Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01751
Den 4. juni 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 6. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
359 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 359 (alm. del)
Mener ministeren, at der bør foretages en VVM-redegørelse af pladsen?
Svar
Idet jeg har lagt til grund, at der ikke er tale om en sag, der kan påklages til
Miljøministeriets departement eller en styrelse under Miljøministeriet, finder jeg
det mest rigtigt ikke at udtale mig nærmere om den konkrete sag.
Jeg kan derfor generelt oplyse, at en virksomhed, der modtager affald, herunder
farligt affald, men ikke foretager forbrænding, kemisk behandling eller deponering
af affaldet, vil være omfattet af VVM-bekendtgørelsens screeningspligt.
Det er i en sådan sag kommunen som VVM-myndighed, der på grundlag af en
anmeldelse skal foretage en screening med henblik på at vurdere, om
virksomheden vil kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtig.
Såfremt det ved en screening vurderes, at der kan være tale om en væsentlig
påvirkning af miljøet, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og foretages
offentlig høring, før kommunen må godkende virksomheden.
Kirsten Brosbøl
/
David Fjord Nielsen
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk