Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1379510_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11242
Den 10. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
389 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 389 (alm. del)
Hvordan vil de nye midlertidige afstandskrav reducere lugt-, flue- og mågegener,
når afstandene til naboer efter de nye lugtgeneberegninger i praksis ender på de
gamle faste afstandskrav på 100 m. i mange tilfælde? Er det korrekt, at de nye
beregnede lugtgene-afstande måles fra centrum af staldanlæggene, og at det
dermed i mange tilfælde vil være de gamle 100 m krav, som bliver den mest
begrænsende faktor, så afstandene forbliver uændret?
Svar
Miljøstyrelsen oplyser, at der i 2014 vil blive iværksat mere omfattende
undersøgelser i forhold til at få uddybet dokumentationen vedr. lugtniveauet på
minkfarme med henblik på at kunne fastsætte det endelige beregningsgrundlag for
geneafstandene.
Udover nye data for lugtemission er der igangsat et arbejde, som skal analysere og
komme med forslag til initiativer med henblik på at reducere flue- og lugtgener.
Der vil herunder blive igangsat undersøgelser i forhold til identifikation af
”hotspots” for flueudvikling på minkfarme med henblik på at foretage
omkostningseffektive ændringer af reglerne, således at fluegenerne kan mindskes
effektivt.
Dette kan betyde ændringer i pelsdyrbekendtgørelsen og vejledningen hertil samt
udarbejdelse af bedre vejledningsmateriale til kommunerne i forhold til
muligheder for mere effektiv håndhævelse af reglerne. Dette arbejde vil foregå i
tæt dialog med nabogrupper, erhvervet, eksperter og øvrige interessenter.
På nuværende tidspunkt overvejes initiativer i forhold til bl.a.:
Rensning af gyllerender
Anvendelsen af spildhalm under burene, f.eks. når det anvendes som
overdækning af gyllebeholderen
Håndtering af regnvand
Håndhævelse af miljøforhold på minkfarmene
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I lyset af alle igangværende initiativer er det for tidligt at udtale sig præcist
omkring, hvilke ændringer der vil vise sig at være nødvendige, idet det vil blive
nærmere tilrettelagt i den kommende proces. Hvad angår nye krav til renholdelse
mv. kan det dog nævnes, at der her vil blive tale om generelle krav, som skal gælde
for alle minkfarme herunder også allerede eksisterende minkfarme.
Hvad angår målepunkterne for geneafstandene er det korrekt, at afstanden,
ligesom for alle andre typer husdyrbrug, beregnes fra centrum af staldanlæggene.
Som angivet i besvarelsen af spørgsmål 388 vil det i forhold til naboerne i de fleste
tilfælde være de gamle 100 m krav, som er begrænsende, mens skærpelserne
primært sker i forhold til samlet bebyggelse, byzoner og lign. Herved svarer
reguleringen af mink i forhold til lugtgener nu til andre husdyrbrug. Der er dog
højere faste minimumskrav til minkfarme end til andre husdyrbrug, idet der skal
være min. 100 meter mellem en nabo og en minkhal, mens kravet kun er 50 meter
til staldanlæg for andre dyretyper.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2