Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1381435_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11305
Den 17. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 21. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
423 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Miljøudvalget.
Spørgsmål nr. 423 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for baggrunden for brugen af gyllealarmer og
gyllebarriere, når der ikke er et EU-krav om dette, jf. drøftelse om samråd AB den
20. maj 2014?
Svar
Reglerne om gyllealarmer og barrierer blev indført i
husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2011 på baggrund af en politisk aftale, der blev
indgået mellem VKO-regeringen og R i 2010 for at stille nye målrettede krav med
henblik på at opnå ekstra sikkerhed mod udslip af gylle til vandmiljøet.
Om baggrunden fremgår således følgende af pressemeddelelsen i sin tid fra
miljøminister Karen Elleman (V):
”Gyllebarrierer
og alarmer på gyllebeholdere, der ligger særlig tæt på vandløb
og åer, skal forhindre gylleudslip i fremtiden. Sådan lyder regeringens løsning
på problemet med tilbagevendende udslip af gylle til åer og vandløb.
- De tilbagevendende uheld med gylleudslip, der dræber dyre- og planteliv i vores
åer og vandløb, kræver handling. Nu får vi en model, hvor vi målrettet går efter
at forhindre gylleudslip til åer og vandløb samtidig med, at vi ikke pålægger
landbruget unødigt store økonomiske byrder, siger miljøminister Karen
Ellemann (V).
Den nye aftale er forhandlet på plads mellem forligspartierne bag husdyraftalen,
der udover regeringen omfatter Dansk Folkeparti og de Radikale.
Først og fremmest handler de nye regler om at forhindre udslip fra
gyllebeholdere, der ligger mindre end 100 meter fra åer eller vandløb. Desuden
er der et helt særligt fokus på de gyllebeholdere, som ligger på arealer, der
skråner ned mod åer eller vandløb.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om tre helt nye sikkerhedskrav:
• De allermest udsatte gyllebeholdere skal enten udstyres med en særlig
barriere, så gyllen ikke kan løbe ned i åen, eller også skal gyllebeholderen
helt fjernes i løbet af nogle år.
• De godt 3.000 gyllebeholdere,
der ligger mindre end 100 meter fra et
vandløb, skal have installeret en alarm, som hurtigt orienterer
landmanden, hvis der opstår uregelmæssigheder.
• Endelig skærpes kravene til beholder-kontrol
til at skulle foregå hvert femte
år for de beholdere, der ligger tæt på vandløb. I dag sker kontrollen hvert
10. år.
- Med denne model får vi mest miljø for pengene, for vi indfører krav om
gyllebarrierer lige præcis dér, hvor problemet er allermest kritisk. Samtidig
sætter vi ind med krav om gyllealarmer på de gyllebeholdere, som ligger tættest
på vores åer og vandløb. Hermed sikrer vi, at landmanden hurtigt kan reagere,
selv ved mindre uheld, hvilket også belaster miljøet mærkbart, siger Karen
Ellemann.
Sidst sikkerheden om gyllebeholdere blev skærpet var i 2008. Dengang bestod
ændringerne blandt andet i øget sikring af pumperøret, så gyllen ikke kan
pumpes ud, når pumpen ikke anvendes og krav om en timer, der sikrer, at der
ikke kan pumpes mere gylle fra beholderen, end det, der svarer til en gyllevogn.”
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2