Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1380817_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01756
Den 16. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
420 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 420 (alm. del):
”Ministeren bedes kommentere
det uddybende materiale fra Aage og Stine Boel
omkring placering af biogasanlæg, jf. MIU alm. Del- bilag 352.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
”Det
nuværende regelsæt for planlægning og miljøgodkendelse af biogasanlæg
svarer i princippet til behandlingen af andre virksomheder, hvor målet er at sikre
et acceptabelt beskyttelsesniveau for borgere og for omgivelserne.
Etablering, udvidelse eller ændring af et biogasanlæg skal miljøgodkendes i
henhold til miljøbeskyttelsesloven, og her vil kommunen som
godkendelsesmyndighed kunne stille de fornødne krav til at sikre, at anlægget kan
drives på stedet uden at forvolde væsentlige gener for de omboende. Kommunen
skal efterfølgende føre tilsyn med, at de fastsatte vilkår overholdes.
Det
fremgår af ”Håndbog om miljø og planlægning”,
at miljøklasserne er
vejledende, og at en konkret vurdering af den enkelte virksomhed kan føre til både
kortere og længere afstandskrav. Det afgørende er, at beskyttelsesniveaet er
acceptabelt. Vurderingen foretages af kommunerne i forbindelse med planlægning,
VVM-undersøgelse og miljøgodkendelse af anlægget.
En
”nedklassificering”
af miljøklasser, som omtales i det uddybende materiale fra
Aage og Stine Boel, må ikke føre til et lavere beskyttelsesniveau og en ændring i
miljøklasser kan ikke begrunde fravigelser fra de vejledende grænseværdier for
lugt mm. Tværtimod kan en lavere miljøklasse betyde, at kravene til virksomheden
skærpes, så de passer til en kortere afstand til naboerne.
Af brevet fremgår, at naboerne allerede i dag oplever lugtgener fra NC Miljø A/S,
og derfor ikke ønsker yderligere gener fra et nyt biogasanlæg. Endvidere anføres,
at biogasanlægget senere vil kunne udvides med risiko for yderligere lugtgener.
I VVM-redegørelsen skal miljøpåvirkningen fra biogasanlægget vurderes i
sammenhæng med den nuværende belastning i området (kumulative effekter).
Derfor skal miljøvurderingen tage højde for evt. gener fra den eksisterende
virksomhed. Biogasanlægget skal overholde de samme krav, uanset om der er tale
om etablering af et nyt anlæg eller udvidelse af et eksisterende. Af Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse af 23. maj 2013 fremgår desuden
”at der er grundlag
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for at meddele en samlet godkendelse af de to virksomheder eller for i øvrigt at
fastlægge en samlet ramme for virksomhedernes forurening.” En ny godkendelse
vil kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet.”
Jeg er enig i, at biogasanlæg skal have et godt renomme og at planlægning og
miljøgodkendelse skal sikre, at antallet af klager begrænses mest muligt. Det er
imidlertid fortsat min opfattelse, at dette bedst opnås ved at begrænse den
konkrete genevirkning for naboerne og ikke gennem fastsættelsen af generelle
afstandskrav, og at det fortsat skal være kommunerne, der konkret udarbejder
miljøgodkendelse af biogasanlæg.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Naturstyrelsen er på vej med publikationen ”Biogas i
danske kommuner
– Afprøvede løsninger”, der skal
virke som inspiration for
kommunerne til at få afhjulpet nogle af de udfordringer, der er på biogasområdet.
Her er blandt andet eksempler på aktiv inddragelse af borgerne.
Kirsten Brosbøl
/
Sven Koefoed-Hansen
2