Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1379516_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11242
Den 10. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
390 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 390 (alm. del)
Vil ministeren garantere, at alle naboer til minkfarme får en løsning på lugt, flue
og måge problemerne?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 389, forventes der at blive
gennemført skærpede regler og bedre vejledning med henblik på at imødegå gener
fra minkfarme. Det er dog af gode grunde endnu for tidligt at udtale sig om den
præcise effekt af de kommende ændringer, før de er udviklet.
Det kan oplyses, at i forbindelse med vedtagelse af husdyrgodkendelsesloven i
2007 blev kravene til lugtpåvirkningen fra husdyrbrug til omboende skærpet
markant. Hvor meget lugt en nabo må udsættes for, blev i den forbindelse udtrykt i
en maksimal påvirkning af lugtenheder. Byzoner og sommerhusområder må
således f.eks. højest udsættes for en spidsbelastning på 3 lugtenheder (OU), mens
samlet bebyggelse (inkl. f.eks. områder i landzonen, der ved lokalplan er udlagt til
boligformål) må udsættes for 7 OU og naboer i landzonen 15 OU. Det ses af disse
krav, at hvis man bosætter sig i landzonen, har man ikke samme grænser for
lugtpåvirkning i forhold til lugt fra husdyrbrug, som hvis man bosætter sig i en
landsby eller i byzonen.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk