Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1378831_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-701-00074
10. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
404 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 404 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for den svenske holdning til sandsugning i Øresund og
nærliggende områder, herunder hvornår man fra svensk side sidst har udført
sandsugning i Øresund.
Svar
Naturvärdsverket har overfor Naturstyrelsen oplyst, at det ifølge svensk lovgivning
ikke er forbudt at indvinde råstoffer i den svenske del af Øresund. For at få
tilladelse til indvinding skal der bl.a. gennemføres en miljøkonsekvensvurdering,
ligesom behovet for råstoffer skal afvejes i forhold til de skader, som indvindingen
vil have på natur og miljø. Der kan ikke gives tilladelse, hvis indvindingen
forværrer livsbetingelserne for beskyttede og sjældne arter, eller arter som kræver
hensyn af anden årsag.
De svenske myndigheder har overfor Naturstyrelsen oplyst, at de som
udgangspunkt anser det for udelukket, at der efter den nuværende lovgivning kan
opnås tilladelse til at indvinde råstoffer i den svenske del af Øresund. Der har
senest været behandlet en ansøgning om råstofindvinding i 1980´erne.
Espoo-konventionen vedrører vurdering af virkninger på miljøet på tværs af
landegrænser. Råstofindvinding på havet er ikke omfattet af Espoo-konventionens
bilag 1, som lister de aktiviteter, som altid anses for at skulle gennemgå en Espoo-
procedure, for så vidt de må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet
på tværs af landegrænserne. De svenske myndigheder finder dog, at
råstofindvinding i Øresund kan have så grænseoverskridende påvirkninger på
miljøet, at disse råstofindvindinger bør være omfattet af Espoo-konventionen. Det
betyder, at Sverige skal orienteres om danske råstofindvindinger samt have
mulighed for at deltage i miljøkonsekvensvurderinger og eventuelle andre
beslutningsprocesser inden endelig tilladelse gives. Det vurderes dog ved den
enkelte aktivitet, om den kan antages at have mærkbar skadevirkning på miljøet
hen over grænsen.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Naturstyrelsen har på denne baggrund indledt en dialog med de svenske
myndigheder om kommende tilladelser til råstofindvinding i den danske del af
Øresund.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2