
Ikke anvendt for kystvande.
Kan eventuelt komme på
tale i tredje planperiode for
nogle indre kystvande (fjor-
de - op til 10 % af arealet)
Obligatoriske virkemidler
efter nitratdirektivet. Derud-
over indførelse af frivillige
virkemidler: landbrugsråd-
givning og efterafgrø-
der/mellemafgrøder,
bræmmer/randzoner samt
avanceret gylleudspredning
(slangeudspredning el.
nedfældning)
Ikke anvendt for kystvande
Ikke anvendt for kystvande
Væsentligste virkemidler
(frivillinge/tvungne)
Obligatoriske virkemidler:
krav om flere efterafgrøder,
forbud mod jordbearbejd-
ning fra høst til november
(lerjord) eller februar (sand-
jord), forbud mod pløjning
af græsmarker fra efterår til
februar, efterafgrøder i
stedet for vinterafgrøder,
bræmmer/randzoner.
Frivillige virkemidler: P-
ådale, vådområder, [virke-
midler iht. Kvælstofudval-
get]
Obligatoriske virkemidler
efter nitratdirektivet. Derud-
over regionalt og lokalt
besluttede frivillige virke-
midler baseret på aftaler om
vådområder, bræm-
mer/randzoner m.fl.
Graden af økonomisk kom-
pensation til landbruget ift.
specifikke virkemidler, for-
delt på hhv. landdistrikts-
midler og nationale midler,
opgjort pr. vandplan
Fuld kompensation for
bræmmer/randzoner, P-
ådale og vådområder. Be-
slutning om finansiering
med landdistriktsmidler
udestår. Ikke kompensation
for generelle virkemidler,
som f.eks. efterafgrøder.
Fuld kompensation for
regionalt og lokalt beslutte-
de virkemidler. En ”betyde-
lig del” af omkostningerne
forventes dækket af land-
distiktsmidler
Fuld kompensation for
frivillige virkemidler. Virke-
midler ”til reduktion af tab af
næringsstoffer til grund-
vand” finansieres især gen-
nem landdistriktsmidler
1
2
Hvis ikke andet er anført, gælder oplysningerne for delstaten Slesvig-Holsten.
Indsats til reduktion af 9.000 ton N iht. Grøn Vækst-aftaler fraregnet omsættelige kvælstofkvoter.
3
Yderligere indsats fsva. Østersøen som del af yderligere reduktion af 10.000 ton N på landsplan gennem målrettede virkemidler, jf.
kommissorium for Kvælstofudvalget.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0019.png
Tabel 2. Nitratdirektivet
Regulering
Danmark
Nederlandene
Tyskland / Slesvig-Holsten
Normsystem og gødnings-
regnskab
Obligatoriske kvælstofnor-
mer (Normerne er generelt
sat 10 % under det økono-
miske optimum i forhold til
referenceperioden 2003/04.
Aktuelt er reduktionen ca.
16 %)
Obligatorisk at indsende
gødningsregnskab
Obligatoriske kvælstofnor-
mer (På sand- og løss-
jorde, hvor de højeste fore-
komster af nitrat i grund-
vand forekommer, er kvæl-
stofnormerne sat under det
økonomiske optimum. Det
er ikke oplyst, hvor langt
under det økonomiske op-
timum normerne er sat.
Normerne vil gradvist blive
yderligere nedsat frem til
2013)
Obligatoriske fosfornormer
Skal ikke indsende gød-
ningsregnskab, men det er
obligatorisk at have et gød-
ningsregnskab liggende på
bedriften
Kvælstofnormerne har ka-
rakter af at være vejledende
Der er krav om kvælstofba-
lance regnskab liggende på
bedriften
Skal ikke indsende hverken
gødningsregnskab eller
balanceregnskab
Faktorer som influerer på
kvælstofnormer
Afgrøde, forfrugt, jordtype,
vanding, kvælstofprognosen
som regional prognose i
foråret (dvs. regionalt gen-
nemsnit af jordens indhold
af plantetilgængeligt kvæl-
stof (N-min)), udbytte (kun
opad), antal DE (græsnor-
mer) og kvalitetsparametre
(brød)
Nej
Afgrøde, jordtype, forfrugt
hvis der høstes 2 gange
eller mere på et år (fx spi-
nat), sorter, normen ændres
fra år til år.
Bruger ikke N-min (måling
af jordens indhold af plante-
tilgængeligt kvælstof).
Nej
Afgrøde, udbytte, kvalitets-
parameter (brød, malt),
jordtype (sand, lerblandet
sandjord, ler og humus),
forfrugt, halmnedmuldning,
N-min (måling i tidlig forår af
jordens indhold af plantetil-
gængeligt kvælstof, ligger i
intervallet 30-50 kg N/ha).
Ja, på bedriftniveau skal
udregnes en kvælstof- og
fosfor-balance enten på
markniveau, eller på mark-
stald-niveau.
Kvælstofbalancen skal i
2009 ned på 80 kg N/ha,
2010: 70 kg N/ha, 2011: 60
kg N/ha som gennemsnit
over de sidste 3 år. For
fosfor skal gennemsnittet
ligge på 20 kg P2O5/ha
over de sidste 6 år.
Kvælstofoverskuddet er
faldet fra 120 kg N/ha i
perioden 1991-1993 til 104
kg N/ha i 2005 på lands-
plan.
I et ”water protection area” i
SH er 38 bedrifter blevet
undersøgt, og der ses en
Krav til kvælstofoverskud
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0020.png
reduktion på mellem 10 og
20 kg N/ha siden 2002.
Harmoniregler
140 kg N/ha svin
170 kg N/ha kvæg
230 kg N/ha kvæg (undt.)
230 kg N/ha på al jord på
bedriften
Svinegylle 75 %
Kvæggylle 70 %
Minkgylle 70 %
Fjerkrægylle 70 %
Fast gødning 65 %
Dybstrøelse 45 %
Væskefraktion fra
forarb. 85 %
170 kg N/ha alle
250kg N/ha kvæg (undt.)
250 kg N/ha på al jord på
bedriften
Systemet er en del mere
kompleks end det danske.
Her vises de vigtigste grup-
peringer:
Gylle på hhv.
ler/tørv (ikke kvæg)
60%
Gylle på
1
sand/løss (ikke
kvæg): 70%
Kvæggylle: 60%
Fast gødning (gris,
fjerkræ, mink):
55%
Fast gødning (an-
dre dyr): 40%
Væskefraktion
efter forarb. 80%
170 kg N/ha alle
230 kg N/ha kvæg (undt.)
230 kg N/ha på græs, 170
kg N/ha på resten af bedrif-
tens jord
Svinegylle 60 %
Kvæggylle 50 %
Fast kvæggødning
25 %
Fast fjerkrægød-
ning 30 %
Væskefraktion fra
forarb. 90%
Undtagelse fra nitratdirekti-
vet
Krav til udnyttelsesprocen-
ter i husdyrgødning
I de danske %-satser er
indregnet eftervirkning (dvs.
både 1. og 2.års virkningen
tages første år)
Der regnes ikke med efter-
virkning.
Fast gødning og gylle fra
græssende dyr produceret
og forbrugt på ejendommen:
45%
Fast gødning og gylle fra
græssende dyr produceret
og forbrugt på ejendommen
uden afgræsning: 60%
Der regnes ikke med efter-
virkning.
Krav om afstand til vandløb
og søer
Krav om 2 m dyrkningsfri
bræmmer ned til højt mål-
satte eller naturlige vandløb
2
og søer >100 m
Med Grøn Vækst kommer
10 m dyrknings- gødnings
og sprøjtefrie randzoner
langs alle vandløb og søer
Fra 25 cm for korn til 14 m
for frugtplantager langs
vandløb (gennemsnit på 1,5
m).
Ca. 2000 km vandløb har
en bræmme på 5 m
Min. 3 m afstand eller 1 m til
overfladevand og vandløb,
sidstnævnte hvis præcisions
udstyr benyttes. På skrå-
nende arealer i dyrkede
områder kan bredden af
randzonen komme op på 20
m.
Randzonebredden afhæn-
ger ikke af størrelsen af
vandløbet eller søen. Af-
standskravene gælder for
alle vandløb og søer.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0021.png
Krav til efterafgrøder
Ja, generelle krav. Jordbru-
ger skal etablere 10 eller 14
pct. pligtige efterafgrøder af
virksomhedens efterafgrø-
degrundareal. Størrelsen er
afhængig af mængden af
husdyrgødning udbragt
(over eller under 0,8
DE/ha).
Efterafgrøder skal udlæg-
ges før d.1.august
/20.august og må først
pløjes op efter 20.oktober.
Med Grøn Vækst Aftalen
indføres større fleksibilitet
for efterafgrøder, dvs. efte-
rafgrøder kan erstattes af
mellemafgrøder, nedsat
kvote mm.
Ja, i f.eks. majs på sand og
løss. Efterafgrøderne skal
udsås inden d.1. september
og først pløjes op efter 1.
november (ler )
/1.december (sand, løss).
Efterafgrøderne må ikke
gødes. Man må gerne gøde
grøngødning (en afgrøde
som pløjes ned før vinter).
Der er ingen generelle reg-
ler. Plantedække om vinte-
ren kan udlægges med
tilskud fra LDP. Der findes 2
tilskudsmuligheder a) vin-
tergrønt plantedække eller
græs udlagt i hovedafgrøde
b) randzoner på mere end 3
m langs vandløb (de 3 m er
obligatorisk)
Kontrol af gødningsregn-
skab og harmoniregler
Plantedirektoratet udfører
den samlede kontrol af
gødningsregnskabet og
harmonireglerne. Ca. 1,4 %
ud af 46.000 bedrifter får
fysisk kontrolbesøg om året.
1/3 er tilfældig valgt, resten
er udtrukket på baggrund af
det indberettede gødnings-
regnskab, der kan vise
overtrædelser.
Derudover udføres admini-
strativ kontrol på ca. 2500
gødningsregnskaber, samt
en fokuseret kontrol på
undtagelsesbrug (i januar).
Kontrollen ligger samlet i
Ministeriet for Landbrug,
Natur og Fødevarekvalitet,
som internt er delt op på
hhv. fysisk og administrativ
kontrol. Den fysiske kontrol
ligger i ”National Service for
the implementation of regu-
lations” og den administrati-
ve kontrol i ”General Inspec-
tion Service”. Kontrollen
udtrækkes på baggrund af
en risikoanalyse, hvor be-
drifter med mange husdyr er
i ”høj-risiko-gruppen”. 2,6%
ud af 80.000 bedrifter kon-
trolleres årligt fysisk eller
administrativt i forhold til
overholdelse af gødnings-
normerne.
Anderledes i forhold til DK
er at
- Grovvaren skal indrappor-
tere solgt foder i kg N og P.
- Al gylletransport på vejene
registreres med GPS
Der findes en kontrol myn-
dighed pr. delstat. I SH er
det “State Agency for Agri-
culture, Environment, and
Rural Areas”.
Hvert år kontrollers næ-
ringsstofbalancen på 200
bedrifter ud af 16.470 i SH
(2007). Der er ingen bøde/
eller krav til krydsoverens-
stemmelse, hvis grænsen
overskrides. Jordbrugeren
er adviseret til at tage kon-
takt til den statslige rådgiv-
ning for at reducere sit gød-
ningsoverskud.
Største problemer er at
overholde grænsen på 170
kg N (hvor der kan blive tale
om krydsoverensstemmel-
se) og størrelse på opbeva-
ringskapaciteten.
Status for vandkvalitet
2
Der ses en faldende ten-
dens i forhold til fund af højt
kvælstofkoncentrationer i
grundvand.
Indholdet af kvælstof og
fosfor er faldet med hhv.
11% og 40% fra 2000 til
2007 i søerne.
Nitratkoncentrationen i
grundvand i en dybde på 5-
30 m viser ikke en klar trend
(3-4% af prøvene var over
de 50 mg nitrat/l)
Nitratkoncentrationen i
grundvand > 30 m viser en
stigning (fortidens synder =
Nitratbelastningen i over-
fladvand samt kystvande
viser en mindre nedadgå-
ende trend
Nitratkoncentrationen i
grundvand viser en overve-
jende nedadgående trend,
især for målestationer hvor
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0022.png
Indholdet af kvælstof i vand-
løbene er faldet fra 10 mg/l i
starten 1990’erne til 6 mg/l i
2009.
vandet er 40 år under vejs)
(6% af prøverne var over de
50 mg nitrat/l)
Nitratkoncentrationen i
øverste grundvand (på sand
og humusjord) og drænvand
(ler) er signifikant lavere i
2004-2006 end i tidligere
perioder. Det er her man
hurtigst kan se effekten af
Nitrathandlingsplanen, som
den er i dag.
81.000
1.883.000 ha (2006)
Ingen oplysninger. Hvis 100
kg husdyr N sættes til 1 DE,
så er husdyrtætheden
1,77 DE/ha.
148 kg N/ha
(2004-2006)
177 kg N/ha
(2004-2006)
Kvæg 3,8 mill
Svin 11,4 mill
Fjerkræ 90,8 mill
Får/geder 1,6 mill
(2006)
der tidligere var en meget
høj nitrat koncentration. Dog
ses også stigninger.
Antal bedrifter
Dyrket areal
Husdyrtæthed
40.000
2.623.975 ha
0,82 DE/ha
396.581 (Hele Tyskland)
16.951.000 ha (2006)
0,7 DE/ha
Handelsgødningsforbrug
Husdyrgødningsforbrug
Antal husdyr
70 kg N/ha
(2006)
82 kg N/ha
(2006)
Kvæg 1,5 mill
Svin 12,3 mill
Fjerkræ 20 mill
Får 0,1 mill
(2009)
105 kg N/ha
(2006/07)
76 kg N/ha
(2004/05)
Ingen oplysninger
1
2
Løss er fint ler, denne jordtype findes ikke i Danmark
Artikel 10-rapport. For Danmark endvidere ”Natur og Miljø 2009, del B”
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381443_0023.png
Kilder
Danmarks MIljøundersøgelser (2009): Natur og Miljø 2009, Del B: Fakta. Faglig rapport fra DMU
nr. 751. Danmarks MIljøundersøgelser, Århus Universitet.
Danmarks Miljøundersøgelser (2010): NOVANA. Landovervågningsoplande 2008. Faglig rapport
fra DMU nr. 762. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, 2010.
Dijk, W.v. & Berge, H.t. (red.) (2009):
Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A compari-
son of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrates Directive.
PPO Publica-
tion no. 382. Applied Plant Research.
12
EEA (2005):
Source apportionment of nitrogen and phosphorous inputs into the aquatic environ-
ment. EEA report no 7/2005.
European Environment Agency.
Eurostat (2008):
Agricultural statistics. Main results 2006-2007.
Eurostat, European Commission.
Eurostat (2009):
Europe in figures. Eurostat yearbook 2009.
Eurostat, European Commission.
German Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety and Ger-
man Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection (2008):
Nitrates Report 2008.
Joint report by the Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety
and the Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection
13
.
Grøn Vækst (2009): Aftale af 16. juni 2009 om Grøn Vækst.
Grøn Vækst (2010): Aftale af 9. april 2010 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst
2.0.
Kommissionens beslutning 2005/880/EF af 8. december 2005 om godkendelse af en undtagelse på
Nederlandenes anmodning i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Den Europæiske Unions Tidende L
324 af 10.12.2005, s. 89.
Ministry of transport, Public Works and Water Management, Ministry of Housing, Spatial Planning
and the Environment and Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality (2009):
River basin man-
agement plans. Ems, Meuse, Rhine Delta and Scheldt – a summary.
National Institute for Public Health and the Environment (2008):
Agricultural practice and water
quality in the Netherlands in the 1992-2006 period. RIVM Report 680716003,
133 pp.
14
12
Udarbejdet i samarbejde mellem Belgien, Tyskland, Frankrig, Danmark og Nederlandene af repræsentanter i Danmark
fra hhv. forskningsinstitutioner og Landbrugets Rådgivningscenter.
13
Tyskland fireårlige ”artikel 10-rapportering” til Kommissionen om status for implementering af nitratdirektivet.
14
Nederlandenes fireårlige ”artikel 10-rapportering” til Kommissionen om status for implementering af nitratdirektivet.
23