Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11207
Den 4. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 6. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
360 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 360 (alm. del)
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne både står for
udstedelse af tilladelser til virksomheder som Horsens Jern og Metal ApS., og har
ansvaret for at disse, at reglerne for disse tilladelser overholdes?
Svar
Ja, det er hensigtsmæssigt, at godkendelses- og tilsynsopgaven ligger hos samme
myndighed. Evalueringen af kommunalreformen i marts 2013 pegede på, at den
daværende delte kompetence mellem staten og kommunerne for
affaldsdeponierne i praksis var uhensigtsmæssig og rejste en række
snitfladeproblematikker. På grundlag af evalueringen har Folketinget med
vedtagelse af L 125 besluttet at ophæve denne delte myndighed.
Hvis en borger mener, at en kommune ikke overholder reglerne, er der mulighed
for at klage til Statsforvaltningen, der har til opgave at føre tilsyn med
kommunerne.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk