Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1380705_0001.png
Fødevareministerens og miljøministerens
besvarelse af spørgsmål nr. Ø stillet af
Folketingets Miljøudvalg
DET TALTE ORD GÆLDER
Spørgsmål Ø
Vil ministene redegøre for, hvordan og hvornår rege-
ringen vil kompensere for den manglende reduktion
af udledning af kvælstof og fosfor, som bliver konse-
kvensen af, at regeringen har aftalt med højrefløjen
at randzonerne halveres og at kravet om målrettede
efterafgrøder på 140.000 ha fra 2015 bortfalder?
Svar
Fødevareministeren:
Tak for invitationen til at komme her i Miljøudvalget.
Jeg vil redegøre for, hvordan og hvornår regeringen
fremadrettet vil sikre miljøeffekten, som følge af
forenklingen af randzoneloven og bortfald af det
planlagte krav om målrettede efterafgrøder.
Indledningsvis vil jeg, som ansvarlig for
randzoneloven og den tidligere aftalte
implementering af de målrettede efterafgrøder,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
redegøre for Vækstplan for Fødevarer og
sammenhæng til de to virkemidler.
Herefter vil miljøministeren redegøre for, hvornår og
hvordan den reducerede effekt for kvælstof og fosfor
- som følge af aftalen om Vækstplan for Fødevarer -
vil blive håndteret, når indsatsen for de kommende
vandområdeplaner fastlægges i 2014.
Den 2. april 2014 indgik regeringen (S og RV) en
bred politisk aftale om Vækstplan for Fødevarer med
DF, LA og K. Formålet med aftalen er at sikre en
bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag
samt styrke landbruget og fødevaresektorens
konkurrenceevne.
Aftalen følger op på anbefalingerne fra Vækstteam
for Fødevarer. Samtidig understøtter aftalen en
række af Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger om vækst og udvikling af landbruget.
Med aftalen anerkendes det, at der er behov for en
mere målrettet arealregulering af landbruget, som
anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen.
Kommissionen anbefaler netop en ny og målrettet
regulering baseret på principper om
omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af
miljø-
og naturformål, frem for ”one size fits all” som
traditionelt har præget dansk miljøregulering.
Med aftalen om Vækstplan for Fødevarer af 2. april
2014 skal en ny målrettet husdyr- og arealregulering
træde i kraft så hurtigt som muligt. De første
elementer af den nye regulering skal således
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der
tilvejebringes det nødvendige videngrundlag.
En ny arealregulering skal nemlig udformes på en
måde, som giver mening for landmændene. Her er
det helt afgørende, at vidensgrundlaget er
fyldestgørende. De faglige, de økonomiske, de
juridiske og de administrative udfordringer skal
analyseres til bunds. Forskningsinstitutionerne er i
fuld sving med at analysere mulighederne.
Eksempelvis afventer vi nu et forbedret kvælstof-
retentionskort.
Derfor er det nødvendigt, at vi udruller den
målrettede regulering i flere faser, efterhånden som
vi opnår mere faglig viden.
Den model for en ny arealregulering, der kan
indfases fra august 2016, skal derfor ses som det
første mulige skridt vi kan tage i forhold til en mere
målrettet arealregulering. Men udviklingen af
målrettet arealregulering skal ikke stoppe her.
Samtidig arbejder Fødevareministeriet og
Miljøministeriet sammen om at etablere et
partnerskab med erhvervet, videninstitutioner,
grønne organisationer mv. om videnopbygning om
virkemidler og miljøregulering. I partnerskabet skal
der arbejdes med anvendelse af målinger og
målemetoder, kortgrundlag, teknologi, nye
virkemidler mv. En nødvendighed for at kunne
forbedre de efterfølgende generationer af den
målrettede arealregulering.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lad mig også understrege, at det fortsat er
regeringens ambition, at fastholde den gode
miljøindsats, og samtidig skal landbruget have så
smidige arbejdsvilkår som muligt.
Men hvorfor så ændre på randzoneloven og afskaffe
de målrettede efterafgrøder og erstatte dem med
generelle?
Det er ingen hemmelighed, at den nuværende
randzonelov har afstedkommet store udfordringer
for både erhvervet og administrationen. Det har
givet udfordringer i forhold til retssikkerhed, kontrol,
tilsyn, udbetaling af tilskud og risiko for EU-
sanktioner m.v.
Der var derfor behov for en forenkling af
randzoneloven, således at der ikke længere er tvivl
om, hvor der skal være randzoner. Det må være en
grundlæggende præmis for at loven også virker i
praksis.
Jeg finder fortsat, at randzoner er et godt
virkemiddel, men de var blot svære at administrere i
det nuværende setup. Miljøministeren og jeg gjorde
også opmærksom på problemerne på samrådet den
19. marts. Derfor laves loven nu om.
Regeringen ser endvidere på, om de randzoner, som
ikke længere vil være omfattet af den ændrede lov,
kan fortsætte som et frivilligt virkemiddel og f.eks.
blive et nyt frivilligt alternativ til efterafgrøderne.
Det vil formentlig også blive en mulighed under den
kommende målrettede regulering.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Erfaringerne med randzonerne viser også, at der er
behov for grundig forberedelse, når vi skal i gang
med ny regulering. Vi vil lære af randzonerne.
Regeringen anerkender, at vi med Vækstplan for
Fødevarer står overfor en umiddelbar miljømanko,
men det betyder ikke, at ambitionen på
miljøområdet ikke fortsat er den samme.
Jeg vil hermed give ordet over til miljøministeren for
en nærmere redegørelse.
[Miljøministerens tale]
5