Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1378856_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-701-00074
10. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 409 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvornår det sidst er undersøgt, hvilke konsekvenser
sandsugningen har for det maritime liv i Øresund?
Svar
Der har senest i foråret 2013 været foretaget en miljøvurdering i forbindelse med
en ansøgning om udvidelse af indvindingsmængden for fællesområdet Vedbæk.
I miljøvurderingen er det område, hvor der er søgt om en udvidelse af
indvindingsmængden, beskrevet som særdeles artsfattigt og domineret af få
almindelige robuste arter. Ved vurderingen af mulige konsekvenser ved en
udvidelse af mængden på op til 1 mio. m
3
per år eller op til ca. 5 mio. m
3
over en
femårig periode, er det konkluderet, at indvindingen ville have en ubetydelig
potentiel påvirkning af marin fauna, marin flora og fugle inden for det ansøgte
område, og en ubetydelig potentiel påvirkning af fugle uden for det ansøgte
område. Det blev samtidig vurderet, at indvindingen ikke ville påvirke
marinarkæologi, øvrige erhvervsinteresser og beskyttede områder.
Naturstyrelsen gav den 13. oktober 2013 tilladelse til indvinding af de ansøgte
mængder. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. På grund af
manglende støjkrav i tilladelsen valgte Naturstyrelsen selv den 19. november 2013
at trække tilladelsen tilbage og genoptage sagen. Ansøger har i øvrigt meddelt, at
der i stedet søges en årlig mængde på 250.000 m
3.
Jeg har i øvrigt bedt Naturstyrelsen om at udarbejde en beskrivelse af
råstofindvindingens miljøpåvirkning i Øresund. Det vil ske i forbindelse med det
undersøgelsestogt, der er planlagt i sommeren 2014.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2