Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01753
10. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
413 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 413 (alm. del)
Vil ministeren som opfølgning på besvarelsen af MIU alm. del
–
spørgsmål 350
oplyse, hvad der skal til for at imødekomme kommunernes ønske om et begrænset
antal fastliggere i lystbådehavne, herunder om der er behov for en lovændring for
at muliggøre dette?
Svar
Jeg kan oplyse, at anvisning af arealer i lystbådehavne til fastliggere, d.v.s. både
med en fast liggeplads, men uden fast bopæl og folkeregisteradresse på bådene,
ikke kræver en ændring af Fingerplanen, da dette er et lokalt anliggende, der kan
indgå i de enkelte havnes reglementer efter bestemmelserne i
”Bekendtgørelse
om
standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre
fiskerihavne.”
Jeg kan desuden oplyse, at kommunal planlægning for fastliggere i lystbådehavne,
hvor der er tale om fast bopæl med folkeregisteradresse på bådene, er at sidestille
med beboelse. Og det vil kræve en ændring af Fingerplanens bestemmelser for de
grønne kiler.
Jeg ønsker fortsat, som oplyst i mit tidligere svar på alm. del spørgsmål nr. 350, at
fastholde de nuværende bestemmelser for de grønne kiler i Fingerplanen.
Kirsten Brosbøl
/
Sven Koefoed-Hansen
/
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk