Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11137
Den 23. maj 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
348 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 348 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at tallene for den lavfrekvente
støjbelastning inde i huse fra store vindmøller ændres fra ca. 24 dB i Bo
Søndergaards rapport fra 2008 til 20,4 dB i den endelige rapport fra Delta i 2010?
(jf. ”Low Frequency Noise from Large Wind Turbines – Summary and Conclusions
on Measurements and Methods – AV 140/08” og ”Final Report, EFP-06 Project,
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines AV 1272/10” begge fra
www.delta.dk)?
Svar
Jeg har bedt om Miljøstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmålet, og
Miljøstyrelsen har oplyst følgende:
”Miljøstyrelsen deltog i en følgegruppe til energiforsknings-projektet, der løb fra
2006 til 2010. Der er to faktorer, der har betydning for, at beregningsresultatet for
vindmøller større end 2 MW anført i den endelige slutrapport fra 2010 er
anderledes end i rapporten fra 2008.
Beregningsresultatet i rapporten fra 2008 er fremkommet på baggrund af den
målte støjudsendelse fra 4 prototypevindmøller større end 2 MW og ved i
beregningen af lavfrekvent støj indendørs at anvende lydisolationstal, der er
fremkommet på baggrund af indendørs støjmålinger i meget lille afstand fra de
tredimensionale hjørner i det rum, hvor der måles, som anbefalet af Aalborg
Universitet.
I perioden fra 2008-2010 er der i Danmark opført 82 serieproducerede vindmøller
større end 2 MW, og beregningsresultatet i rapporten fra 2010 er baseret på 14
kontrolmålinger af den udsendte støj blandt denne gruppe af vindmøller. Dertil
kommer, at der i beregningen af lavfrekvent støj indendørs er anvendt
lydisolationstal, der er fremkommet på baggrund Miljøstyrelsens anbefalede
metode til måling af lavfrekvent støj indendørs, der bl.a. anbefaler, at
målepunkterne skal placeres asymmetrisk og med forskellig afstand til vægge mv.,
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk