Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00515
Den 16. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. maj stillet følgende spørgsmål nr. 419
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 419 (alm. del)
Er ministeren enig med kystteknisk chef for Kystdirektoratet Per Sørensen,
der på spørgsmålet, om det ville være i orden at suge hele Lappegrunden
væk, svarer: "Det ville vi ikke have nogen bemærkninger til" (jf. Halsnæs Avis
”Forsvundne strande: Kystdirektoratet afviser nye undersøgelser” http://halsnaes.
lokalavisen.dk/forsvundne-strande-kystdirektoratet-afviser-nye-undersoegelser-/
Lokale-nyheder/20140513/artikler/140519796/2247)?
Svar
Artiklen skal ses i sammenhæng med den løbende debat, der har været omkring
forholdet mellem Nordkysten og Lappegrunden. I artiklen svares der på et
hypotetisk spørgsmål
–
dvs. at fjerne hele Lappegrunden ved sandsugning.
Hvis dette hypotetiske spørgsmål alene skal besvares ud fra en kystsikringslogik,
så vurderer Kystdirektoratet, at sandsugningen ved Lappegrunden ikke påvirker
kysten nævneværdigt. Dette har jeg også tidligere har oplyst i MIU alm. del spm.
1391 af 28. april 2014.
Denne vurdering underbygges i den nævnte artikel
–
hvor meget sand, man fjerner
halvanden kilometer ude i havet, har ikke nævneværdig betydning for, hvad der
sker på kysten.
På Helsingørs nordkyst er bølger og kystnære havstrømme de væsentligste årsager
til, at kysten ændrer sig. Strandenes udvikling er forårsaget af de helt kystnære
bølger, der når ned til havbunden og hvirvler sand op. Havstrømmene på det lave
vand langs kysten fører dette sand videre væk fra området. Det er den mekanisme,
der skaber erosionen og fjerner sandet fra blandt andet Julebæk Strand.
Spørgsmålet omkring fjernelse af Lappegrunden må anses for at være hypotetisk.
Naturstyrelsen oplyser, at der med den konkrete tilladelse for sandsugning for
Lappegrunden er udlagt en tilladt mængde på 330.000 m3, hvilket kun udgør
omkring 0,2 % af den samlede kortlagte forekomst af sand på Lappegrunden.
Hvis der skal gives tilladelse til en øget indvindingsmængde, skal der gennemføres
grundige miljøundersøgelser og vurderinger af konsekvenser for andre forhold end
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk