saltholdige Nordsøvand strømmer sydover gennem sundet i dybe renderlangs bunden.Strømforholdene i Kattegat er styret af vindretningen, som genererer vand-standsforskel mellem Kattegat og Østersøen. Dette resulterer i, at den nord-sydgående strømretning er den dominerende. Ved vind fra vest, dannes deren opstuvning af vand i Øresundstragten, og dermed opstår der en sydgå-ende strøm, mens kraftig vind fra øst medfører en nordgående udstrømningtil Kattegat /1/.Nordsøvandet strømmer ind i Øresundstragten ad dybe render i bunden, pågrund af vandmassens relativt høje salinitet og lave temperatur, mens detfortrængte brakvand fra Østersøen strømmer retur i de øvre vandlag. Deropstår således lagdeling af vandsøjlen, med to modsatrettede strømretnin-ger. De øvre og nedre vandmasser bliver kun sjældent opblandet, idet derer en tærskel omkring Drogden. Her er vanddybden over sundet kun 8 me-ter, hvilket normalt er over dybden for salinitetsspringlaget. Denne tærskelgiver således ’læ’ for bundstrømninger, og kun ved kraftige vindhændelserstrømmer der salt bundvand over Drogden /1/.Saliniteten i de mere lavvandede områder i Øresund svinger mellem om-kring 8 og 25 ‰, og vandsøjlen er typisk opblandet /2/.Regionplanen har som mål for sigtedybden, at den 4 ud af de 5 seneste årskal være over 8 meter året rundt. Dette overholdes generelt i Øresund,men har dog i Nivå Bugt, som ligger umiddelbart nord for indvindingsområ-det, været overskredet 2 år, hvorfor målsætningen ikke overholdes i detteområde. Der er dog tendens til stigende sigtdybde, også i dette område. /1,2/Iltindholdet i Øresund overholder ikke målsætningen om at være over 4mg/l, som er grænsen for iltsvind. Det er de dybe render, hvor fint materia-le bundfældes, der forårsager disse iltsvindshændelser, og der måles iltsvindi amtets dybe målestation syd for Ven hvert efterår /1, 2/.1.3

Bundforhold (sediment)

Omkring Vedbæk er bundsubstratet ifølge /12/ dels residualbund på moræ-ne og dels sandbund, hvor der kan være lokale forekomster af grus og sten.Sandbunden ligger som et bælte midt igennem indvindingsområdet, i dennord-sydgående retning.2/122/13

Macoma-samfund udmærker sig netop ved at eksistere i dybder fra –2 tilomkring – 15 meter, afhængigt af stabilitet af temperatur og salinitet. Ma-coma-samfundet består typisk af arter som dyndsnegle, Sandorm og for-skellige havbørsteorme samt diverse muslinger som Sandmusling, Hjerte-musling og Østersømuslingen,Macoma baltica,der har lagt navn til samfun-det. Ved de mindste dybder findes endvidere ofte Blåmuslinger og Tanglop-per, mens de dybereliggende områder huser såkaldte marine regnorme;’Oligochaeta’ /4, 9/.Fjord-samfundet, også kaldet Abra-samfundet /4/ eller Syndosmya-samfundet /3/, er opkaldt efter muslingenAbra (Syndosmya) alba.Dennemusling lever typisk i sandede bundforhold, med et vist indhold af fine par-tikler. Fjord-samfundet ligger omkring saltspringlaget, og kan tage forskelli-ge former, afhængig af mængden af fine, eventuelt organiske, partikler.Fjord-samfundet vil dog som udgangspunkt altid indeholde de to muslin-gearter,Abra alba, Macoma calcareasamt havbørsteormenTerrebellidesstroemi.Sedimenttypen er afgørende for hvilke andele de nævnte arter ud-gør af individantallet, hvorAbra albavil være mere udbredt i områder medfærre fine partikler end med højt indhold deraf. Typisk for arterne som leveri Fjord-samfundet er, at de er nedgravede i bunden, og lever af de organi-ske partikler der deponeres herpå. Fjord-samfundet overtager hvor Maco-ma-samfundet slutter, med en overgangsfase hvor samfundene sameksiste-rer. Dette er typisk i 12-14 meters dybde /4, 9/.Den relativt korte afstand fra amtets lavvandede station i Nivå Bugt gør, atdet er rimeligt at vurdere at bundsamfundet ved Vedbæk, hvor dybderne erde samme, minder om hvad der er fundet dér (se figur 5.3). Samfundet iNivå Bugt er domineret af havbørsteormene varFabrici astellarisogPy-gospio elegans,oligochaetenTubificoides benedeni,dyndsnegle (Hydrobiasp.) samt ØstersømuslingenMacoma balticaog SandmuslingenMya arena-ria.Endvidere var der også en del krebsedyr, domineret afGammarus sp./2/.Ved undersøgelserne blev der øst for Espergærde blev der fundet hav-børsteormeneGalathowenia oculata, Ampharete baltica, Maldane sarsiiogRhodine gracilior.Muslingerne i området var domineret af Hvid Pebermus-ling (Abraalba),Molboøsters (Arcticaislandica)og Hampefrømusling (Cor-bula gibba)samt Almindelig Foldmusling (Thyasiraflexuosa).Der var ogsåen del krebsedyr, særlig KommakrebsenDiastylis rathkei.Af pighuder varsærligtEchinocardium cordatumtalrig /2/.

I forhold til råstofindvinding, er bundfauna-arter, der ikke har pelagisk lar-vefase, særligt sårbare da rekrutteringen foregår fra nærområdet, og derforer afhængig af, at området ikke forstyrres. Øresundsvandsamarbejdets rap-port om bundfauna, beretter, at halvdelen af arterne på middeldybe og dybestationer udgøres af arter, der kun har kort planktonisk larvefase, eller sletingen /4/.Almindelig Ledtang (Polysiphoniafucoides)og Blæretang (Fucusvesiculosis)er de dominerende arter i Nivå Bugt. Derudover er der på stenene relativtstore forekomster af både røde og brune skorpeformede alger. Andre hyp-pigt forekommende arter er grønalgerne Rørhinde (Enteromorphaintestina-lis),og Silke vandhår (Cladophorasericea),som er karakterarter for næ-ringsstofsbelastede brakvandsområder /2/.1.5

Fisk

I Nivå Bugt har undersøgelser vist, at der lever Hvilling (Merlangiusmerlan-gus),Hornfisk (Belonebelone),Rødspætte (Pleuronectesplatessa),Torsk(Gadusmorhua),Makrel (Scomberscombrus),Hestemakrel (Trachurustra-churus),Skrubbe (Platichthysflesus)og Ål (Anguillaanguilla)/5/. Endvidereer der store bestande af Sild (Clupeaharengus)/9/.Da fisk er mobile, vil de dog ikke være påvirket af råstofindvinding, særligtfordi påvirkningen er kortvarig. Derimod er demersal gydning, dvs. hvoræggene klæber til bundsedimentet, relevant at belyse.I Danmark findes der nogle få arter fiskearter der gyder demersalt. Disse erHornfisk, Tobis (Ammodytestobianus),Sild og Stenbider (Cyclopteruslum-pus),hvoraf Sild og Tobis er kommercielt interessante arter. Ifølge Worsøeet al. /6/ gyder Tobis ikke i de indre danske farvande og Hornfisk og Stenbi-der gyder i det helt kystnære bælte, dvs. på lavere vand, end hvor der ind-vindes råstoffer.Sildens foretrukne gydeområder er i dybder ned til omkring 10 m, med groftsand eller grus som bundsubstrat. Æggene klækkes på omkring to uger,hvorefter fiskelarverne er pelagiske. Silden er sandsynligvis stedtrofast, ogvil derfor vende tilbage til det sted, hvor den selv blev udklækket, for at gy-de. Er dette sted blevet fysisk ændret, vil silden ikke kunne genkende singydeplads, og lokalbestanden vil muligvis gå til grunde /7/.Der findes forårsgydende Sild i mange fjord- og kystnære områder i Katte-gat /6/, men der er ingen konkrete oplysninger om, at silden skulle gyde iområdet omkring Vedbæk. Da Sildens foretrukne substrattype til gydning

endvidere kun er til stede i mindre lokale banker indenfor indvindingsområ-det vurderes det derfor, at området ikke har væsentlig betydning for Silden.1.6

Fugle

Særligt interessante fugle i forhold til råstofindvinding, er primært de arterder fouragerer i vandet hvor indvindingen foregår. Disse fugle generes ty-pisk af sedimentfanen, hvis de benytter synet til fødesøgning, eller af over-lejring af sediment på eksempelvis muslingebanker.Til de fouragerende havfugle hører dykænderne, som Troldand (Aythyafuli-gula)og Ederfugl (Somateriamollissima)og om vinteren også Spidsand(Anasacuta),Bjergand (Aythyamarila)og Hvinand (Bucephalaclangula).Derudover fouragerer Toppet Skallesluger (Mergusserrator)på havet. Omvinteren desuden Havlit (Clangulahyemalis),Toppet lappedykker (Podicepscristatus)samt Lille og Stor Skallesluger (Mergusalbellus, M. Merganser).I Nivå Bugt, der ligger umiddelbart nord for Vedbæk, er der generelt en delTroldænder, Ederfugle samt Toppet skallesluger. Derudover er der ogsåBjergand, Hvinand, Sortand (Melanittanigra),Fløjlsand (Melanittafusca),Toppet Lappedykker og Havlit. Skarven(Phalacrocorax carbo)er også ud-bredt. Der er desuden også en mængde svaner, gæs og andre ænder, deralle holder til ved de mere lavtvandede områder /8, 10/.1.7

Marin arkæologi

Ifølge Marin søgning på DKC online findes der ingen marinarkæologiske fundi området omkring indvindingsområdet ved Vedbæk /11/.

De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og danner skyllebanker.Skyllebankerne bliver som regel efterfølgende indvundet.Ved ralindvinding returneres sandfraktionen svarende til materiale < 4-6mm, afhængig af soldet. Ved slæbesugning dannes der spor, som er � - ½m dybe og 1-2 m brede.Efter indvinding udfyldes hullerne med tiden med sediment, det indfyldtesediment er generelt fingere end det omgivende. Indfyldningshastigheden erafhængig af en lang række faktorer: Stormfrekvensen, sandvandring og detmobilisérbare overfladesediment i de omkringliggende områder.2.2

Overfladesedimentfordeling

I forbindelse med indvindingen af sand, returneres materiale > 2 eller 4 mmtil havet. Som konsekvens heraf, vil der efter indvinding ligge en skylleban-ke af grovere substrat end den omkringliggende bund. Dette materiale kanfungere som substrat for sessile organismer og alger. Ved indvinding af grusog sten, returneres sandfraktionen, der så vil komme til at blive domineren-de overfladesediment.

Bundfauna og –flora

For både slæbe- og stiksugning gælder, at fauna og flora går tabt, hvor su-gefoden arbejder. Efter ophør starter en rekolonisering, hvor svømmendearter og arter med planktonisk larvestadie som regel kommer først. Derefterstarter en indvandring fra omkringliggende arealer. I forbindelse med byg-ningen af Øresundsbroen var rekoloniseringstiden 2-5 år.Ved stiksugning ender størstedelen af det udledte materiale i skibets umid-delbare nærhed, hvor der kan dannes en skyllebanke af sand, sten og grus.Skyllebankens tykkelse og udbredelse varierer efter udnyttelsesgraden. Vis-se organismer der dækkes af skyllebanken må forventes at gå tabt, såsomSandmuslingenMya arenaria,der i sin voksne tilstand ikke er mobil.Undersøgelser tyder på, at visse arter af bundlevende organismer i nærhe-den af indvindingen indirekte kan generes af det tilbageledte materiale. Det-te materiale vil særligt have en effekt på fødeindtaget for de bundlevendeorganismer, som lever af organisk materiale, der enten filtreres fra vandsøj-len eller bundmaterialet. Det fine stof som ledes tilbage, vil, såfremt det eruorganisk, således ’fortynde’ indholdet af fødeemner i forhold til organis-mens maksimale filtrationskapacitet. Det bør dog noteres, at blåmuslinger inogle tilfælde får en øget vækst, som følge af forøget fødetilgang.8/128/13

Bliver sugehullet meget dybt, kan der med tiden opstå iltsvind, grundet se-dimentation af organisk materiale og manglende omrøring i dette hul. Efteriltsvindshændelser ses ofte primært en nedgang i biomassen af bløddyr. Atbløddyr er dem der lider mest under iltsvindshændelser skyldes, at de leverved bunden og er relativt immobile. Efter den landsdækkende iltsvindshæn-delse i 2002 sås dog også, at antallet af mollusker ikke var påvirket, hvilketfortæller, at der hurtigt sker en indvandring af disse arter til området. Dettehænger sammen med, at mange bløddyr har et planktonisk larvestadie, ogderfor kan transporteres over store afstande med vandpakker fra andre om-råder.2.4

Sedimentspild

Ved indvinding af ral med stiksugning, er der et spild af finstof og sand (0-4mm), idet det er materialet større end 4 mm der er ønsket, mens materialetmindre end 4 mm ledes tilbage med skyllevandet.Omfanget af sedimentspildet er således dels bestemt af stenprocenten ogdels af mængden af sand der dækker forekomsten.Det tilbageledte materiale kan opdeles i to typer:•Sandet (0,06 mm til 4 mm) synker hurtigt og aflejres i praksis påsugepositionen.•Finstof (ler og silt) har langsommere faldhastigheder og vil danne ensedimentfane omkring og nedstrøms skibetUndersøgelser gennemført i Øresund af Kiørboe og Møhlenberg /7/ samtundersøgelser på flere udenlandske lokaliteter viser, at koncentrationen afopslemmet materiale er på niveau med baggrundskoncentrationen i en af-stand af 0,7 til 1 km fra indvindingsfartøjet.Ved indvinding af sand, ledes materiale større end 4 mm tilbage. Dennefraktion sedimenterer stort set på indvindingsstedet. Derudover tabes lidt iler – silt fraktionen (0-0,06 mm) og lidt finsand (0,06-0,2 mm).Ved slæbesugning er tabet det samme, blot fordeles det i et meget tyndt lagover et langt større område langs skibets sejllinie.2.5

Kemiske effekter

Udover iltsvind, kan sugehuller medføre, at der med overløbsvandet frigivesen begrænset mængde næringssalte til vandsøjlen fra det oppumpede se-diment. Den frigivne mængde næringssalte er dog uhyre beskeden i forhold9/129/13

til recipientens samlede vandvolumen og de fra land tilledte mængder. Den-ne belastning vurderes derfor ikke til at være væsentlig.2.6

Fisk

De eksisterende fiskebestande bliver ikke direkte påvirket af indvindingenda forstyrrelsen fra fartøjet og indvindingsaktiviteten vil få voksne og juve-nile fisk til at flygte.Da der ikke findes oplysninger om, at området omkring Vedbæk huser gy-dende Sild, vurderes det endvidere at indvindingen heller ikke har en effektpå Sildens yngel /7/.En ikke kvantificeret påvirkning af fisk er registreret, idet der under sejladser konstateret, at områder med sugehuller tiltrækker fiskestimer. Detteskyldes sandsynligvis, at de ændrede topografiske forhold tiltrækker fisk,idet det ofte ses, at fisk holder til ved skrænter.2.7

Fugle

Havdykænder inklusiv skalleslugerne, som er dagaktive, er afhængige afsigtbarhed, hvorfor sedimentfanen fra indvindingsområdet har en betydningfor deres fouragering. Ederfugl (Somateriamollissima),Havlit (Clangulahyemalis),Troldand (Aythyafuligula)og Toppet Skallesluger (Mergusserra-tor),og de resterende fugle som er til stede i området, foretrækker dog atholde sig på afstand af indvindingsfartøjer og vil derfor søge væk fra områ-det, i det omfang sedimentfanen hindrer deres fødesøgning. Derfor bliver detilstedeværende fugles adfærd kun midlertidigt hindret af indvindingsaktivi-teten.Området er dog ikke er et vigtigt raste- eller fourageringsområde for de fle-ste arters vedkommende, og forekomsten af fugle i området er spredt.2.8

Fritidsinteresser

I forbindelse med den eksisterende indvinding, har der ikke været konfliktermed fritidsinteresser. Det forventes ikke, at den fremtidige indvinding vilgive ophav til konflikter af en sådan karakter.

Emissioner til luft

Luftemissioner for sejlads og indvinding er baseret på gennemsnitsbetragt-ninger af Skov- og naturstyrelsens delnøgletal for indvinding af fyldsand/12/. Dette er gjort, idet der indsejles med fartøjer på dels omkring 425 m3og dels op mod 800m3, hvor sidstnævnte dog ikke udnyttes til fulde, pga.særlige indsejlingsforhold i Avedøre Havn, som er den hyppigst benyttede. I

Referencer:/1/Overvågning af det sydlige Kattegat 2003. Frederiksborg Amt,Teknik og Miljø, 2004Overvågning af Øresund 2003. Frederiksborg Amt, KøbenhavnsAmt, Roskilde Amt og Københavns Kommunes Miljøkontrol,2004Danmarks Natur, Bind 3, HavetØresunds bundfauna – temarapport. Øresundsvandsamarbej-det. 2002Fiskeundersøgelser i Fjorde og kystnære, marine områder. Ud-redning 2000, Fiskeøkologisk Laboratorium 2000Gyde- og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsø-en, Skagerrak og Kattegat. DFU rapport, nr. 118-02. Worsøe,L, Horsten, M. B. og Hoffmann, E., Danmarks Fiskeriundersø-gelser, 2002Sletter havet alle sporene? En biologisk undersøgelse af miljø-påvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljøministeriet, fred-ningsstyrelsen, 1982Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000.Faglig rapport fra DMU nr. 356. Miljø- og Energiministeriet,2001http://www.oresundsvand.dk/dansk/html/body_fish.htmlhttp://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&ID=25284http://www.dkconline.dkRåstofindvinding. Energiforbrug og emissioner, Skov- og Natur-styrelsen, 2000

Bundtopografi

Figur 1-1 Indvindingsområde 554-D, Vedbæk, beliggende ud for ky-

sten ved Rungsted

Hydrografi

Bundforhold (sediment)

Figur 1-2 Sedimentfordelingen ved Vedbæk.

Bundfauna og – flora

Figur 1-3 Indvindingsområde 554-D, Vedbæk, samt de omkringlig-

gende undersøgelsesstationer

Fisk

Fugle

Marin arkæologi

Hydrografi

Overfladesedimentfordeling

Bundfauna og –flora

Sedimentspild

Kemiske effekter

Fisk

Fugle

Fritidsinteresser

Emissioner til luft

I alt

Tabel 2-1 Emissioner ved indvinding og sejlads mellem Vedbæk og

Gilleleje Havn

Støj

Marin arkæologi