Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00334
Den 23. maj 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 30. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
351 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørn
Dohrmann (DF).
Spørgsmål nr. 351 (alm. del)
Er det lovligt at give tilladelse til udsættelse af tilslutning til kloakering i
sommerhusområde, og samtidig opkræve regningen for tilslutning til kloakeringen
nu, uafhængigt af om man er tilsluttet kloakeringen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg
henholder mig til:
”Spørgsmålet
om, hvornår et spildevandsselskab kan opkræve bidrag for
tilslutning til kloak, kommer an på, hvad der står i betalingsvedtægten for det
pågældende spildevandsselskab. Efter spildevandsbetalingslovens § 2, stk. 10,
forfalder tilslutningsbidraget i én af følgende to situationer:
enten når en ejendom
tilsluttes fysisk,
dvs. når grundejeren via egen kloak
kobler bygning til spildevandsselskabets kloak
eller når en ejendom
kan tilsluttes,
dvs. når spildevandsselskabet har ført
kloakstik frem til grundgrænsen.
Det skal derfor besluttes i det enkelte spildevandsselskab, hvilken løsning der
vælges, og det skal skrives ind i betalingsvedtægten, som skal offentliggøres.
Hvis der står i betalingsvedtægten, at tilslutningsbidraget forfalder, når en
ejendom
kan tilsluttes,
og spildevandsselskabet har ført kloakstik frem til
grundgrænsen, vil spildevandsselskabet skulle sende opkrævningen i forbindelse
med forfaldstidspunktet for ikke at miste retten til at opkræve bidraget.
Det kan således i visse situationer være lovligt at opkræve tilslutningsbidrag, før
fristen for den fysiske tilslutning er udløbet.
Der gælder ikke særlige regler for sommerhusområder.”
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet
•
Børsgade 4
•
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
•
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk