Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1379840_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11137
Den 23. maj 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
347 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 347 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har ændret intervallerne for opgørelserne
for belastning med lavfrekvent støj fra de oprindelige projektrapporter udarbejdet
af Bo Søndergaard i 2008 (tabel 3) til den endelige rapport fra Delta i 2010
(tabel
4) (jf. ”Low Frequency Noise from Large Wind Turbines –
Summary and
Conclusions on Measurements and Methods
– AV 140/08” og ”Final Report, EFP-
06 Project,
Low Frequency Noise from Large Wind Turbines AV 1272/10” begge
fra www.delta.dk)?
Svar
Jeg har bedt om Miljøstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmålet, og
Miljøstyrelsen har oplyst følgende:
”Miljøstyrelsen
deltog i en følgegruppe til energiforsknings-projektet, der løb fra
2006 til 2010. I AV 140/08 blev projektets foreløbige resultater beskrevet, og i
tabel 3 i rapporten indgår data for forskellige størrelser af vindmøller, herunder
vindmøller mindre 200 kW. Projektets formål var at belyse, om meget store
vindmøller, dvs. større end 2 MW, bidrager med betydeligt mere lavfrekvent støj i
omgivelserne end mindre vindmøller. Idet projektets data for vindmøller mindre
end 200 kW repræsenterer vindmøller, der i kraft af deres alder har en væsentligt
anderledes teknisk opbygning og støjudsendelse end små vindmøller i dag, blev
det i projektet besluttet at udelade disse data i den afsluttende rapport, AV
1272/10 og i stedet sammenligne de meget store vindmøller større end 2 MW med
vindmøller i intervallerne 400 kW-1000 kW og 1000 kW-2000 kW”.
Jeg henholder mig til Miljøstyrelsens svar.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk