Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1377316_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00482
Den 3. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. S
384 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 384 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for forskellen på den kommende undersøgelse af
kystbeskyttelse og den tidligere udarbejdede udpegning af risikoområder?
Svar
Den udpegning af risikoområder, der tænkes på i spørgsmålet, er formentlig den
udpegning af oversvømmelsestruede områder, der er foregået i forbindelse med
Kystdirektoratets og Naturstyrelsens arbejde med implementeringen af EU’s
oversvømmelsesdirektiv. I dette arbejde skulle der lægges vægt på at identificere
de mest oversvømmelsestruede områder i forhold til vandløb, hav og fjorde. På
grundlag af en beskrivelse og vurdering af historiske oversvømmelser sammen
med en screening for konsekvenserne af en oversvømmelse i form af antal truede
ejendomme og den tilhørende samlede ejendomsværdi og placeringen af særlige
risikovirksomheder, blev 10 områder udpeget i 2011. Disse områder omfattede
hver for sig en akkumuleret ejendomsværdi på over 2 mia. kr. og over 500
adresser. Af de 10 områder er det ene område udpeget på baggrund af en
oversvømmelsesrisiko fra vandløb, medens de 9 andre er udpeget på baggrund af
oversvømmelsesrisiko fra havet eller en kombineret risiko fra vandløb og
havet/fjorde.
Risikokortlægningen i henhold til oversvømmelsesdirektivet har kun identificeret
oversvømmelsestruede områder med meget store mulige skader som følge af
oversvømmelse. I kystanalysen ses der foruden oversvømmelsesrisikoen også på
kysttilbagerykningen som følge af bølgeerosion. I kystanalysen behandles kyster i
et bredere perspektiv, og der vil ske en yderligere afdækning af, hvordan
kystbeskyttelsen organiseres, reguleres og finansieres fremadrettet bl.a. i lyset af
klimaudfordringerne.
Kirsten Brosbøl
/
Anne Lund
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk