PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11

MPU alm. del Bilag 362

Offentligt

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene,

Slesvig-Holsten og Danmark

1. Indledning

Miljøministeriet og Fødevareministeriet har sammenlignet implementeringen af vandrammedirekti-

vet og nitratdirektivet i Nederlandene, den tyske delstat Slesvig-Holsten og Danmark. Undersøgel-

sen er koncentreret om forhold vedrørende primært landbrugets belastning af kystvande med næ-

ringsstoffer, navnlig kvælstof. Undersøgelsen forholder sig ikke til, om den planlagte indsats, som

fremgår af vandplaner og indsatsprogrammer, opfylder de direktivmæssige forpligtelser. Det er op

til Kommissionen og i sidste ende EU-domstolen at vurdere, om de enkelte medlemslandes vand-

planer lever op til kravene i vandrammedirektivet.

Sammenligningen udgør første fase i arbejdet med undersøgelse af implementeringen af direkti-

verne i andre lande, der gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010).

Det resterende arbejde vil omfatte sammenligning med de tyske delstater Nordrhein-Westfalen og

Niedersachsen og med Frankrig (Bretagne), Sverige (Skåne), England (Kent og Norfolk) og Polen

(nordlige del).

For Danmarks vedkommende er der fokuseret på oplandene til Vadehavet og Østersøen med ud-

gangspunkt i en reduktion af kvælstofafstrømningen på 9.000 ton N på landsplan. Der indgår såle-

des ikke i sammenligningen den yderligere kvælstofreduktion på 10.000 ton N, der forudsættes

iværksat på baggrund af udredningsarbejdet om den fremadrettede kvælstofregulering.

Oplandene til Vadehavet afstrømmer til såkaldte V3-områder (åbne kystvande), Disse er ikke om-

fattet af den målrettede indsats, dvs. P-ådale, vådområder og krav om yderligere efterafgrøder.

Oplandene til Østersøen afstrømmer derimod især til såkaldte V1-og V2-områder (fjorde og lukke-

de kystvande), som er omfattet af både generel og målrettet indsats. Den ovennævnte yderligere

kvælstofreduktion på 10.000 ton N forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats alene i V1-

og V2-områderne.

Baggrund

Den tekniske høring af vandplanerne i januar-marts 2010 medførte reaktioner fra forskellig side,

som viste, at der var behov for inden den offentlige høring at tilvejebringe mere indgående viden

om andre landes implementering af især vandrammedirektivet med fokus på de landbrugsrelatere-

de virkemidler. Kommissionen har ifølge vandrammedirektivet pligt til at offentliggøre en rapport om

implementering af direktivet i medlemslandene, men denne ventes først at foreligge ved udgangen

af 2012 og er således ikke til nytte i den aktuelle situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund besluttede Miljøministeriet og Fødevareministeriet sammen at gennemføre en

forundersøgelse af implementeringen af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Tyskland og Ne-

derlandene. Da vandforvaltning i Tyskland er delstaternes ansvar, har undersøgelsen for Tysklands

vedkommende i første omgang især fokuseret på implementeringen af direktiverne i Slesvig-

Holsten, hvis kystvande grænser op til Danmarks.

Fremgangsmåde

Oplysninger om de to landes implementering af

vandrammedirektivet

er hovedsageligt tilvejebragt

gennem to uformelle møder med henholdsvis Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og

Åbent Land og Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning.

Oplysningerne er suppleret med de to ministeriers efterfølgende skriftlige besvarelse af en række

konkrete spørgsmål samt oplysninger i de to landes vandplaner mv.

Oplysninger om de to landes implementering af

nitratdirektivet

er tilvejebragt gennem landenes

skriftlige besvarelse af en række spørgsmål i april 2010, suppleret med bl.a. oplysninger fra de to

landes fireårlige rapportering til Kommissionen i 2008 om status for implementeringen af direktivet.

Miljøministeriet og Fødevareministeriet tager forbehold over for eventuelle fejl og mangler i oplys-

ninger, som ikke beror på officielle skriftlige kilder.

2. Rammebetingelser

Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivets miljømål er fastsat i direktivets artikel 4 og nærmere defineret i direktivets

bilag V. Målene er efterfølgende konkretiseret i Kommissionens beslutning 2008/915/EF om inter-

kalibreringsresultater

, hvorved definitionen af ”god tilstand” er gjort sammenlignelig på tværs af

vandområdetyper.

Vandplanen fastsætter miljømålene for de enkelte vandområder, herunder om nødvendigt med

anvendelse af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser ledsaget af begrundelse herfor.

Blandt undtagelsesbestemmelserne kan kun direktivets artikel 4, stk. 4, om fristforlængelse og arti-

kel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål anses for relevante i relation til diffus nærings-

stofbelastning fra landbruget

. Foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene fastsættes i indsats-

programmet, som i Danmark ifølge miljømålsloven skal indgå som en del af vandplanen.

I Danmark er udkast til vandplaner i offentlig høring frem til 6. april 2011. Nederlandene

og Tysk-

land, herunder Slesvig-Holsten

, har offentliggjort og rapporteret endeligt vedtagne vandplaner.

Kommissionens vurdering af de enkelte medlemslandes vandplaner forventes offentliggjort senest

ved udgangen af 2012.

EUT L 332 af 10.12.2008, s. 20.

Øvrige undtagelsesbestemmelser er fastsat i artikel 4, stk. 6, om midlertidige forringelser som følge af naturkatastrofer

(fx voldsomme oversvømmelser, langvarig tørke o.lign.) eller ulykker og i artikel 4, stk. 7, om nye ændringer i de fysiske

forhold eller nye bæredygtige udviklingsaktiviteter begrundet i væsentlige samfundsinteresser eller hensyn til befolknin-

gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling.

http://www.helpdeskwater.nl/wetgeving-beleid/kaderrichtlijn-water/uitvoering/nationaal/item_27248/.

http://www.wasser.sh/de/fachinformation/home/index.html

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nitratdirektivet

Formålet med nitratdirektivet er at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater,

som stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Medlemslandene

skal kortlægge vandområder, der er berørt af forurening eller som kan blive berørt af forurening, og

udpege disse vandområder som sårbare zoner. Overfladevandområder og grundvandsområder

skal udpeges, hvis de indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter. Endvidere skal alt vand, som er

eutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, udpeges.

Medlemslandene skal ifølge direktivet udarbejde handlingsprogrammer med henblik på gennemfø-

relse af målet om nedbringelse af vandforurening med nitrater og forebyggelse af yderligere forure-

ning af denne art. Direktivet fastsætter hvilke foranstaltninger, der skal indgå i de nationale hand-

lingsprogrammer. Der skal bl.a. fastsættes en grænse for tilførsel af mængden af husdyrgødning

på 170 kg N/ha. En undtagelsesbestemmelse i direktivets bilag III, pkt. 2, giver dog medlemsstater-

ne mulighed for at fastsætte en anden (højere) grænse på baggrund af objektive kriterier og under

forudsætning af, at det ikke hindrer opfyldelse af direktivets formål. Både Danmark, Nederlandene

og Tyskland har gjort brug af denne mulighed. I Danmark betyder undtagelsen, at en kvægbedrift

kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgødning pr. hektar mod at dyrke markerne mere miljøvenligt

inden for nogle nøje fastsatte betingelser i forhold til sædskiftet og jordbearbejdning.

Der er ikke i nitratdirektivet fastsat en frist for opfyldelse af målene, men udviklingen i udvaskningen

af nitrat skal i de fireårlige rapporteringer vise en nedadgående tendens, og der skal som en del af

nitrathandlingsprogrammet være en prognose eller angivelse af en tidshorisont for, hvornår målene

i nitratdirektivet er nået.

Medlemslandene kan ifølge direktivets artikel 3, stk. 5, undlade at kortlægge specifikke sårbare

zoner, hvis de udarbejder og anvender handlingsprogrammer på hele det nationale område. Både

Danmark, Nederlandene og Tyskland har anvendt denne bestemmelse.

Nitratdirektivet er i Danmark implementeret via love og bekendtgørelser i regi af både Fødevaremi-

nisteriet (bl.a. gødningsregnskaberne) og Miljøministeriet (bl.a. harmonikravene til udbringning af

husdyrgødning).

3. Perspektivering – Forskelle og ligheder i udgangspunkt for implementering af direktiverne

Kultur- og naturbetingede forskelle gør, at behovet for indsats over for næringsstoftab kan variere

fra land til land og fra vandområde til vandområde. Forhold som befolkningstæthed, arealanvendel-

se og husdyrproduktion indvirker på tabet af næringsstoffer til kystvande, og naturbetingede forhold

afgør, hvor sårbare vandområderne er over for næringsstoftilførslen.

Det udnyttede landbrugsareal udgør i Danmark 62 pct. af det samlede areal mod 57 pct. i Neder-

landene og 48 pct. i Tyskland (2007) (Eurostat, 2009). Specielt udnyttelsen af lavtliggende landom-

råder (ådale, strandenge mv.) tæt på vandløb, søer og kystvande har stor betydning, fordi disse

landområder potentielt kan fungere som naturlig buffer (renseanlæg) mellem dyrkningsarealerne og

overfladevandene. Danmark og Nederlandene er her kendetegnet ved, at lavtliggende arealer dyr-

kes intensivt i stort omfang. Tyskland har en relativt mindre dyrkningsintensitet i lavlandsområder-

ne, men udviklingen går i retning af øget intensivering med dyrkning af majs til bioenergiproduktion

og dermed potentiel forøgelse af næringsstoftabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sårbarheden af kystvandområderne over for forureningspåvirkning kan variere, bl.a. som følge af

naturbetingede forskelle i vandskifte og kystmorfologi (bundforhold, vanddybde, etc.). Lavvandede

og/eller lukkede kystvande (fjorde og nor) kan være særligt sårbare over for næringsstoftilførsel.

Mere end totredjedele af Danmarks landareal afvander direkte til sådanne områder.

Kravene til opfyldelse af de sammenlignelige mål om god tilstand i henholdsvis Vadehavet og

Østersøen fremgår af ovennævnte kommissionsbeslutning om interkalibreringsresultater: For den

vandområdetype, som Danmark deler med Tyskland i Vadehavet, er fastsat en øvre grænse for

algebiomasse på 7,5

g

klorofyl

pr. liter, mens den tilsvarende grænse for den vandområdetype,

som Danmark deler med Tyskland i den vestlige del af Østersøen, er 1,9

g

klorofyl

pr. liter. Når

den acceptable algebiomasse i indre danske farvande kun er omkring en fjerdedel af den acceptab-

le algebiomasse i Vadehavet, skyldes det, at den naturligt forekommende algebiomasse er væsent-

ligt mindre i de indre farvande end i Vadehavet, som har en højere naturlig baggrundsbelastning

med næringsstoffer som følge af afstrømningen fra de store floder. De naturlige forskelle mellem

vandområdetyperne afspejles i kravene til målopfyldelsen, idet god tilstand i vandrammedirektivet

er defineret som en mindre afvigelse fra den naturlige tilstand.

For den vestlige del af Østersøen er der i kommissionsbeslutningen ud over ovennævnte grænse

for algebiomasse fastsat en dybdegrænse for ålegræs på 7 meter gældende for både Danmark og

Tyskland.

For den vandområdetype, som Tyskland og Nederlandene deler i Vadehavet, og som er en anden

end den, som Tyskland og Danmark deler, er der i kommissionsbeslutningen foreløbig kun fastsat

en fælles øvre grænse for algeopblomstringer og altså endnu ikke en øvre grænse for algebiomas-

se. Grænsen for algebiomasse forventes fastsat ved en revision af beslutningens bilag i 2012.

Den kommende indsats til opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål bygger videre på den ind-

sats, som er gennemført i de seneste årtier med henblik på begrænsning af næringsstofbelastning

fra landbrug, husholdninger og industri. Denne indsats har i Danmark reduceret kvælstoftilførslen til

kystvandene fra det danske landareal med næsten 50 pct. I Tyskland er landbrugets kvælstofover-

skud

reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006.

De to lande har imidlertid også haft forskelligt udgangspunkt. Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til

Østersøen udgjorde i midtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens den

tilsvarende tilførsel fra Tyskland udgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987) (Dan-

marks Miljøundersøgelser, pers. komm.). Der er her er tale om estimerede tal, som er behæftet

med en del usikkerhed, men forskellen mellem tallene er markant.

Den totale kvælstofafstrømning til Vadehavet og Østersøen udgør for Danmark og Tyskland 14-16

kg N/ha, mens kvælstofafstrømningen fra Nederlandene til Vadehavet udgør 27 kg/ha. Kvælstofaf-

strømningen fra diffuse kilder

udgør for Danmark 13-14 kg N/ha og for Nederlandene 22 kg N/ha.

Hvad fosfor angår, er afstrømningen fra Nederlandene omkring fire gange større end afstrømnin-

gen fra Danmark (se tabel 1 for detaljer). For alle tre lande gælder, at landbruget er hovedkilden til

kvælstoftilførsel til vandområderne.

Nederlandene

Ifølge Nederlandenes Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning er belast-

ning med næringsstoffer et væsentligt problem for miljøtilstanden i landets overfladevand og grund-

Opgjort som kvælstof tilført med gødning minus kvælstof fraført med vegetabilske eller animalske produkter.

Tyske overvågningsdata muliggør ikke kildeopsplitning af næringsstofafstrømningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vand. Der har her generelt været mere fokus på kvælstofbelastning af grundvand end kvælstofbe-

lastning af overfladevand.

For kystvandene er problemerne i overvejende grad forårsaget af tilførslen via de store floder. Iføl-

ge ministeriet udgør transporten af næringsstoffer fra andre EU-medlemslande 60-70 pct. af den

samlede tilførsel, og selv om Nederlandene reducerer med, hvad der svarer til landets andel, vil

næringsstofkoncentrationerne i kystvandene kun blive reduceret med 3-5 pct. De planlagte foran-

staltninger i Nederlandene og de opstrøms medlemslande vil ifølge ministeriet nedbringe kvælstof-

tilførslen til Nederlandenes kystvande med 10-20 pct.

Slesvig-Holsten

Ifølge Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er belastning med kvælstof

et væsentligt problem for miljøtilstanden i delstatens kystvande både i Nordsøen (Tyske Bugt og

Vadehavet) og Østersøen. Bl.a. er der problemer med iltsvind i Vadehavet, mens der i Østersøen

især er problemer med opfyldelse af miljømålene i de indre fjorde.

Også for den tyske del af Nordsøen er problemerne med kvælstof i overvejende grad forårsaget af

kvælstoftilførsel med de store floder. Diffus kvælstofbelastning fra landbruget er således ifølge mi-

nisteriet ikke den væsentligste kilde til kvælstofbelastning

. Bl.a. vurderes diffus belastning fra

marskområdet at være lille som følge af denitrifikation (bakteriel omsætning af nitrat til frit kvælstof).

For Østersøens vedkommende sker belastningen med kvælstof for en stor dels vedkommende via

udstrømmende grundvand. Ifølge ministeriet er der navnlig i det centrale Slesvig-Holsten problemer

med tab af kvælstof til grundvand fra dyrkede arealer, ikke mindst som følge af en omfattende

majsproduktion, som bl.a. fremmes af efterspørgsel hos delstatens omkring 100 biogasanlæg, der

hver især i gennemsnit kan aftage majs fra et dyrket areal på 500 hektar.

Danmark

Belastning med næringsstoffer er hovedårsagen til manglende opfyldelse af miljømålene i danske

søer og kystvande. Problemet er for kystvande særligt kvælstoftilførslen og for søerne særligt fos-

fortilførslen. Mere end 60 pct. af kvælstofbelastningen og op mod 40-50 pct. af fosforbelastningen

skyldes landbruget. For grundvandsforekomsterne er årsagen til manglende målopfyldelse i væ-

sentligt omfang nitrattilførsel fra landbrugsarealerne.

Den manglende målopfyldelse i kystvande er for fjordenes vedkommende primært forårsaget af

kvælstoftilførsel fra det danske landareal, hvorimod den manglende målopfyldelse i de åbne kyst-

vande også er forårsaget af grænseoverskridende kvælstoftilførsel fra tilstødende farvande samt

luftbårne kvælstoftilførsler fra både danske og udenlandske kilder. De luftbårne tilførsler kan i

sommerhalvåret udgøre op mod halvdelen af den samlede kvælstoftilførsel til de åbne kystvande

(fx Kattegat). På grund af manglende viden om det præcise indsatsbehov for de åbne kystvande

(V3-områder) i forhold til opfyldelse af målet om god tilstand, omfatter indsatsen for disse kystvan-

de i første planperiode kun generelle virkemidler såsom randzoner.

For fjorde og lukkede kystvande (V1-og V2-områder), bl.a. i Østersøen, er der bedre viden om ind-

satsbehovet, og der forudsættes her iværksat en målrettet indsats på baggrund af et udredningsar-

bejde om den fremadrettede kvælstofregulering.

Slesvig-Holstens Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land har ikke oplyst, i hvilket omfang kvælstoftilførsel via

floder skyldes belastning fra landbrug i oplandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Implementering af vandrammedirektivet i Nederlandene

Proces

Nederlandene har afgrænset fire (internationale) vanddistrikter, henholdsvis

Eems, Maas, Rijn

Schelde,

som alle afstrømmer til Nordsøen. Vanddistriktet

Eems

deles med Tyskland,

Maas

deles

med Belgien, Frankrig, Luxembourg og Tyskland,

Rijn

deles med Frankrig, Luxembourg, Tyskland,

Østrig og Schweiz, og

Schelde

deles med Belgien og Frankrig. Nederlandene har udarbejdet en

vandplan for hvert af de fire vanddistrikter.

Vandforvaltning i Nederlandene er stærkt decentraliseret med 26 såkaldte vandadministrationer

(waterbeheerders)

som de væsentligste aktører. I forbindelse med implementeringen af vandram-

medirektivet har regeringen udstukket overoverordnede nationale rammer, mens vandadministrati-

onerne har haft ansvaret for fastsættelse af miljømål og for beslutninger om foranstaltninger til op-

fyldelse heraf i forhold til de konkrete vandområder. Planlægningen på regionalt niveau varetages

af de regionale myndigheder, provinserne.

Til brug for beslutningerne fremlagde Nederlandenes Institut for Miljøvurdering

i 2008 på grundlag

af data fra vandadministrationerne en costbenefit-analyse med forskellige scenarier. Analysen blev

bl.a. drøftet i parlamentet, som nåede til enighed om foranstaltninger og finansieringen heraf. Be-

slutningerne truffet på de relevante niveauer blev af Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder

og Vandforvaltning samlet i vandplanerne for de fire vanddistrikter.

Miljømål

Nederlandene har opgjort et reduktionsbehov for tilførsel af kvælstof til kystvande til opfyldelse af

målet om god økologisk tilstand på omkring 20 pct. fra 2006 og frem. Miljøtilstanden i Nederlande-

nes kystvande domineres af afstrømningen fra Rhinen, for hvilken den internationale Rhin-komité

har opgjort et reduktionsbehov for kvælstoftilførsel til det marine miljø på 15-20 pct., for at målet om

god tilstand i de berørte kystvande kan være opfyldt i 2015.

Nederlandene forventer ikke med den planlagte indsats at opfylde miljømålet for kystvande inden

for første planperiode. Nederlandene har derfor for alle kystvande anvendt undtagelsesbestemmel-

sen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, der giver mulighed for at forlænge fristen med henblik

på en gradvis opfyldelse af målet. Der er ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og

Vandforvaltning henvist til, at forbedringerne af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der

overskrider tidsplanen, begrundet i usikkerhed i forbindelse med beregningerne.

Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil årligt rapportere til parlamentet

om, hvordan det går med opfyldelse af miljømålene. Hvis det i 2021 står klart, at det ikke er muligt

at sikre opfyldelse af målene 2027, vil målene blive revideret, dvs. at undtagelsesbestemmelsen i

artikel 4, stk. 5, om fastsættelse af mindre strenge mål vil blive taget i anvendelse.

Virkemidler

Ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil indsatsen mod landbru-

gets næringsstofbelastning omfatte foranstaltninger efter nitratdirektivet (foranstaltninger omfattet af

tredje og fjerde nitrathandlingprogram for henholdsvis 2006-2009 og 2010-2013, se afsnit 7). Dertil

kommer en række regionalt og lokalt besluttede foranstaltninger (fx vådområder og bræmmer/rand-

zoner). Disse foranstaltninger er baseret på frivillige aftaler med jordbrugerne.

Decentrale statslige organer med selvstændig forvaltning og skatteudskrivning.

Rådgivende institution under Ministerium for Bolig, Arealplanlægning og Miljø.

Internationalt samarbejdsorgan til koordinering af implementering af vandrammedirektivet i Rhin-bækkenet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil desuden blive iværksat forskningsprojekter med henblik på udvikling af metoder til nedbrin-

gelse af næringsstofbelastningen. Afhængigt af resultaterne kan yderligere foranstaltninger blive

sat i værk på baggrund heraf.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

For supplerende virkemidler, dvs. virkemidler ud over dem, der følger af nitratdirektivet mv., udgør

investeringer i forbindelse med håndtering af diffuse kilder i første planperiode 303 mio. euro (2.288

mio. kroner), hvortil kommer i størrelsesordenen 70 mio. euro (529 mio. kroner) afsat over tre år til

forskningsprojekter (Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning m.fl., 2009).

Ifølge Ministerium for Transport, Offentlige Arbejder og Vandforvaltning vil implementeringen af

vandrammedirektivet kun have begrænsede økonomiske konsekvenser for landbruget. Jordbruger-

ne vil fra vandadministrationerne modtage fuld økonomisk kompensation for gennemførelsen af de

regionalt og lokalt besluttede foranstaltninger.

Der er allerede i dag muligheder for økonomisk kompensation, fx ved etablering af randzoner, men

de nærmere kriterier for kompensation er ellers under udvikling. I forhold til etablering af vådområ-

der og genopretning af vandløb sker kompensationen ved, at staten eller vandadministrationerne

opkøber de berørte arealer, enten gennem frivillige aftaler eller ekspropriation. Det er her et pro-

blem, at mulighederne for at erhverve land er begrænsede, og at jordpriser er høje, omkring 40.000

euro (302.000 kroner) pr. hektar. Finansieringen af det nødvendige jordopkøb er ikke på plads,

men en betydelig del af omkostningerne forventes finansieret gennem midler fra EU’s landdistrikts-

program.

5. Implementering af vandrammedirektivet i Slesvig-Holsten

Proces

Slesvig-Holsten har afgrænset tre (internationale) vanddistrikter, henholdsvis

Eider

Elbe

med

afstrømning til Nordsøen og

Schlei/Trave

med afstrømning til Østersøen. I

Eider

Schlei/Trave

indgår som en lille del de tyske dele af oplandene til de vandløb, som deles med Danmark.

Schlei/Trave

deles i øvrigt med den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, mens

Elbe

deles med

en række tyske delstater samt Polen, Tjekkiet og Østrig. Slesvig-Holsten har udarbejdet en vand-

plan for hvert af de tre vanddistrikter, som i øvrigt er opdelt i deloplande.

Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land nedsatte tidligt i planprocessen et antal arbejds-

grupper med deltagelse af kommuner, interessenter og organisationer til drøftelse af implemente-

ringen af vandrammedirektivet, herunder fastsættelse af miljømål og virkemidler. De enkelte ar-

bejdsgruppers indstilling til ministeriet blev generelt indarbejdet i vandplanerne og indsatsprogram-

merne. I forhold til landbrugets belastning med næringsstoffer omfattede indstillingerne alene frivil-

lige virkemidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømål

Slesvig-Holsten har ud fra målene for algebiomasse i kystvandene i Vadehavet og Østersøen og

med udgangspunkt i den nuværende belastning opgjort behovet for reduktion af næringsstoftilførs-

len til opfyldelse af målet om god tilstand:



For oplandet til Vadehavet er reduktionsbehovet henholdsvis 33 og 40 pct. for to deloplande,

svarende til 5,3 og 6,4 kg N/ha og 0,22 og 0,27 kg P/ha.



For oplandet til Østersøen er reduktionsbehovet 15-25 pct. for fem deloplande, svarende til

henholdsvis 2,2-3,6 kg N/ha og 0,06-0,11 kg P/ha.

Slesvig-Holsten har ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land planlagt at fordele indsat-

sen i forhold til næringsstoftilførslen til kystvande jævnt over de tre planperioder frem til 2027. I før-

ste planperiode gennemføres således en indsats med forventet samlet reduktion af kvælstofaf-

strømningen til Vadehavet og Østersøen på henholdsvis 1,9 og 2,0 kg N/ha. Det svarer for Vade-

havet til 12 pct. af kvælstofafstrømningen og 30-36 pct. af reduktionsbehovet, og for Østersøen til

14 pct. af kvælstofafstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet. Målet om god tilstand for

kystvande forventes derfor i de fleste kystvande ikke opfyldt i 2015 i hverken Vadehavet eller

Østersøen. Slesvig-Holsten har for kystvande svarende til 91 pct. af arealet i Vadehavet og 92 pct.

af arealet i Østersøen derfor anvendt undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4,

stk. 4, og forlænget fristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. I de resterende kystvan-

de er målet om god tilstand opfyldt allerede i dag.

I anden og tredje planperiode forventer Slesvig-Holsten ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og

Åbent Land at reducere kvælstofafstrømningen yderligere med i alt 3,4-4,5 kg N/ha i oplande til

Vadehavet, svarende til 22-28 pct. af nuværende afstrømning, og 0,2-1,6 kg N/ha i oplande til

Østersøen, svarende til 1-11 pct. af nuværende afstrømning. Om nødvendigt vil fristen for opfyldel-

se af målet om god tilstand blive forlænget til efter 2021.

Ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og Åbent Land er fristforlængelsen i næsten alle tilfælde sket

under henvisning til, at naturlige betingelser hindrer en rettidig forbedring af vandforekomstens til-

stand. Henvisningen til naturlige betingelser skyldes ifølge ministeriet, at næringsstoftilførslen til

kystvande hovedsageligt sker via grundvand, hvorfor der vil være en naturlig forsinkelse på effek-

ten af reduktion af tab fra markerne.

Slesvig-Holsten har ikke for kystvande anvendt undtagelsesbestemmelsen i artikel 4, stk. 5, om

fastsættelse af mindre strenge mål. Denne mulighed vil først kunne komme på tale i tredje planpe-

riode fra 2021 til 2027, og i givet fald kun for de indre kystvande (fx Flensborg Fjord), svarende til

omkring 10 pct. af arealet.

Slesvig-Holsten har efter det oplyste ikke intentioner om at begrunde fristforlængelse eller fastsæt-

telse af mindre strenge mål med, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostnin-

ger at opfylde målet om god tilstand i 2015.

Virkemidler

Indsatsen mod landbrugets næringsstofbelastning vil ifølge Ministerium for Landbrug, Miljø og

Åbent Land fortrinsvis blive målrettet problemer med næringsstoftab til grundvand især i den cen-

trale del af Slesvig-Holsten. Denne del af indsatsen omfatter forskellige foranstaltninger, som alle er

frivillige for jordbrugerne, først og fremmest etablering af en rådgivningsordning specielt i områder

med truede grundvandsforekomster (drikkevandsbeskyttelseszoner), omfattende et areal på i alt

450.000 ha. Rådgivningen skal bl.a. skabe øget opmærksomhed om miljøeffekten af gylleudbring-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning og dermed hjælpe til at skabe balance mellem næringsstoftilførsel og -fraførsel. Også brug af

efterafgrøder og mellemafgrøder målrettes de truede grundvandsforekomster.

Derudover er der frivillige foranstaltninger såsom 6-24 m brede randzoner langs vandløb og buffer-

zoner mellem marker, slangeudlægning eller nedfældning af gylle samt økologisk jordbrug (op til

40.000 ha). Flere af de frivillige foranstaltninger har været indført fra 2008.

Der har derudover siden 1999 været flere restriktioner på udbringning af gylle og gødning i drikke-

vandsbeskyttelseszonerne (krav til opbevaringskapacitet, tekniske krav til opbevaring af gylle, peri-

oder, hvor gylleudbringning ikke er tilladt, afstandskrav i forhold til søer og vandløb m.fl.).

Problemer med belastning af overfladevand med næringsstoffer fra landbruget vil i første planperi-

ode alene blive håndteret gennem foranstaltninger efter nitratdirektivet (se afsnit 8). Disse foran-

staltninger er obligatoriske og gælder for hele delstaten.

Hvis den forventede effekt af de frivillige foranstaltninger udebliver, vil indsatsprogrammerne i næ-

ste planperiode ifølge ministeriet formentlig komme til at indeholde obligatoriske virkemidler. Det er

endvidere muligt, at der vil ske justeringer inden for første planperiode, hvis overvågningsresultater

tilsiger det.

Jordbrugerne vil modtage fuld kompensation for omkostninger forbundet med frivillige foranstalt-

ninger. For efterafgrøder og mellemafgrøder, randzoner og bufferzoner, slangeudlægning eller ned-

fældning af gylle tegnes kontrakt med jordbrugerne, og kompensationen udbetales på årsbasis. For

randzoner langs vandløb og bufferzoner mellem marker udgør kompensationen 600 euro (4.530

kroner) pr. hektar.

6. Implementering af vandrammedirektivet i Danmark

Proces

Danmark har afgrænset fire vanddistrikter, henholdsvis

Jylland og Fyn, Sjælland, Bornholm

og det

internationale vanddistrikt, som omfatter de danske dele af oplandet til vandløbene, som deles med

Tyskland (Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft), samt kystområdet mellem Vidås udmunding

og den dansk-tyske grænse.

Miljøcentrene udarbejder vandplaner for i alt 23 hovedvandoplande inden for rammerne fastlagt i

Grøn Vækst-aftalerne (Grøn Vækst, 2009, 2010). Indsatsprogrammer indgår i vandplanerne som

fastsat i miljømålsloven. Indsatsprogrammerne fastlægger de overordnede virkemidler til opfyldelse

af miljømålene, men den konkrete udmøntning heraf vil ske i kommunernes vandhandleplaner.

Miljømål

I overensstemmelse med Grøn Vækst-aftalerne vil de vandplaner, som i udkast er udsendt i offent-

lig høring, bibringe en reduktion af den landbrugsrelaterede tilførsel af kvælstof til kystvande i stør-

relsesordenen 9.000 ton pr. år for landet som helhed, svarende til 1,2 kg N/ha for oplandet til Va-

dehavet og 1,9 kg N/ha for oplandet til Østersøen, som vil blive opnået gennem anvendelse af bå-

de generelle virkemidler og virkemidler målrettet konkrete vandområder, jf. nedenfor.

Den foreløbigt besluttede indsats, som nogenlunde svarer til mankoen i forhold til opfyldelse af

Vandmiljøplan III, vil reducere kvælstoftilførslen til Vadehavet og Østersøen med henholdsvis 9 og

14 pct. Miljømålet forventes ikke opfyldt for kystvande i 2015, og Danmark vil derfor gøre brug af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undtagelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 4, som muliggør forlængelse af

fristen med henblik på en gradvis opfyldelse af målet. Danmark vil her henvise til, at fristen for op-

fyldelse af målet om god tilstand kan forlænges, hvis der er behov for så store forbedringer, at de af

tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen. Anvendelsen af be-

stemmelsen vil blive begrundet med, at der er usikkerhed forbundet med beregning af indsatsbe-

hovet.

Det er i vandplanerne indregnet, at en målrettet indsats til reduktion af kvælstofbelastningen i de

såkaldte V3-områder (åbne farvande m.v.) udskydes til efter 2015, idet et indsatskrav beregnet for

disse områder ville være behæftet med for stor usikkerhed på grund af manglende viden om indfly-

delse fra atmosfærisk og grænseoverskridende belastning. Også i de øvrige kystvande er der usik-

kerhed forbundet med beregninger af indsatsbehov. I de såkaldte V1-områder (fjorde og lukkede

kystvande med bedst beregningsgrundlag) og de såkaldte V2-områder (øvrige fjorde og lukkede

kystvande) er indsatsen, som planlægges gennemført i første planperiode, således fastlagt ved det

laveste skøn inden for det faglige usikkerhedsinterval ved beregningerne.

Det undersøges desuden i forlængelse af Grøn Vækst 2.0 (Grøn Vækst, 2010) i udvalgsarbejde

under Finansministeriet, om en del af den målrettede indsats til reduktion af kvælstoftilførslen vil

kunne udskydes til efter 2015, eventuelt med henvisning til, at omkostningerne forbundet med fær-

diggørelse af de nødvendige forbedringer inden 2015 indebærer uforholdsmæssigt store omkost-

ninger.

Virkemidler

Virkemidlerne mod landbrugets næringsstofbelastning i indsatsprogrammerne er udvalgt på bag-

grund af omkostningseffektivitetsanalyser gennemført i regi af Finansministeriet (Godtfredsen-

udvalget) og yderligere udregninger i forbindelse med de politiske drøftelser om Grøn Vækst. Fø-

devareøkonomisk Institut har stået for udregningerne af virkemidlernes omkostningseffektivitet.

Virkemidlerne omfatter følgende:

Neutralisering af kvælstofeffekt, når landbrugsjord tages ud af drift til byer, veje og natur.

Ingen jordbearbejdning i efteråret.

Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder.

Ophævning af regel om, at vintergrønne marker kan erstatte efterafgrøder.

Lovkrav om 10 meter sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner langs vandløb og søer stør-

re end 100 m

6. Etablering af P-ådale.

7. Etablering af vådområder.

8. Øget anvendelse af efterafgrøder (140.000 ha).

Virkemidlerne 1 til 5 vil gælde for hele landet, mens virkemidlerne 6 til 8 vil blive anvendt målrettet

inden for deloplande afhængigt af reduktionsbehovet i forhold til konkrete vandområder (søer eller

kystvande).

Virkemidlerne 1 til 5 samt virkemiddel 8 bliver obligatoriske, mens virkemiddel 6 og 7 vil blive an-

vendt på frivillig basis afhængigt af tilslutningen blandt jordbrugerne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

De statsfinansielle omkostninger for den landbrugsrelaterede del udgør for første planperiode ca.

2,3 mia. kroner i offentlige udgifter (Grøn Vækst, 2009).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Implementering af nitratdirektivet i Nederlandene

Proces

Nederlandene har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udar-

bejde og anvende handlingsprogrammer for hele landet.

Nederlandene blev i 2000 stævnet af Kommissionen for tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til

nitratdirektivet. Søgsmålet gik bl.a. på, at det nederlandske handlingsprogram ikke indeholdt regler

om begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som var baseret på ligevægt mellem på den ene

side afgrødens forventede kvælstofbehov og på den anden side kvælstoftilførslen til afgrøden fra

jorden og fra gødning (MINAS-ordningen).

Nederlandene anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, altså kan kvæg/heste/gede/

fåre-bedrifter tilføre 250 kg N/ha i husdyrgødning. Omkring 24.000 kvægbedrifter benytter sig af

undtagelsen på i alt ca. 900.000 ha landbrugsjord, svarende til halvdelen af det nederlandske dyr-

kede areal. For øvrige husdyrbrug gælder direktivets generelle grænse på 170 kg N/ha.

Ifølge Kommissionen opfylder Nederlandene forpligtelserne i nitratdirektivet.

Miljømål

Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. Samtidig er de Nederlandske kystvan-

de eutrofierede bl.a. som følge af nitratbelastning fra landbruget.

Virkemidler

Nederlandene benytter et normsystem med en liste af afgrøder med hver deres kvælstof- og fos-

fornorm, som begge er obligatoriske. På sand- og løss-jorde, hvor de højeste forekomster af nitrat i

grundvand forekommer, er kvælstofnormerne sat under det økonomiske optimum. Nederlandene

har ikke oplyst, hvor langt under det økonomiske optimum normerne er sat. Normerne vil gradvist

blive yderligere nedsat frem til 2013.

Husdyrtrykket er højt i Nederlandene, især pga. af at så mange kvægbedrifter benytter sig af und-

tagelsen på de 250 kg N/ha.

Der stilles krav til randzoner langs vandløb fra helt ned til 25 cm for arealer med korn til randzoner

på 14 meter i frugtplantager. Ca. 2.000 km vandløb har 5 meter bræmme.

Der stilles krav til efterafgrøder i bl.a. majs. Der er krav til både udlægningstidspunktet og til om-

pløjningstidspunktet af efterafgrøder.

Kontrol

Kontrollen af gødningsforbrug mv. ligger samlet i Ministerium for Landbrug, Natur og Fødevarekva-

litet, og 2,6 pct. af de 80.000 bedrifter kontrolleres årligt. Et avanceret GPS-system kontrollerer

overførsel og transport af gylle mellem jordbrugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Implementering af nitratdirektivet i Tyskland med fokus på Slesvig-Holsten

Proces

Tyskland har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udarbejde

og anvende handlingsprogrammer for hele landet.

Tyskland anvender undtagelsesbestemmelsen i nitratdirektivet, hvilket betyder, at kvægbedrifter

må udbringe 230 kg N/ha i husdyrgødning på bedriftens græsarealer. Kun 700 bedrifter i hele Tysk-

land benytter undtagelsen på i alt 16.000 ha. Ingen af disse findes i Slesvig-Holsten.

Ifølge Kommissionen opfylder Tyskland forpligtelserne i direktivet.

Miljømål

Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået. En række tyske overfladevandområder,

herunder de fleste kystvande i Slesvig-Holsten, er eutrofierede bl.a. som følge af belastning med

nitrat fra landbruget.

Virkemidler

Der er nationale principper for ”God Landbrugsmæssig Praksis” for hele Tyskland som kaldes

”Düngenverordnung”,

men implementeringen af selve nitrathandlingsprogrammet er lagt ud til de

enkelte delstater. Det betyder, at der ikke er nationalt fastsatte normer for, hvor meget kvælstof den

enkelte afgrøde må tilføres, men at hver delstat publicerer normer herfor og er ansvarlige for kon-

trollen.

Der er til gengæld krav om, hvad overskuddet af kvælstof må udgøre, forstået som mængden af

tilført kvælstof i form af forskellige former for gødning minus den mængde kvælstof, der fraføres

med den vegetabilske og animalske produktion. Det såkaldte kvælstofoverskud må i 2010 maksi-

mum må være på 70 kg N/ha, i 2011 max. 60 kg N/ha. I Slesvig-Holsten er kvælstofoverskuddet

faldet fra 125 kg N i 1990 til 86 kg N i 2005. Det højere krav til kvælstofoverskuddet gør, at tyske

landmænd ind imellem må transportere husdyrgødning op til 60 km væk. Det forventes at nærings-

stofoverskuddet vil være faldet med ca. 10-15 kg N/ha i 2015.

I det sidste tyske nitrathandlingsprogram blev der stillet et nyt krav til tre meter bræmmer langs

vandløb medmindre der benyttes ”udspredning med præcision”, så er kravet på en meter bræmme.

Kontrol

Der findes en kontrolmyndighed i hver delstat, i Slesvig-Holsten

Landesamt für Landwirtschaft,

Umwelt und ländliche Räume,

som hvert år kontrollerer næringsstofbalancen på 200 ud af delsta-

tens i alt 16.470 bedrifter (2007), dvs. på 1,2 pct. af bedrifterne. Hvis kvælstofoverskuddet er større

end det fastsatte mål, skal jordbruger tage kontakt til den statslige rådgivning for at få bragt over-

skuddet ned. Der er derudover ingen sanktioner forbundet med en overskridelse af overskuddet.

9. Implementering af nitratdirektivet i Danmark

Proces

Danmark har i henhold til direktivet udpeget hele landet som nitratsårbart, og skal derfor udarbejde

og anvende handlingsprogrammer for hele landet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 1997 modtog Danmark en åbningsskrivelse fra Kommissionen i forbindelse med den danske gen-

nemførelse af nitratdirektivet, og i 1998 fremsendte Danmark derfor et fornyet handlingsprogram

(Vandmiljøplan II) til kommissionen, som på denne baggrund anerkendte Danmarks opfyldelse af

forpligtelserne. Siden fulgte VMPIII fra 2004-2015 som den danske nitrathandlingsplan. Nu er VMP

III-målene afløst af Grøn Vækst. Grøn Vækst er langt bredere end de tidligere vandmiljøplaner,

hvilket betyder at Danmark nu skal udarbejde en specifik Nitrathandlingsplan med evalueringer og

afrapportering hvert 4. år.

Kommissionen vedtog første gang d.18. november 2002 Beslutning (2002/915/EF) om undtagelse

for Danmark i henhold til bilag III, stk. 2b og artikel 9 i nitratdirektivet, som var gældende frem til 1.

august 2004. Undtagelsen betyder, at en kvægbedrift kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgød-

ning pr. hektar, dvs. mere end den fastsatte grænse i nitratdirektivet på 170 kg kvælstof pr. hektar,

mod at dyrke markerne mere miljøvenligt inden for nogle nøje fastsatte betingelser. Undtagelsen er

siden forlænget frem til 31. juli 2008 og igen frem til d. 31. juli 2012. Undtagelsen skal genforhand-

les med kommissionen hvert 4.år for at sikre, at den øgede udbringning af husdyrgødning ikke har

betydning for målopfyldelsen i nitratdirektivet.

Omkring 1.300 kvægbedrifter i Danmark benytter sig af undtagelsen på 230 kg N/ha på et samlet

areal på 92.000 ha, dvs. ca. tre pct. af alle jordbrugere på ca. fire pct. af det samlede landbrugs-

areal.

Det var en del af drøftelsen med Kommissionen om både VMP II- og VMP III-aftalen, at der i Dan-

mark kan være plads til denne undtagelse, når det samlet set går den rigtige vej med kvælstofud-

vaskningen og at det samtidig kun er et fåtal af kvægbrugere, der benytter undtagelsen. Samtidig

har Danmark begrænset tilførslen på svinebedrifter til 140 kg N/ha.

Miljømål

Målet om maksimalt 50 mg/l nitrat i grundvand er ikke nået, samtidig er danske kystvande eutrofie-

rede som følge af belastning med nitrat fra landbruget.

Virkemidler

I Danmark er det obligatorisk hvert år at udarbejde og indsende et gødningsregnskab, der opgør

det totale gødningsforbrug på bedriften

. Bedriftens totale gødningsforbrug må ikke være højere

end bedriftens kvælstofkvote. Kvoten beregnes ud fra markplanen, der indeholder afgrødevalg og

jordtype m.m. Hver afgrøde har egen kvælstofnorm. Kvælstofnormerne er som en del af vandmiljø-

planerne sat 10 pct. under det økonomiske optimum for alle afgrøder i forhold til referenceperioden

2003/04. Den aktuelle reduktion for 2010/11 er ca. 16 pct.

I gødningsregnskabet opgøres også det samlede husdyrgødningsforbrug. Der er fastsat udnyttel-

seskrav til husdyrgødningen, og samtidig indregnes eftervirkningen, dvs. at der indregnes det

kvælstof, som planterne kan optage enten det år, hvor husdyrgødningen udbringes, eller året efter

(se tabel 2 for detaljer). Kravene til udnyttelsesprocenterne er skærpet gennem årene med faglig

begrundelse og har betydet, at handelsgødningsforbruget er nedbragt væsentligt.

Endelig er en del af gødningsregnskabet en opgørelse af harmoniforholdene på bedriften, dvs.

hvorvidt kravet om udbringning af husdyrgødning svarende til maksimalt 140 kg N/ha, 170 kg N/ha

eller 230 kg N/ha, overholdes.

Indsendelse af gødningsregnskab udgør samtidig ansøgning for brug af undtagelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er krav til to meters dyrkningsfrie bræmmer langs højt målsatte og naturlige vandløb og søer

større end 100 m

, og der er krav om, at jordbruger skal etablere 10 eller 14 pct. efterafgrøder af-

hængigt af mængden af husdyrgødning udbragt på bedriften.

Derudover har der som følge af vandmiljøplanerne været en række støtteordninger (herunder MVJ)

til foranstaltninger rettet imod kvælstof og fosfor samt til skovrejsning, økologi og vådområder.

Kontrol

Plantedirektoratet udfører den samlede kontrol af gødningsregnskabet og harmonireglerne. Hvert

år kontrolleres ca. 2,2 pct. af de 40.000 bedrifter ved kontrolbesøg på bedriften, og ca. 2.500 gød-

ningsregnskaber kontrolleres administrativt, dvs. via elektronisk kontrol efter indsendelse. Yderme-

re føres der ekstra kontrol på undtagelsesbrug i januar og februar pga. de skærpede betingelser for

markdriften.

10. Sammenfatning

Nederlandene og Tyskland er formelt set længere fremme med implementering af vandrammedi-

rektivet end Danmark, idet begge lande har vedtaget og rapporteret endelige vandplaner til Kom-

missionen. Kommissionens vurdering af vandplanernes indhold ventes at fremgå af en rapport om

medlemslandenes implementering af vandrammedirektivet, som Kommissionen skal offentliggøre

ved udgangen af 2012. I Danmark er udkast til vandplaner i seks måneders offentlig høring frem til

6. april 2011. I forhold til implementering af nitratdirektivet er de tre lande formelt set på omgangs-

højde, idet de alle opfylder deres direktivmæssige forpligtelser.

Udgangspunktet for implementering af direktiverne er for en række forhold forskellige landene imel-

lem, og Danmark synes her at stå over for de største udfordringer. For totredjedele af Danmarks

areal sker afvandingen til de indre danske farvande, som er langt mere følsomme over for nærings-

stofbelastning end kystvandene ved Nordsøen, hvortil den største del af afvandingen fra delstaten

Slesvig-Holsten og hele afvandingen fra Nederlandene sker. Dernæst udgør det udnyttede land-

brugsareal en større andel af det samlede areal i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten,

og som i Nederlandene er dyrkningsintensiteten høj, også i lavtliggende områder. Det potentielle

tab af næringsstoffer fra dyrkede arealer til vandmiljøet er derfor relativt stort i Danmark.

Den planlagte indsats i de tre lande bygger videre på de seneste årtiers indsats til begrænsning af

næringsstofbelastningen. Danmark har med denne indsats reduceret den landbaserede kvælstoftil-

førsel til kystvande med næsten 50 pct., og i Tyskland er landbrugets kvælstofoverskud (forskellen

mellem tilført og fraført kvælstof) reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006. De to landes ud-

gangspunkt var imidlertid forskelligt: Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til Østersøen udgjorde i

midtfirserne i størrelsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens Tysklands tilsvarende tilførsel

udgjorde i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987). Der er tale om estimerede tal, som er

behæftet med en del usikkerhed.

Aktuelt udgør afstrømningen af kvælstof til Vadehavet for Nederlandene 26,7 kg N/ha. For Slesvig-

Holsten udgør afstrømningen til Vadehavet 16,1 kg N/ha og til Østersøen 14,5 kg N/ha. For Dan-

mark udgør afstrømningen tilsvarende 14,9 kg N/ha til Vadehavet og 14,1 kg N/ha til Østersøen.

For både Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark er landbruget hovedkilde til kvælstofbelast-

ningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behovet for reduktion af kvælstofbelastning til opfyldelse af vandrammedirektivets mål om god til-

stand i Vadehavet er for Nederlandene 5,3 kg N/ha. For Slesvig-Holstens vedkommende er opgjort

et reduktionsbehov på henholdsvis 5,3 og 6,4 kg N/ha for to deloplande til Vadehavet og et redukti-

onsbehov på 2,2 til 3,6 kg N/ha for fem deloplande til Østersøen.

Slesvig-Holsten vil i første planperiode gennemføre en samlet reduktion af kvælstofafstrømningen

fra punktkilder og diffuse kilder på 1,9 kg N/ha i forhold til Vadehavet og 2,0 kg N/ha i forhold til

Østersøen. Reduktionen svarer for Vadehavet til 12 pct. af afstrømningen og 30-36 pct. af redukti-

onsbehovet og for Østersøen til 14 pct. af afstrømningen og 56-91 pct. af reduktionsbehovet.

Nederlandene har ikke oplyst konkret om den forventede reduktion af kvælstofafstrømningen i før-

ste planperiode, men den er med sikkerhed mindre end behovet.

Med den foreløbigt planlagte reduktion på 9.000 ton N på landsplan vil Danmarks landbrugsrelate-

rede indsats i oplandene til Vadehavet (V3-områder) reducere kvælstofafstrømningen med 1,2 kg

N/ha, hvortil kommer 0,1 kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. I oplandene til Østersøen vil den

landbrugsrelaterede indsats reducere kvælstofafstrømningen med 1,9 kg N/ha, hvortil kommer 0,05

kg N/ha gennem punktkildeindsatsen. Den samlede reduktion svarer for Vadehavet til 9 pct. og for

Østersøen til 14 pct. af afstrømningen. Gennemføres den yderligere kvælstofreduktion på 10.000

ton N, der forudsættes iværksat gennem en målrettet indsats på baggrund af udredningsarbejdet

om den fremadrettede kvælstofregulering, bliver reduktionen i oplandene til Østersøen større. Op-

landene til Vadehavet omfattes ikke af den målrettede indsats, og reduktionen her vil således være

uændret.

De tre lande forventer generelt ikke at kunne opfylde vandrammedirektivets mål om god tilstand i

kystvande i 2015, dog således at 8-9 pct. af Slesvig-Holstens kystvande allerede i dag opfylder

målet. Alle tre lande benytter sig af samme årsag af vandrammedirektivets mulighed for at forlænge

fristen for opfyldelse af målet ud over første planperiode.

Nederlandene og Slesvig-Holsten forventer i praksis at fordele indsatsen over alle tre planperioder,

dvs. frem til 2027, mens Danmark har besluttet at undtage den målrettede indsats i forhold til kyst-

vande i første periode frem til 2015. Som følge af det betydelige belastningsbidrag fra opstrøms

lande anser Nederlandene det for usikkert, om målet om god tilstand overhovedet vil kunne nås i

2027. Derimod har Slesvig-Holsten til hensigt at øge indsatsen, hvis der i 2021 er tvivl om, hvorvidt

målene kan nås i 2027.

Både Danmark og Nederlandene begrunder fristforlængelsen med, at de krævede forbedringer af

tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen (dvs. ud over 2015).

Slesvig-Holsten begrunder derimod fristforlængelsen med, at naturlige forhold gør det umuligt at nå

god tilstand i kystvande i 2015. Slesvig-Holsten har oplyst, at kvælstofafstrømningen især sker via

grundvand, hvorfor der er en naturlig forsinkelse i virkningerne af indsatsen.

Indsatsen mod landbrugets kvælstofbelastning omfatter i alle tre lande fortrinsvis obligatoriske vir-

kemidler, som indgår i landenes implementering af nitratdirektivet. Derudover gennemføres en

række yderligere virkemidler, således i alle tre lande bræmmer/randzoner, i Danmark og Nederlan-

dene vådområder og i Danmark og Slesvig-Holsten efterafgrøder. For både Nederlandene og Sles-

vig-Holsten er de virkemidler, der gennemfører vandrammedirektivet (dvs. virkemidler ud over dem,

der gennemfører nitratdirektivet), i overvejende grad baseret på frivillige aftaler, hvor flere af de

danske virkemidler er obligatoriske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både Danmark, Nederlandene og Tyskland har i forbindelse med implementering af nitratdirektivet

udpeget hele territoriet som nitratsårbart og skal derfor udarbejde og gennemføre handlingspro-

grammer for hele landet. Alle tre lande har tillige en undtagelse fra grænsen på 170 kg N/ha i hus-

dyrgødning, som i Danmark benyttes på fire pct. af landbrugsarealet og i Nederlandene på halvde-

len af landbrugsarealet. Den tyske undtagelse benyttes ikke i delstaten Slesvig-Holsten.

Alle tre lande har kvælstofnormer for afgrøder og krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning.

Kvælstofnormerne er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten. Kravene til udnyttelsesprocenterne i hus-

dyrgødning er strengere i Danmark end i Nederlandene og Slesvig-Holsten, hvilket bl.a. betyder, at

tyske jordbrugere kan tilføre mere handelsgødning til den enkelte afgrøde. Til gengæld har Slesvig-

Holsten krav om et maksimalt kvælstofoverskud opgjort som forskellen mellem den tilførte kvæl-

stofmængde og kvælstofmængden fraført med produkterne. Dette overskud må udgøre 70 kg N/ha

i 2010 og 60 kg N/ha i 2011. Til sammenligning udgør kvælstofoverskuddet i Danmark fra 50 kg

N/ha på planteavl til 110 kg N/ha på kvægbrug. Der udstedes ikke bøde ved en overskridelse af

kvælstofoverskuddet i Slesvig-Holsten.

Omkostninger forbundet med håndtering af diffuse kilder i forbindelse med implementering af vand-

rammedirektivet udgør i Nederlandene godt 2,8 mia. kroner i første vandplanperiode. En stor del

heraf vil formentlig gå til opkøb af land til etablering af vådområder og bræmmer/randzoner, og der

indgår tillige omkring 530 mio. kroner til forskningsprojekter. En betydelig del af omkostningerne

forventes dækket af landdistriktsmidler. Det står ikke helt klart, hvad de tilsvarende omkostninger er

for Slesvig-Holsten. Både i Nederlandene og Slesvig-Holsten vil jordbrugerne modtage fuld kom-

pensation for frivillige virkemidler. I Danmark udgør de offentlige udgifter til vandrammedirektivet i

første planperiode ca. 2,3 mia. kroner, hvoraf en betydelig del forventes dækket af landdistriktsmid-

ler (Grøn Vækst, 2009). I Danmark kompenseres erhvervet for målrettede virkemidler, mens gene-

relle virkemidler som krav om flere efterafgrøder ikke kompenseres. Dog ydes der kompensation

for randzoner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Oversigt

Tabel 1. Vandrammedirektivet

Danmark

Udgangspunkt mht. areal-

belastning

Vadehavet

Kvælstof total: 14,9 kg/ha

Kvælstof diffus: 14,0 kg/ha

Fosfor total: 0,46 kg/ha

Fosfor diffus: 0,36 kg/ha

Østersøen

Kvælstof total: 14,1 kg/ha

Kvælstof diffus: 12,6 kg/ha

Fosfor total: 0,46 kg/ha

Fosfor diffus: 0,31 kg/ha

(baseline 2015)

Udgangspunkt mht. natur-

geografi (sårbarhed/areal-

anvendelse)

Vadehavet, god tilstand

Algebiomasse: maks. 7,5

g

klorofyl a pr. liter

Østersøen, god tilstand

Algebiomasse: maks. 1,9

g

klorofyl a pr. liter

Dybdegrænse for ålegræs:

7 meter

Udnyttet landbrugsareal:

63 % af samlet areal

Indsatskrav (reduktionsmål)

for kvælstof

Vadehavet

Udkast til vandplaner, land-

brug: 1,2 kg/ha

Kvælstofudvalg, landbrug:

ingen yderligere indsats

Østersøen

Udkast til vandplaner, land-

brug: 1,9 kg/ha

Kvælstofudvalg, landbrug:

2,9 kg/ha

Indsatskrav (reduktionsmål)

for fosfor

Vadehavet

Reduktionsmål ikke opgjort

Nordsøen/Vadehavet

Ingen opl. om specifikke

reduktionsmål hverken ift.

2015, 2021 el. 2027

Udnyttet landbrugsareal:

51 % af samlet areal

Nordsøen/Vadehavet

Ingen opl. om specifikke

reduktionsmål hverken ift.

2015, 2021 el. 2027

Vadehavet, god tilstand

Algebiomasse: ikke fastsat

Nederlandene

Nordsøen/Vadehavet

Kvælstof total: 26,7 kg/ha

Kvælstof diffus: 21,6 kg/ha

Fosfor total: 1,7 kg/ha

Fosfor diffus: 1,6 kg/ha

(2007)

Tyskland / Slesvig-Holsten

Vadehavet

Kvælstof total: 16,1 kg/ha

Kvælstof diffus: ikke opgjort

Fosfor total: 0,67 kg/ha

Fosfor diffus: ikke opgjort

Østersøen

Kvælstof total: 14,5 kg/ha

Kvælstof diffus: ikke opgjort

Fosfor total: 0,42 kg/ha

Fosfor diffus: ikke opgjort

(2003-07)

Vadehavet, god tilstand

Algebiomasse: maks. 7,5

g

klorofyl a pr. liter

Østersøen, god tilstand

Algebiomasse: maks. 1,9

g

klorofyl a pr. liter

Dybdegrænse for ålegræs:

7 meter

Udnyttet landbrugsareal:

48 % af samlet areal (Tysk-

land)

Vadehavet

Reduktionsmål 2015, alle

kilder: 1,9 kg/ha

Yderligere mål 2027, alle

kilder: 3,4-4,5 kg/ha

Østersøen

Reduktionsmål 2015, alle

kilder: 2 kg/ha

Yderligere mål 2027, alle

kilder: 0,2-1,6 kg/ha

Vadehavet

Reduktionsmål 2015, alle

kilder: 0,1 kg/ha

Østersøen

Reduktionsmål 2015, alle

kilder: 0,1 kg/ha

Østersøen

Reduktionsmål ikke opgjort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øvrige indsatskrav, herun-

der i forhold til vandløb

(hvor relevant)

Fysiske forhold forbedres i

27 % (op til 7300 km.) af

vandløb omfattet af vand-

planer

Anvendes for alle kystvan-

de pga. usikkerhed i bereg-

ningsgrundlag for indsats

Anvendelse for kystvande

under overvejelse

Fysiske forhold forbedres i

2500 km floder/vandløb og

1100 ha afvandingsområder

(svarende til ca. 1100 km

vandløb)

Anvendt for alle kystvande

pga. usikkerhed i bereg-

ningsgrundlag for indsats

Ikke anvendt for kystvande

Fysiske forhold forbedres

gennem restaurering af

omkring 30 % (1800 km) af

samlet strækning floder/

vandløb

Ikke anvendt for kystvande

Anvendelse af undtagelses-

best. om forlængelse af

tidsfrist med henvisning til

tekniske årsager

Anvendelse af undtagelses-

best. om forlængelse af

tidsfrist med henvisning til

uforholdsmæssigt store

omkostninger

Anvendelse af undtagelses-

best. om forlængelse af

tidsfrist med henvisning til

naturlige forhold

Anvendelse af undtagelses-

bestemmelse om mindre

strenge miljømål

Ikke anvendt for kystvande

For kystvande anvendt for

91 % af arealet i Nordsøen

og 92 % af arealet i Øster-

søen

Ikke anvendt for kystvande.

Kan eventuelt komme på

tale i tredje planperiode for

nogle indre kystvande (fjor-

de - op til 10 % af arealet)

Obligatoriske virkemidler

efter nitratdirektivet. Derud-

over indførelse af frivillige

virkemidler: landbrugsråd-

givning og efterafgrø-

der/mellemafgrøder,

bræmmer/randzoner samt

avanceret gylleudspredning

(slangeudspredning el.

nedfældning)

Ikke anvendt for kystvande

Væsentligste virkemidler

(frivillinge/tvungne)

Obligatoriske virkemidler:

krav om flere efterafgrøder,

forbud mod jordbearbejd-

ning fra høst til november

(lerjord) eller februar (sand-

jord), forbud mod pløjning

af græsmarker fra efterår til

februar, efterafgrøder i

stedet for vinterafgrøder,

bræmmer/randzoner.

Frivillige virkemidler: P-

ådale, vådområder, [virke-

midler iht. Kvælstofudval-

get]

Obligatoriske virkemidler

efter nitratdirektivet. Derud-

over regionalt og lokalt

besluttede frivillige virke-

midler baseret på aftaler om

vådområder, bræm-

mer/randzoner m.fl.

Graden af økonomisk kom-

pensation til landbruget ift.

specifikke virkemidler, for-

delt på hhv. landdistrikts-

midler og nationale midler,

opgjort pr. vandplan

Fuld kompensation for

bræmmer/randzoner, P-

ådale og vådområder. Be-

slutning om finansiering

med landdistriktsmidler

udestår. Ikke kompensation

for generelle virkemidler,

som f.eks. efterafgrøder.

Fuld kompensation for

regionalt og lokalt beslutte-

de virkemidler. En ”betyde-

lig del” af omkostningerne

forventes dækket af land-

distiktsmidler

Fuld kompensation for

frivillige virkemidler. Virke-

midler ”til reduktion af tab af

næringsstoffer til grund-

vand” finansieres især gen-

nem landdistriktsmidler

Hvis ikke andet er anført, gælder oplysningerne for delstaten Slesvig-Holsten.

Indsats til reduktion af 9.000 ton N iht. Grøn Vækst-aftaler fraregnet omsættelige kvælstofkvoter.

Yderligere indsats fsva. Østersøen som del af yderligere reduktion af 10.000 ton N på landsplan gennem målrettede virkemidler, jf.

kommissorium for Kvælstofudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Nitratdirektivet

Regulering

Danmark

Nederlandene

Tyskland / Slesvig-Holsten

Normsystem og gødnings-

regnskab

Obligatoriske kvælstofnor-

mer (Normerne er generelt

sat 10 % under det økono-

miske optimum i forhold til

referenceperioden 2003/04.

Aktuelt er reduktionen ca.

16 %)

Obligatorisk at indsende

gødningsregnskab

Obligatoriske kvælstofnor-

mer (På sand- og løss-

jorde, hvor de højeste fore-

komster af nitrat i grund-

vand forekommer, er kvæl-

stofnormerne sat under det

økonomiske optimum. Det

er ikke oplyst, hvor langt

under det økonomiske op-

timum normerne er sat.

Normerne vil gradvist blive

yderligere nedsat frem til

2013)

Obligatoriske fosfornormer

Skal ikke indsende gød-

ningsregnskab, men det er

obligatorisk at have et gød-

ningsregnskab liggende på

bedriften

Kvælstofnormerne har ka-

rakter af at være vejledende

Der er krav om kvælstofba-

lance regnskab liggende på

bedriften

Skal ikke indsende hverken

gødningsregnskab eller

balanceregnskab

Faktorer som influerer på

kvælstofnormer

Afgrøde, forfrugt, jordtype,

vanding, kvælstofprognosen

som regional prognose i

foråret (dvs. regionalt gen-

nemsnit af jordens indhold

af plantetilgængeligt kvæl-

stof (N-min)), udbytte (kun

opad), antal DE (græsnor-

mer) og kvalitetsparametre

(brød)

Nej

Afgrøde, jordtype, forfrugt

hvis der høstes 2 gange

eller mere på et år (fx spi-

nat), sorter, normen ændres

fra år til år.

Bruger ikke N-min (måling

af jordens indhold af plante-

tilgængeligt kvælstof).

Nej

Afgrøde, udbytte, kvalitets-

parameter (brød, malt),

jordtype (sand, lerblandet

sandjord, ler og humus),

forfrugt, halmnedmuldning,

N-min (måling i tidlig forår af

jordens indhold af plantetil-

gængeligt kvælstof, ligger i

intervallet 30-50 kg N/ha).

Ja, på bedriftniveau skal

udregnes en kvælstof- og

fosfor-balance enten på

markniveau, eller på mark-

stald-niveau.

Kvælstofbalancen skal i

2009 ned på 80 kg N/ha,

2010: 70 kg N/ha, 2011: 60

kg N/ha som gennemsnit

over de sidste 3 år. For

fosfor skal gennemsnittet

ligge på 20 kg P2O5/ha

over de sidste 6 år.

Kvælstofoverskuddet er

faldet fra 120 kg N/ha i

perioden 1991-1993 til 104

kg N/ha i 2005 på lands-

plan.

I et ”water protection area” i

SH er 38 bedrifter blevet

undersøgt, og der ses en

Krav til kvælstofoverskud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduktion på mellem 10 og

20 kg N/ha siden 2002.

Harmoniregler

140 kg N/ha svin

170 kg N/ha kvæg

230 kg N/ha kvæg (undt.)

230 kg N/ha på al jord på

bedriften



Svinegylle 75 %

Kvæggylle 70 %

Minkgylle 70 %

Fjerkrægylle 70 %

Fast gødning 65 %

Dybstrøelse 45 %

Væskefraktion fra

forarb. 85 %

170 kg N/ha alle

250kg N/ha kvæg (undt.)

250 kg N/ha på al jord på

bedriften

Systemet er en del mere

kompleks end det danske.

Her vises de vigtigste grup-

peringer:



Gylle på hhv.

ler/tørv (ikke kvæg)

60%

Gylle på

sand/løss (ikke

kvæg): 70%

Kvæggylle: 60%

Fast gødning (gris,

fjerkræ, mink):

55%

Fast gødning (an-

dre dyr): 40%

Væskefraktion

efter forarb. 80%

170 kg N/ha alle

230 kg N/ha kvæg (undt.)

230 kg N/ha på græs, 170

kg N/ha på resten af bedrif-

tens jord



Svinegylle 60 %

Kvæggylle 50 %

Fast kvæggødning

25 %

Fast fjerkrægød-

ning 30 %

Væskefraktion fra

forarb. 90%

Undtagelse fra nitratdirekti-

vet

Krav til udnyttelsesprocen-

ter i husdyrgødning

I de danske %-satser er

indregnet eftervirkning (dvs.

både 1. og 2.års virkningen

tages første år)

Der regnes ikke med efter-

virkning.

Fast gødning og gylle fra

græssende dyr produceret

og forbrugt på ejendommen:

45%

Fast gødning og gylle fra

græssende dyr produceret

og forbrugt på ejendommen

uden afgræsning: 60%

Der regnes ikke med efter-

virkning.

Krav om afstand til vandløb

og søer

Krav om 2 m dyrkningsfri

bræmmer ned til højt mål-

satte eller naturlige vandløb

og søer >100 m

Med Grøn Vækst kommer

10 m dyrknings- gødnings

og sprøjtefrie randzoner

langs alle vandløb og søer

Fra 25 cm for korn til 14 m

for frugtplantager langs

vandløb (gennemsnit på 1,5

m).

Ca. 2000 km vandløb har

en bræmme på 5 m

Min. 3 m afstand eller 1 m til

overfladevand og vandløb,

sidstnævnte hvis præcisions

udstyr benyttes. På skrå-

nende arealer i dyrkede

områder kan bredden af

randzonen komme op på 20

Randzonebredden afhæn-

ger ikke af størrelsen af

vandløbet eller søen. Af-

standskravene gælder for

alle vandløb og søer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til efterafgrøder

Ja, generelle krav. Jordbru-

ger skal etablere 10 eller 14

pct. pligtige efterafgrøder af

virksomhedens efterafgrø-

degrundareal. Størrelsen er

afhængig af mængden af

husdyrgødning udbragt

(over eller under 0,8

DE/ha).

Efterafgrøder skal udlæg-

ges før d.1.august

/20.august og må først

pløjes op efter 20.oktober.

Med Grøn Vækst Aftalen

indføres større fleksibilitet

for efterafgrøder, dvs. efte-

rafgrøder kan erstattes af

mellemafgrøder, nedsat

kvote mm.

Ja, i f.eks. majs på sand og

løss. Efterafgrøderne skal

udsås inden d.1. september

og først pløjes op efter 1.

november (ler )

/1.december (sand, løss).

Efterafgrøderne må ikke

gødes. Man må gerne gøde

grøngødning (en afgrøde

som pløjes ned før vinter).

Der er ingen generelle reg-

ler. Plantedække om vinte-

ren kan udlægges med

tilskud fra LDP. Der findes 2

tilskudsmuligheder a) vin-

tergrønt plantedække eller

græs udlagt i hovedafgrøde

b) randzoner på mere end 3

m langs vandløb (de 3 m er

obligatorisk)

Kontrol af gødningsregn-

skab og harmoniregler

Plantedirektoratet udfører

den samlede kontrol af

gødningsregnskabet og

harmonireglerne. Ca. 1,4 %

ud af 46.000 bedrifter får

fysisk kontrolbesøg om året.

1/3 er tilfældig valgt, resten

er udtrukket på baggrund af

det indberettede gødnings-

regnskab, der kan vise

overtrædelser.

Derudover udføres admini-

strativ kontrol på ca. 2500

gødningsregnskaber, samt

en fokuseret kontrol på

undtagelsesbrug (i januar).

Kontrollen ligger samlet i

Ministeriet for Landbrug,

Natur og Fødevarekvalitet,

som internt er delt op på

hhv. fysisk og administrativ

kontrol. Den fysiske kontrol

ligger i ”National Service for

the implementation of regu-

lations” og den administrati-

ve kontrol i ”General Inspec-

tion Service”. Kontrollen

udtrækkes på baggrund af

en risikoanalyse, hvor be-

drifter med mange husdyr er

i ”høj-risiko-gruppen”. 2,6%

ud af 80.000 bedrifter kon-

trolleres årligt fysisk eller

administrativt i forhold til

overholdelse af gødnings-

normerne.

Anderledes i forhold til DK

er at

- Grovvaren skal indrappor-

tere solgt foder i kg N og P.

- Al gylletransport på vejene

registreres med GPS

Der findes en kontrol myn-

dighed pr. delstat. I SH er

det “State Agency for Agri-

culture, Environment, and

Rural Areas”.

Hvert år kontrollers næ-

ringsstofbalancen på 200

bedrifter ud af 16.470 i SH

(2007). Der er ingen bøde/

eller krav til krydsoverens-

stemmelse, hvis grænsen

overskrides. Jordbrugeren

er adviseret til at tage kon-

takt til den statslige rådgiv-

ning for at reducere sit gød-

ningsoverskud.

Største problemer er at

overholde grænsen på 170

kg N (hvor der kan blive tale

om krydsoverensstemmel-

se) og størrelse på opbeva-

ringskapaciteten.

Status for vandkvalitet

Der ses en faldende ten-

dens i forhold til fund af højt

kvælstofkoncentrationer i

grundvand.

Indholdet af kvælstof og

fosfor er faldet med hhv.

11% og 40% fra 2000 til

2007 i søerne.

Nitratkoncentrationen i

grundvand i en dybde på 5-

30 m viser ikke en klar trend

(3-4% af prøvene var over

de 50 mg nitrat/l)

Nitratkoncentrationen i

grundvand > 30 m viser en

stigning (fortidens synder =

Nitratbelastningen i over-

fladvand samt kystvande

viser en mindre nedadgå-

ende trend

Nitratkoncentrationen i

grundvand viser en overve-

jende nedadgående trend,

især for målestationer hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdet af kvælstof i vand-

løbene er faldet fra 10 mg/l i

starten 1990’erne til 6 mg/l i

2009.

vandet er 40 år under vejs)

(6% af prøverne var over de

50 mg nitrat/l)

Nitratkoncentrationen i

øverste grundvand (på sand

og humusjord) og drænvand

(ler) er signifikant lavere i

2004-2006 end i tidligere

perioder. Det er her man

hurtigst kan se effekten af

Nitrathandlingsplanen, som

den er i dag.

81.000

1.883.000 ha (2006)

Ingen oplysninger. Hvis 100

kg husdyr N sættes til 1 DE,

så er husdyrtætheden

1,77 DE/ha.

148 kg N/ha

(2004-2006)

177 kg N/ha

(2004-2006)

Kvæg 3,8 mill

Svin 11,4 mill

Fjerkræ 90,8 mill

Får/geder 1,6 mill

(2006)

der tidligere var en meget

høj nitrat koncentration. Dog

ses også stigninger.

Antal bedrifter

Dyrket areal

Husdyrtæthed

40.000

2.623.975 ha

0,82 DE/ha

396.581 (Hele Tyskland)

16.951.000 ha (2006)

0,7 DE/ha

Handelsgødningsforbrug

Husdyrgødningsforbrug

Antal husdyr

70 kg N/ha

(2006)

82 kg N/ha

(2006)

Kvæg 1,5 mill

Svin 12,3 mill

Fjerkræ 20 mill

Får 0,1 mill

(2009)

105 kg N/ha

(2006/07)

76 kg N/ha

(2004/05)

Ingen oplysninger

Løss er fint ler, denne jordtype findes ikke i Danmark

Artikel 10-rapport. For Danmark endvidere ”Natur og Miljø 2009, del B”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilder

Danmarks MIljøundersøgelser (2009): Natur og Miljø 2009, Del B: Fakta. Faglig rapport fra DMU

nr. 751. Danmarks MIljøundersøgelser, Århus Universitet.

Danmarks Miljøundersøgelser (2010): NOVANA. Landovervågningsoplande 2008. Faglig rapport

fra DMU nr. 762. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet, 2010.

Dijk, W.v. & Berge, H.t. (red.) (2009):

Agricultural nitrogen use in selected EU countries. A compari-

son of N recommendations, and restrictions in response to the EU Nitrates Directive.

PPO Publica-

tion no. 382. Applied Plant Research.

EEA (2005):

Source apportionment of nitrogen and phosphorous inputs into the aquatic environ-

ment. EEA report no 7/2005.

European Environment Agency.

Eurostat (2008):

Agricultural statistics. Main results 2006-2007.

Eurostat, European Commission.

Eurostat (2009):

Europe in figures. Eurostat yearbook 2009.

Eurostat, European Commission.

German Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety and Ger-

man Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection (2008):

Nitrates Report 2008.

Joint report by the Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety

and the Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection

Grøn Vækst (2009): Aftale af 16. juni 2009 om Grøn Vækst.

Grøn Vækst (2010): Aftale af 9. april 2010 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst

2.0.

Kommissionens beslutning 2005/880/EF af 8. december 2005 om godkendelse af en undtagelse på

Nederlandenes anmodning i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod

forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Den Europæiske Unions Tidende L

324 af 10.12.2005, s. 89.

Ministry of transport, Public Works and Water Management, Ministry of Housing, Spatial Planning

and the Environment and Ministry of Agriculture, Nature and Food Quality (2009):

River basin man-

agement plans. Ems, Meuse, Rhine Delta and Scheldt – a summary.

National Institute for Public Health and the Environment (2008):

Agricultural practice and water

quality in the Netherlands in the 1992-2006 period. RIVM Report 680716003,

133 pp.

Udarbejdet i samarbejde mellem Belgien, Tyskland, Frankrig, Danmark og Nederlandene af repræsentanter i Danmark

fra hhv. forskningsinstitutioner og Landbrugets Rådgivningscenter.

Tyskland fireårlige ”artikel 10-rapportering” til Kommissionen om status for implementering af nitratdirektivet.

Nederlandenes fireårlige ”artikel 10-rapportering” til Kommissionen om status for implementering af nitratdirektivet.