nes der en opstuvning af vand i Øresundstragten og der opstår dermed ensydgående strøm, mens kraftig vind fra øst medfører en nordgående ud-strømning til Kattegat.Mellem Hornbæk og Helsingør aftager betydningen af den bølgebetingedestrøm gradvist mod øst, og andre strømme bliver dominerende. Vindstuv-ning og afstrømning fra hele Østersøområdet bevirker, at der er en nordgå-ende overfladestrøm ud ad Øresundstragten. Men på grund af læ ved Hel-singør dannes der modsatrettet strøm tæt ved kysten, og dette forhold be-virker, at der dannes en cirkulation omkring Lappegrund.Nordsøvandet strømmer ind i Øresundstragten ad de dybe render i bunden,på grund af vandmassens relativt høje salinitet og lave temperatur, mensdet fortrængte brakvand fra Østersøen strømmer retur i de øvre vandlag.Der opstår således lokalt lagdeling af vandsøjlen, med to modsatrettedestrømretninger. Denne lagdeling er permanent i selve Øresundstragten, medet springlag i dybden omkring 10-12 m, med salinitet på omkring 15 ‰ i deøverste vandmasser og over 25 ‰ i bundvandet. På lavere dybder er vand-søjlen hyppigere opblandet, med en salinitet på omkring 20 ‰.Der er et kvalitetskrav i Regionplanen til sigtedybden i det sydlige Kattegat.Denne er sat til mindst otte meter året rundt, hvilket ikke har været opfyldtde seneste år. Der er dog en tendens til, at middelsigtedybden er stigende iområdet /1, 6/.I Øresundstragten optræder der ofte iltsvind (<4 mg/l) i sensommer og ef-terårsmånederne. Kraftige iltsvind (<2 mg/l) optræder som regel kun i dyb-der som er større end dem der findes i indvindingsområdet. Langs den nord-sjællandske kyst, er iltindholdet typisk præget af det iltholdige indtrængen-de bundvand fra det sydlige Kattegat, og der opstår kun sjældent iltsvind.Seneste iltsvindshændelse var i 2001.1.3

Bundforhold (sediment)

I området foregår der en transport mod sydøst, der danner sandbanker iudenfor den dybe rende i Øresundstragten. Skov og Naturstyrelsen /3/ rap-porterer, at der ved Lappegrunden findes en stor pude af marint postglacialtsand, som ved prøvetagning har vist sig at bestå af fint og mellemkornetsand, lokalt med dyndede partier. Det nævnes i samme rapport, at tykke lagaf grovere materialer også kan forventes at være til stede i området.På indvindingspladsen består bundmaterialet, ifølge GEUS /16/ primært afsand med lokale forekomster af grus og sten, Figur 1-1.

Figur 1-3 Indvindingsområde 532-A, Lappegrund

Da størstedelen af Lappegrund ligger på relativt lavt vand, med dybestepunkt i omkring 15 meter, er undersøgelsesområderne dog ikke fuldstæn-digt repræsentative. Amtet har dog i 2004 og 2005 desuden undersøgt enrække stationer på forskellige dybder ud for Nordsjællands kyst. Disse dataer endnu ikke publicerede /8, 9/.Det typiske samfund i Øresund imellem 2 og 15 meters dybde er Macoma-samfundet, i de dybeste områder eventuelt et Abra-samfund, afhængig afbundforholdene /5/. Da sedimentfordelingskortet viser, at der er sandbundved Lappegrund, må det formodes, at området primært huser et Macoma-samfund. Dette er ligeledes indikeret i kortlægningen af bundforholdene frahhv. Havbundsundersøgelser og Danmarks Natur /3, 7/ samt på Øresunds-vandsamarbejdets hjemmeside /17/.Macoma-samfund udmærker sig netop ved at eksistere i dybder fra –2 til –15-20 meter, afhængigt af stabilitet af temperatur og salinitet. Macoma-samfundet består typisk af arter som dyndsnegle, sandorm og forskelligehavbørsteorme samt diverse muslinger som Sandmusling, Hjertemusling ogØstersømusling,Macoma baltica,der har lagt navn til samfundet. Ved demindste dybder findes endvidere ofte Blåmusling (Mytilusedulis)og tang-4/134/14

lopper, mens de dybereliggende områder huser såkaldte marine regnorme;’Oligochaeta’.Frederiksborg Amt har i 2001 indsamlet data fra et transekt ud for Ellekildehage, som er den nærmeste undersøgelse i forhold til indvindingsområdet.Bundfaunaen i området over 6 meters dybde bestod primært af Brødkrum-mesvampHalichondriasp., søstjernenAsterias rubens,blåmuslingen og denAlmindelige StrandsneglLittorina littorea/10/.Bunddyrene er vigtige fødekilder for en række fisk af kommerciel interesse.Dette drejer sig primært om fladfisk, men også Torsk (Gadusmorhua)ind-tager en væsentlig andel bunddyr i deres føde.Skov- og naturstyrelsen beskriver vegetationen på bunden i indvindingsom-rådet, som primært bestående af rød- og brunalger. Dette er dog dokumen-tation der stammer fra før 1947 /3/. På et vegetationstransekt ved EllekildeHage fra Frederiksborg Amts overvågning i 2001, var den flerårige rødbla-dart Rød Kileblad (Coccotylustruncatus)dominerende i hårdbundsområder-ne, som går ud til omkring 7 meters dybde /10/. Derudover var der storeandele af Blodrød Ribbeblad (Delessariasanguinea)og Klotang (Ceramiumrubrum)foruden spredte forekomster af andre rødalger. Der var også fåbrunalger, såsom Dunalge (Pilayellalittoralis),der indgår under fællesbe-tegnelsen ’fedtmøg’. Både rød og brun skorpealge var også til stede i områ-det.1.5

Fisk

I området har Fiskeøkologisk Laboratorium lavet en undersøgelse af meto-der til indsamling af fiskedata /11/. I denne undersøgelse er der oplysningerom fangster fra Hornbæk Bugt, som er beliggende tæt ved Lappegrund. Devigtigste fangster udgøres af Torsk, Sild (Clupeaharengus)og Hvilling (Mer-langius merlangus)samt Havkarusse (Ctenolabrusreupestris),men der fan-ges også Sej (Pollachiusvirens),Hestemakrel (Trachurustrachurus),Tunge(Soleasolea)og Ålekvabbe (Zoarcesviviparus)i bugten. Øresundssamar-bejdet oplyser, at der desuden er bestande af Rødspætte (Pleuronectespla-tessa)og skrubbe (Platichthysflesus).Da fisk er mobile, vil de ikke være påvirket af råstofindvinding, særligt fordipåvirkningen er kortvarig. Derimod demersal gydning, dvs. hvor æggeneafsættes på bundsedimentet er relevant at belyse.I Danmark findes der nogle få arter fiskearter der gyder demersalt. Disse erHornfisk (Belonebelone),Tobis (Ammodytestobianus),Sild og Stenbider

(Cyclopteruslumpus),hvoraf Sild og Tobis er kommercielt interessante ar-ter. Ifølge Worsøe et al. /12/, gyder Tobis ikke i de indre danske farvandeog Hornfisk og Stenbider gyder i det helt kystnære bælte, dvs. på laverevand, end hvor der indvindes råstoffer. Imidlertid findes der en mindre, lokalbestand af efterårsgydende Sild langs den nordsjællandske kyst, og deforårsgydende Sild findes i mange fjord- og kystnære områder. Langt stør-stedelen af sildebestanden i Kattegat/Skagerrak er forårsgydende.Sildens foretrukne gydeområder er i dybder ned til omkring 10 m, med groftsand eller grus som bundsubstrat. Æggene klækkes på omkring to uger,hvorefter fiskelarverne er pelagiske. Silden er sandsynligvis stedtrofast, ogvil derfor vende tilbage til det sted, hvor den selv blev udklækket, for at gy-de. Er dette sted blevet fysisk ændret, vil silden ikke kunne genkende singydeplads, og lokalbestanden vil muligvis gå til grunde.Der er ingen forvaltningsstrategi for Kattegat/Skagerrak bestanden, menDFU har i 2005 vurderet den til at være ret stabil og svagt stigende gennemde seneste år, og bestandens størrelse gør, at de betragtelige fiskerimæssi-ge interesser er bæredygtige. Ifølge Miljøministeriet /13/, kan den samledesildebestand formentlig tåle, at en del gydepladser og lokale bestande går tilgrunde.Ifølge Skov- og Naturstyrelsen /3/, er Lappegrund, på trods af potentialet,ikke gydeområde for sild, hvorimod erhvervet nævner hele den nordsjæl-landske kyst som gydeområde for sild.1.6

Fugle

Særligt interessante fugle i forhold til råstofindvinding, er primært de arterder fouragerer i vandet hvor indvindingen foregår. Disse fugle generes ty-pisk af sedimentfanen, hvis de benytter synet til fødesøgning, eller af over-lejring af sediment på eksempelvis muslingebanker.Til de fouragerende havfugle hører dykænderne, som Troldand (Aythyafuli-gula)og Ederfugl (Somateriamollissima)og om vinteren også Spidsand(Anasacuta),Bjergand (Aythyamarila)og Hvinand (Bucephalaclangula).Derudover fouragerer Toppet Skallesluger (Mergusserrator)på havet. Omvinteren desuden Havlit (Clangulahyemalis),Toppet Lappedykker (Podicepscristatus)samt Lille og Stor Skallesluger (Mergusalbellus, M. Merganser).Det fremgår af rapporten over den landsdækkende optælling af vandfuglefra vinteren 1999-2000 /14/, at der er en bestand af Ederfugl langs hele dennordsjællandske kyst, mens Havlit også er konstateret ved både Julebæk og

Gilbjerg Hoved fuglestation, og således sandsynligvis også findes langs helenordkysten. Derudover blev der konstateret Toppet Skallesluger ved Gil-bjerg Hoved Fuglestation og troldand ved Tisvildeleje. Disse er således fug-le, der alle med god sandsynlighed kan træffes i indvindingsområdet.I området omkring Gilleleje, vest for indvindingsområdet, samler der sigdesuden store mængder af nordtrækkende småfugle om foråret. Disse er påvej til ynglepladser i Sverige, Finland og Rusland. Trækket starter i februarog fortsætter helt hen til starten af juni. De trækkende fugle har det nordlig-ste punkt på kysten som sidste hvileplads, inden de trækker de 30 km overKattegat til Sverige. I området findes der endvidere Havørn (Haliaeetusalbi-cilla),som er sjælden i Danmark og på den danske rødliste.1.7

Marin arkæologi

I indvindingsområdet er der ifølge Kulturarvsstyrelsen ingen fund /18/. Iføl-ge Vragguiden, findes der en del vrag i Øresundstragten, men alle ligger dognord for Lappegrund /19/.

Hydrografi

Den del af indvindingen der koncentrerer sig om sand vil primært give hy-drografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form afslæbespor. Ved stiksugning dannes for hver lastning huller der er op til 10 mdybe og ca. 30 m i diameter. Ved længere tids indvinding i samme områdeopstår der større sammenhængende sugehuller.De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og danner skyllebanker.Skyllebankerne bliver som regel efterfølgende indvundet.Ved ralindvinding returneres sandfraktionen svarende til materiale < 4-6mm, afhængig af soldet. Ved slæbesugning dannes der spor, som er � - ½m dybe og 1-2 m brede.Efter indvinding udfyldes hullerne med tiden med sediment, det indfyldtesediment er generelt fingere end det omgivende. Indfyldningshastigheden er

afhængig af en lang række faktorer: Stormfrekvensen, sandvandring og detmobilisérbare overfladesediment i de omkringliggende områder.2.2

Overfladesedimentfordeling

I forbindelse med indvindingen af sand, returneres materiale > 2 eller 4 mmtil havet. Som konsekvens heraf, vil der efter indvinding ligge en skylleban-ke af grovere substrat end den omkringliggende bund. Dette materiale kanfungere som substrat for sessile organismer og alger. Ved indvinding af grusog sten, returneres sandfraktionen, der så vil komme til at blive domineren-de overfladesediment.

Bundfauna og –flora

For både slæbe- og stiksugning gælder, at fauna og flora går tabt, hvor su-gefoden arbejder. Efter ophør starter en rekolonisering, hvor svømmendearter og arter med planktonisk larvestadie som regel kommer først. Derefterstarter en indvandring fra omkringliggende arealer. I forbindelse med byg-ningen af Øresundsbroen var rekoloniseringstiden 2-5 år.Ved stiksugning ender størstedelen af det udledte materiale i skibets umid-delbare nærhed, hvor der kan dannes en skyllebanke af sand, sten og grus.Skyllebankens tykkelse og udbredelse varierer efter udnyttelsesgraden. Vis-se organismer der dækkes af skyllebanken må forventes at gå tabt, såsomSandmuslingenMya arenaria,der i sin voksne tilstand ikke er mobil.Undersøgelser tyder på, at visse arter af bundlevende organismer i nærhe-den af indvindingen indirekte kan generes af det tilbageledte materiale. Det-te materiale vil særligt have en effekt på fødeindtaget for de bundlevendeorganismer, som lever af organisk materiale, der enten filtreres fra vandsøj-len eller bundmaterialet. Det fine stof som ledes tilbage, vil, såfremt det eruorganisk, således ’fortynde’ indholdet af fødeemner i forhold til organis-mens maksimale filtrationskapacitet. Det bør dog noteres, at blåmuslinger inogle tilfælde får en øget vækst, som følge af forøget fødetilgang.Bliver sugehullet meget dybt, kan der med tiden opstå iltsvind, grundet se-dimentation af organisk materiale og manglende omrøring i dette hul. Efteriltsvindshændelser ses ofte primært en nedgang i biomassen af bløddyr. Atbløddyr er dem der lider mest under iltsvindshændelser skyldes, at de leverved bunden og er relativt immobile. Efter den landsdækkende iltsvindshæn-delse i 2002 sås dog også, at antallet af mollusker ikke var påvirket, hvilketfortæller, at der hurtigt sker en indvandring af disse arter til området. Dettehænger sammen med, at mange bløddyr har et planktonisk larvestadie, og8/138/14

derfor kan transporteres over store afstande med vandpakker fra andre om-råder.2.4

Sedimentspild

Ved indvinding af ral med stiksugning, er der et spild af finstof og sand (0-4mm), idet det er materialet større end 4 mm der er ønsket, mens materialetmindre end 4 mm ledes tilbage med skyllevandet.Omfanget af sedimentspildet er således dels bestemt af stenprocenten ogdels af mængden af sand der dækker forekomsten.Det tilbageledte materiale kan opdeles i to typer:•Sandet (0,06 mm til 4 mm) synker hurtigt og aflejres i praksis påsugepositionen.•Finstof (ler og silt) har langsommere faldhastigheder og vil danne ensedimentfane omkring og nedstrøms skibetUndersøgelser gennemført i Øresund af Kiørboe og Møhlenberg /13/ samtundersøgelser på flere udenlandske lokaliteter viser, at koncentrationen afopslemmet materiale er på niveau med baggrundskoncentrationen i en af-stand af 0,7 til 1 km fra indvindingsfartøjet.Ved indvinding af sand, ledes materiale større end 4 mm tilbage. Dennefraktion sedimenterer stort set på indvindingsstedet. Derudover tabes lidt iler – silt fraktionen (0-0,06 mm) og lidt finsand (0,06-0,2 mm).Ved slæbesugning er tabet det samme, blot fordeles det i et meget tyndt lagover et langt større område langs skibets sejllinie.2.5

Kemiske effekter

Udover iltsvind, kan sugehuller medføre, at der med overløbsvandet frigivesen meget begrænset mængde næringssalte til vandsøjlen fra det oppumpe-de sediment. Den frigivne mængde næringssalte er dog uhyre beskeden iforhold til recipientens samlede vandvolumen og de fra land tilledte mæng-der. Denne belastning vurderes derfor ikke til at være væsentlig.

Fisk

De eksisterende fiskebestande bliver ikke direkte påvirket af indvindingenda forstyrrelsen fra fartøjet og indvindingsaktiviteten vil få voksne og juve-nile fisk til at flygte. Derimod er gydebanker, for arter hvis æg klæbes tilsedimentet (demersal gydning) truede.9/139/14

Såfremt området huser forårsgydende sild (Clupeaharengus),er der såle-des en risiko for, at reproduktionen kan påvirkes negativt. Dette skyldes, atSilden sandsynligvis er stedtrofast, og derfor vender tilbage til det sted,hvor den selv blev udklækket, for at gyde. Er dette sted fysisk ændret, vilSilden ikke kunne genkende sin gydeplads, og lokalbestanden vil muligvis gåtil grunde. Der er dog ingen oplysninger om, at området omkring Lappe-grund huser gydende Sild, og ifølge Miljøministeriet kan den samlede silde-bestand formentlig tåle, at en del gydepladser og lokale bestande går tilgrunde /13/. Det vurderes derfor, at indvindingen i området ikke vil haveeffekt på Sildebestanden.En ikke kvantificeret påvirkning af fisk er registreret, idet der under sejladser konstateret, at områder med sugehuller tiltrækker fiskestimer. Detteskyldes sandsynligvis, at de ændrede topografiske forhold tiltrækker fisk,idet det ofte ses, at fisk holder til ved skrænter.2.7

Fugle

Havdykænder inklusiv skalleslugerne, som er dagaktive, er afhængige afsigtbarhed, hvorfor sedimentfanen fra indvindingsområdet har en betydningfor deres fouragering. Ederfugl (Somateriamollissima),Havlit (Clangulahyemalis),Troldand (Aythyafuligula)og Toppet Skallesluger (mergusserra-tor),og de resterende fugle som er til stede i området, foretrækker dog atholde sig på afstand af indvindingsfartøjer og vil derfor søge væk fra områ-det, i det omfang sedimentfanen hindrer deres fødesøgning /15/. Derfor bli-ver de tilstedeværende fugles adfærd kun midlertidigt hindret af indvin-dingsaktiviteten.Området er dog ikke er et vigtigt raste- eller fourageringsområde for de fle-ste arters vedkommende, og forekomsten af fugle i området er spredt.2.8

Fritidsinteresser

I forbindelse med den eksisterende indvinding, har der ikke været konfliktermed fritidsinteresser. Det forventes derfor ikke, at den fremtidige indvindingvil give ophav til konflikter af en sådan karakter.

Emissioner til luft

Luftemissioner for sejlads og indvinding er baseret på gennemsnitsbetragt-ninger af Skov- og naturstyrelsens delnøgletal for materialer til industrienfor fartøjer med lasteevne på hhv. 300 m3og 800 m3/4/. Dette er gjort,idet der indsejles med fartøjer på dels omkring 425 m3og dels op mod800m3, hvor sidstnævnte dog ikke udnyttes til fulde, pga. særlige indsej-10/1310/14

Tabel 2-1 Emissioner ved indvinding og sejlads mellem Lappegrund

og Avedøre Havn

Der er ikke regnet med emissioner til landtransport, idet de indvundne ma-terialer bearbejdes ved indsejlingshavnen. Afstanden fra Lappegrund til ind-sejlingshavnen og retur er sat til 160 km.Tallene fra emissionen bør tages med det forbehold, at en lang række for-hold bestemmer brændstofforbruget og dermed emissionen, herunder hvil-ket skib der indvindes med, forekomstens beskaffenhed, pumpens effektivi-tet og vedligeholdelsestilstand, sejlhastighed, skibsførerens adfærd og me-get andet. Samtlige tal i tabellen bør derfor betragtes som størrelsesorde-ner.2.10

Støj

Området er beliggende i en afstand af mellem 1-2 km fra kysten, hvorfor det vurde-res at støj ikke kan give væsentlige gener.

Referencer:/1/Overvågning af det sydlige Kattegat 2003. Frederiksborg Amt,Teknik og Miljø, 2004Evaluering af sand, grus og stenressourcer på det danske hav-område. Del IV sammenfattende rapport. Danmarks og Grøn-lands Geologiske Undersøgelse, Rapport 1998/129. 1998Råstoffer og fredningsinteresser. Hornbæk. Oversigt. Skov ogNaturstyrelsen, Havbundsundersøgelsen, 1989.Råstofindvinding. Energiforbrug og emissioner. Skov- og natur-styrelsen, 2000.Øresunds bundfauna – temarapport. Øresundsvandsamarbej-det. 2002Overvågning af Øresund. Frederiksborg Amt, Københavns Amt,Roskilde Amt og Københavns Kommunes Miljøkontrol, 2004Danmarks Natur, Bind 3, HavetBundfaunamonitering. Kattegat, Roskilde Fjord og Øresund2004. Frederiksborg Amt. Ej publiceret.Bundfaunamonitering. Kattegat, Roskilde Fjord og Øresund2005. Frederiksborg Amt. Ej publiceret.Overvågning af det sydlige Kattegat 2001. Frederiksborg Amt,2002Fiskeundersøgelser i Fjorde og kystnære, marine områder. Ud-redning 2000, Fiskeøkologisk Laboratorium 2000Gyde- og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsø-en, Skagerrak og Kattegat. DFU rapport, nr. 118-02. Worsøe,L, Horsten, M. B. og Hoffmann, E., Danmarks Fiskeriundersø-gelser, 200212/1312/14

Sletter havet alle sporene? En biologisk undersøgelse af miljø-påvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljøministeriet, Fred-ningsstyrelsen, 1982Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000.Faglig rapport fra DMU nr. 356. Miljø- og Energiministeriet,1982Ral- og Sandsugnings effekter på vandfugle i Fakse Bugt. In-tern rapport til Skov- og Naturstyrelsen. J. Kahlert & J. Madsen.Miljø- og EnergiministerietHermansen, B. & Jensen, J.B. 2000: Digitalt kort over hav-bundssedimenter omkring Danmark 1:500.000. Digital sea bot-tom sediment map around Denmark. In: Danmarks og Grøn-lands Geologiske Undersøgelse Rapport 2000/68, København:GEUS, (1 CD-Rom).http://www.oresundsvand.dk/dansk/html/body_benthic_fauna.htmlhttp://www.dkconline.dk/html/menu1/marin/detail4.htmhttp://www.vragguiden.dk/denmarkmap.asp

Bundtopografi

Figur 1-1 Indvindingsområde 532-A, Lappegrund, beliggende nord

for Helsingør

Hydrografi

Bundforhold (sediment)

Figur 1-2 Sedimentfordelingen ved Lappegrund.

Bundfauna og – flora

Figur 1-3 Indvindingsområde 532-A, Lappegrund

Fisk

Fugle

Marin arkæologi

Hydrografi

Overfladesedimentfordeling

Bundfauna og –flora

Sedimentspild

Kemiske effekter

Fisk

Fugle

Fritidsinteresser

Emissioner til luft

I alt

Tabel 2-1 Emissioner ved indvinding og sejlads mellem Lappegrund

og Avedøre Havn

Støj

Marin arkæologi