MIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren som opfølgning på svar på MIU alm. del - spm. 201 vil oversende de nævnte VVM-screeninger fra 2006 foretaget af Skov- og Naturstyrelsen, til miljøministeren

Rohde Nielsen A/S skal herved under henvisning til Råstoflovens § 20 ansøge om tilladelse,til indvinding af råstoffer i perioden fra og med 1. januar 2007 til og med 2016 i område554-A Skovshoved. Subsidiært ansøges om tilladelse til indvinding af den under pkt. ”Ad § 3,stk. 2, nr. 1” angivne mængde i en periode over 3 år fra 1. januar 2007.

Indvindingsmængderne vil variere fra år til år afhængig af afsætningsbehovet inden for kyst-reduktion, levering af fyldsand, byggebranchen og til infrastrukturprojekter. De indvundnematerialer vil som nævnt bestå af sand, grus og ral], og hvilken type materialer der skal ind-vindes vil afhænge af afsætningsbehovet inden for de nævnte brancher og formål. Tildelingaf den ansøgte mængde over de ansøgte principale og subsidiære perioder er nødvendig forvaretagelse af det samfundsmæssige behov og beredskab for så vidt angår kystopfyldning,levering af fyldsand samt infrastrukturprojekter.

Det ansøgte område, 554-A Skovshoved, ligger i den centrale del af Øresund, ca. 1,7 til 4,5km øst for Skovshoved, på vanddybder mellem ca. 6 og 8 m. Den eksisterende viden om rå-stoffer i Øresund stammer hovedsagelig fra undersøgelser udført for at vurdere mængden aftilgængeligt sand og grus til en eventuel Saltholm lufthavn, og stammer derfor tilbage fra1974. Senere, i 1990, er disse data, samt en række andre mindre undersøgelser gennemgå-et i en rapport fra Skov- og Naturstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen 1990). På baggrund afde eksisterende data er det kun muligt at udpege en række spekulative ressourcer i Øre-sund. Spekulativ ressource vil sige, at ressourcen i de foreliggende data er mindre veldoku-menteret end de sandsynlige ressourcer. Det ansøgte område omfatter størstedelen af en afdisse spekulative ressourcer. Der er ikke foretaget nogen detailleret kortlægning af området,men forekomsten er kort beskrevet i GEUS’s Evaluering af Sand- og Grusressourcer på detdanske havområde, GEUS rapport nr. 1997/13. Område 554-A, Skovshoved omfatter stør-stedelen af det område, der er benævnt ressource 554010. Forekomsten er karakteriseretsom en marin, fossil kystaflejring, af typen fyldsand 4, dvs. et lavkvalitetsprodukt med enstor spredning i kornstørrelsesfordelingen. De foreliggende opgørelser over ressourcerne iområdet er baseret på et skøn. Der antages at kunne være op imod 2,5 mio. m3fyldsand i

Der henvises ligeledes til punkt ”Ad § 3,stk. 2, nr. 5 Overfladesediment” nedenfor og til, atområdet er et overgangsområde, som tidligere i forbindelse med udlægningen af overgangs-områder er kortlagt. Der henvises endvidere til de hos Skov- & Naturstyrelsen foreliggendeoplysninger om råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning iområdet samt til de tidligere af Skov- & Naturstyrelsen anslåede råstofmængder i området.

Rohde Nielsen A/S’ indvinding vil ske med fartøjer med tilladelse efter råstoflovens § 19 ogsom nærmere angivet nedenfor under ”Ad § 3, stk. 2, nr. 10”. Disse fartøjer kan foretagebåde stiksugning og slæbesugning, og indvindingsmetoden vil blive bestemt ud fra, hvad deri den konkrete opgave anses for mest hensigtsmæssigt.

Hydrografi, saltholdighed og iltforholdForholdene i Østersøen er bestemt af de overordnede strømninger mellem brakt vand fraØstersøen og saltere vand fra Nordsøen og Kattegat. Vandmasserne er generelt lagdelte(springlag) fra slutningen fra februar til og med november. I vintermånederne er der normaltobserveret ensartet salinitet og temperatur i hele vandsøjlen. I perioden med lagdeling liggersaltholdigheden i overfladevandet generelt på 14-26 ‰, mens bundvandet ligger på 24-

I 2004 varede iltsvindet i Øresund længere end normalt, men der blev ikke målt kraftigt ilt-svind (< 2 mg). Der blev registreret iltsvind fra ca. 15 meters dybde til bunden, og det dæk-kede et areal på ca. 240 km2. På stationer med vanddybder mindre end 15 meter, blev derikke målt iltsvind i 2004. Dette svarer til de forrige år. Målsætningen om et iltindhold på over4 mg/liter er således ikke opfyldt i selve Øresund. På amtets målestation 1942 ved Strand-møllen i umiddelbar nærhed af indvindingsområde 554-A er der i 2004 målt iltindhold ibundvandet med 6,4 mg ilt/l som det laveste (Københavns Amt, 2004). Iltindholdet holdersig på dette gode niveau også i 2005 (DMUs MADS-database). Der er således generelt godeiltforhold i dette område.

Næringsstoffer og planteplanktonVed målestation 1942, Strandmøllen er der i 2004 målt næringsindhold i vandet med 262�g/l total kvælstof og 15 �g/l total fosfor som tidsvægtede middelværdier (Københavns Amt,2004). I 2004 var koncentrationerne af både totalkvælstof og totalfosfor på alle tre målesta-tioner generelt lavere end langtidsmiddelværdierne. I Øresund er vandgennemstrømningenstor og N/P forholdet afspejler derfor i høj grad N/P forholdet i de det vand der tilføres fraØstersøen og Kattegat.

I det centrale Øresund er planktonindholdet som regel lavt hele året. I 2004 var plankton-biomassen i det centrale Øresund relativ høj i forhold til de foregående 4 år. Der findes tilsy-neladende en skillelinie omkring Ven i forhold til algesammensætningen, idet det overvejen-de er Kattegats algesamfund, der registreredes på den nordligste station, imens vandet i Kø-ge Bugt hovedsageligt stammer fra Østersøen. Dog består forårsopblomstringen i slutningenaf marts hovedsageligt af kiselalgenThalassiosira nordenskioldiipå begge stationer (Køben-havns Amt, 2004).

Bundfauna og vegetationIndvindingsområdet ligger i den del af Øresund, hvor bundfaunaen på dybder større end 10meter beskrives som et Macoma-samfund eller lavtvandssamfund. Denne sammensætning afbunddyr er almindelig på lavere vand langs kysten i de indre danske farvande. De arter somnæsten altid findes i Macoma-samfundet er østersømuslingenMacoma balthica,dyndsneglenHydrobia sp.og havbørsteormenPygospio elegans.Det er karakteristisk, at disse arter erhårdføre og stresstolerante.

Ved Tårbæk syd for indvindingsområdet er antallet af individer også noget lavere end på denordlige stationer. Omkring halvdelen af individerne var polychaeter (51 %) og en tredjedelmuslinger (32 %). Der var kun omkring 1 % krebsdyr. De hyppigste arter var børsteormenScoloplos armigerog muslingenCorbula gibba(Øresundsvandssamarbejdet, 2003). Forbundfaunaen har der i 2004 været en tendens til en positiv udvikling i det nordlige Øresund(Københavns Amt, 2004).

Ålegræs vokser i det meste af Øresunds kystområder, som er meget velegnede til at huseudbredte bede af ålegræs idet der overordnet set er sandbund hele vejen fra Gilleleje i nordtil Køge Sønakke i syd. Amtet undersøger ålegræs på 6 transekter i Nivå Bugt og 9 transek-ter i det centrale Øresund. Dybdeudbredelsen af ålegræs i Øresund påvirkes af udledningerfra land på to måder: Dels vil en øget planktonvækst mindske vandets sigtdybde og dermedlysindstrålingen ved bunden, men derudover vil en for stor opvækst af trådalger både kunneudskygge ålegræs og medvirke til et øget iltforbrug ved ålegræssets vækstpunkt og dermedkvæle ålegræsset. Den maksimale dybdeudbredelse for ålegræs er for første gang i en læn-gere årrække øget signifikant i 2003 i hele Øresund (Øresundsvandssamarbejdet, 2003).

Antallet af fastsiddende makroalgearter ligger på mellem 20 og 30 på de målte transekter iØresund i 2001. Det er tydeligt, at artsantallet i den centrale del af Øresund er domineret afenårige mindre følsomme arter, der bedre udnytter de store udsving i tilgængelig næringsamt bedre tåler de varierende saltholdigheder i vandet. Antallet af enårige alger er faldet udfor Tårbæk i forhold til undersøgelserne foretaget i starten af halvfemserne. Det ser ud somom, de bredløvede forureningstolerante grønalger såsom søsalat er forsvundet. Dæknings-graden af trådalger stiger, når vi kommer længere syd på i sundet, og brunalgearternePi-layellaogEctocarpus- også kaldet fedtemøg bliver mere dominerende end rødalgearterne (Øresundsvandssamarbejdet, 2003).

FiskDe kommercielle arter som torsk, skrubbe, rødspætte og sild bliver hvert år undersøgt afDanmarks Fiskeriundersøgelser og Fiskeriverket. For de ikke kommercielle arter er der der-imod ikke så meget information. I Nivå Bugt og Køge Bugt er der foretaget lokale kystnærefiskeundersøgelser. Undersøgelsen i Nivå Bugt i 1997 viste, at der i dette område var mindst27 fiskearter. De hyppigste arter var hvilling, torsk, makrel, skrubbe og rødspætte. Vægt-mæssigt var torsk, makrel, skrubbe og hornfisk de dominerende arter. I Køge Bugt blev der i2001 fundet 30 arter. De hyppigste arter var tobiskonger, skaller, trepiggede hundestejler ogbrisling. Vægtmæssigt var det skalle, skrubbe og aborre samt hornfisk, der dominerede

PattedyrI Øresund findes der 3 faste lokaliteter med sæler – ved Falsterbo, på Saltholm og ved Grå-en/Gipsön vest for Landskrona. Derudover findes nogle mindre lokaliteter, hvor der ofte sessæler – for eksempel syd for Helsingør og sydøst for Amager. Den største koloni i Øresund erved Falsterbo. Her findes der på sandrevet Måkläppen syd for Falsterbo en koloni med bådespættede sæler (Phocavitulina)og gråsæler (Halichoerusgrypus).Ved Falsterbo er der taltop til 125 spættede sæler og 40 gråsæler i august. Under byggeriet af Øresundsforbindelsenblev der løbende observeret spættede sæler ved Saltholm (Øresundsvandssamarbejdet,2003). Den samlede bestand af sæler i Øresund er således kun omkring 200 spættede sælerog op til ca. 50 gråsæler.

Den mest almindelige hval i Øresund er marsvinet (Phocoenaphocoena).De er observeretmange gange i Øresundsområdet inden for de seneste år. De er dog ikke nær så hyppige iØresund og Østersøen, som de er i Kattegat og farvandet omkring Fyn. Årsagen til at der erfærre marsvin i Øresund, Køge Bugt og Østersøen er ikke kendt, men kunne være forstyrrel-ser (mange færger og motorbåde), forurening eller måske manglende fiskeforekomster. Un-dersøgelser tyder på, at der nu (2000-2002) er flere marsvin i det nordlige Øresund, end dervar i perioden 1984- 1990. Antallet af strandede marsvin og marsvin, der fanges i fiskegarn,er også steget siden (Kinze et al., 2003).

Af andre hvaler som også er observeret i Øresundsområdet er delfiner hvidnæse, grindehval,hvidhval, narhval, døgling, alm. næbhval, vågehval og finhval. I perioden december 2000 tilapril 2001 blev der desuden observeret almindelig delfin (Delphinusdelphis)i Øresund og detilstødende farvande 1980'erne (Øresundsvandssamarbejdet, 2003).

FugleDer er i den sydøstlige del af Kattegat gennem vintermånederne observeret hyppig fore-komst af fiskespisende alkefugle som alk (Alcatorda)og lomvie (Uriaaalge)samt mågefug-lene: stormmåge (Laruscanus),sildemåge (Larusfuscus),svartbag (Larusmarinus),malle-muk (Fulmarusglacialis)og ride (Rissatridactyla)foruden edderfugle (Somateriamollissi-ma),hvis hovedføde er muslinger (Durinck et al., 1994). De forholdsvis lavvandede dele afden østsjællandske kyst er velegnede som raste-, opholds- og fourageringsområder i perio-der over vinterhalvåret.

Øvrige forholdIfølge det kulturhistoriske centralregister er der ikke fundet effekter af kulturhistorisk inte-resse indenfor eller i nærheden af indvindingsområdet (Kulturarvstyrelsens hjemmeside,2006). Ved indvinding i området vil der blive taget behørigt hensyn til Kulturarvsstyrelsensanvisninger, såfremt der i øvrigt påtræffes fortidsminder.

Stiksugningen vil efterlade sugehuller, som afhængig af sugedybde og fremgangsmåde, vilkunne fungere som sedimentfælder. Sugehullerne kan være indtil 10 meter dybe og 10-50meter i diameter (Hygum, 1993). I områder med sammenhængende sugehuller kan der skeen generel sænkning af havbunden inden for indvindingsområdet.

Ved anvendelse af slæbesugning efterlades indvindingsområdet som en mosaik af 1-2 meterbredde og indtil 0,5 meter dybe slæberender (Hygum, 1993). Herved efterlades mere ellermindre uberørte områder imellem slæberenderne, hvorfra rekolonisering kan finde sted. Vedslæbesugning påvirkes et langt større areal end ved stiksugning.

Da indvindingsområdet er omfattet af overgangsbestemmelserne, gør det sig særligt gæl-dende, at havbunden er præget af hidtidige råstofindvindinger. Som følge af strømforholdeneog den bundnære sandtransport i området vil sugehuller hurtigt opfyldes. Indvindingen vilikke have nogen nævneværdig effekt på frekvens eller omfang af iltsvind i området.

Fiskefaunaen samt den mobile del af bundfaunaen i indvindingsområdet vil sandsynligvis kunblive indirekte berørt, idet en stor del af disse dyr under indvindingen vil søge bort fra områ-det. Under gunstige sigt- og iltforhold er det sandsynligt, at nogle fisk vil øge deres fourage-ring i området efter fødeemner, der som følge af indvindingen ophvirvles eller blotlægges.Rekoloniseringen af området med mobile arter vil ske i løbet få uger.

SedimentspildDer må ifølge GEUS forventes spilmateriale i forbindelse med indvinding i området. Sedi-mentspild er en uundgåelig følge af råstofindvinding ved stiksugning og slæbesugning. Dervil kun i sjældne tilfælde forekomme tilførsel af spildt bundmateriale fra indvindingsområdettil omkringliggende områder. Der er derfor meget lille risiko for en påvirkning af bl.a. poten-tielle fourageringsområder for trækfugle og rekreative områder. Eftersom der tidligere er ind-

Spild i sandfraktionen (0,063-2,00 mm) samt grovere grus og ral-materiale falder stort setpå indvindingsstedet, mens effekten af spild i siltfraktionen, alt efter strøm og dybdeforhold,vil kunne måles i betydeligt større afstand fra indvindingsfartøjet. I Øresund viste undersø-gelser, at koncentrationen af opslæmmet materiale som følge af sandsugning var på niveaumed baggrundskoncentrationen i en afstand af ca. 1 km nedstrøms indvindingsfartøjet (Hy-gum, 1993). Der forventes ingen langtidspåvirkning (måneder/år) af bundfaunasamfundetuden for indvindingsområdet. Det forventes dog at sedimentspild på niveau med spildet vedindvindingsaktiviteter har en korttidseffekt (timer) på suspensionsernærere, herunder bl.a.blåmuslinger i en afstand op til 1-1,5 km nedstrøms fartøjet. På denne afstand er der dog in-gen langtidseffekt (Lisbjerg, 2002). Det forventes dog, at effekten af spild på et tilgrænsendeområde med bundvegetation og blåmuslinger vil være marginalt og kortvarig.

Indirekte kan fiskefaunaen samt algevegetation og hårdbundsfauna i tilgrænsende områderblive berørt af sedimentspildet fra selve indvindingen. Generelt transporteres spildet dog ho-vedsageligt langs bunden til dybere områder i strømmens hovedretning, mens kun en mindredel fordeles på mere lavvandede flader (GEUS et al., 2000).

Sedimentspildet kan medføre flugtadfærd for fisk. Torsk og sild udviser flugtadfærd ved sålave spildkoncentrationer som 3 mg/l (Øresundskonsortiet, 1998). Der er potentiel risiko for,at områdets bestand af torsk og de mere stationære rev tilknyttede arter i perioder kan på-virkes; men det anses for usandsynligt, at påvirkningen skulle være større end under tidlige-re indvindingsaktiviteter.

Grave- og indvindingsaktiviteter i havbunden kan medføre frigivelse af næringsstoffer tilvandsøjlen fra det opslæmmede sediment. De frigivne næringsstoffer kan lokalt medføre for-øget vækst af planktonalger samt eutrofieringsbetingede trådalger. Denne påvirkning ansessom yderst marginal.

Fugle og pattedyrDen væsentligste påvirkning på fugle og havpattedyr i og omkring indvindingsområdetSkovshoved må forventes at skyldes en forøget forstyrrende effekt som følge af øget sejladsog generel øget aktivitet som følge af indvindingsaktiviteten. Sammenlignet med den nuvæ-rende aktivitet i området forventes dog ingen yderligere påvirkninger som følge af en fortsatindvindingsaktivitet.

Indvindingsaktiviteterne anses ikke at være i væsentlig konflikt med rekreative interessersom eksempelvis fritidsfiskeri, fritidssejlads mv. eller med marinarkæologiske interesser. Så-fremt der under indvindingen bliver fundet fortidsminder eller tegn på fortidsminder, vil Kul-turarvstyrelsens anvisninger blive fulgt.

Det er GEUS opfattelse, at råstofindvinding i området kun vil have en ringe påvirkning af dentilstødende kyst. Det er Bioconsult’s vurdering, at råstofindvinding i området kun vil have enmeget begrænset eller ingen negativ påvirkning af de biologiske og rekreative værdier i til-stødende områder.

Det er vurderet, at der ikke som led i nærværende ansøgning er grundlag for at udarbejdeVVM-redegørelse, jf. bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999. Dette skyldes blandt andet, atarealet, der ansøges om tilladelse til, er et overgangsområde, som i mange år har væretgenstand for råstofindvinding og hvorom der er stor viden, både blandt indvindingsvirksom-hederne og i Skov- og Naturstyrelsen.

I vurderingen af indvindingens omfang på miljøet må endvidere tages i betragtning, at der tilindvindingen i henhold til nuværende lovregulering alene vil blive anvendt skibe med tilladel-se efter råstoflovens § 19. Dette indebærer, at skibene ikke vil have en størrelse på mereend 2.000 m3, og den samlede størrelse af den flåde der potentielt vil kunne foretage indvin-ding vil ikke overstige ca. 25.000 m3. Disse mængdebegrænsninger beskytter miljøet ogomgivelserne og sikrer, at indvindingen ikke vil ske med en uhensigtsmæssig intensitet.

Rohde Nielsen A/S er ISM (International Safety Management) certificeret. ISM-certificeringenstiller krav til sikkerheden til søs samt de miljømæssige aspekter, som aktiviteterne måttehave berøring med. I koncernen er der høj fokus på alle niveauer for en efterlevelse af destillede ISM-krav. Som Bilag [3] vedhæftes kopi af den gældende ISM-certificering (docu-ment of compliance) for Rohde Nielsen A/S. Alle Skibe, der anvendes, er udstyret med avan-ceret GPS-system, som sikrer nøjagtighed i både position og dybde.

Rohde Nielsen A/S’ aktivitet har primært bestået i levering af sand til infrastrukturopgaver,hvor der kan være store variationer i de årlige mængder, der skal leveres. At Rohde NielsenA/S generelt har forsynet det danske samfund med fyldmaterialer bevidnes af en betydeligindvinding af fyldsand fordelt over alle de danske farvande.

Rohde Nielsen A/S har endvidere til hensigt, at fremtidig indvinding skal benyttes til leveringaf råstoffer til forebyggelse af kystreduktion, levering af fyldsand og betonsand til byggein-dustrien og betonindustrien, levering af sømaterialer på den Jyske Vestkyst til brug forblandt andet motorvejsbyggeri mv. samt levering til større infrastrukturprojekter. Endvidereer det muligt, at de mængder der skal ansøges om at blive indvundet i henhold til nærvæ-rende ansøgning vil blive anvendt til forestående havneudvidelser i Grenå, Skagen, Næstvedog København. Det vil selvsagt styrke konkurrencen, at Rohde Nielsen A/S har de fornødnetilladelser til at kunne udføre denne aktivitet.

Rohde Nielsen A/S skal bemærke, at Rohde Nielsen A/S’ flåde af indvindingsfartøjer med §19-tilladelse er en moderne flåde, og at Rohde Nielsen A/S er det selskab med tilladelser ef-ter råstoflovens § 19, som igennem de seneste år har foretaget de væsentligste fornyelser afflåden. Flåden udgør således i dag en række skibe, der alle kan foretage effektiv indvinding,og som er indrettet på den miljømæssigt mest hensigtsmæssige måde.

GEUS, Carl Bro, Bio/consult og Dansk Hydraulisk Institut, 2000. The Baltic Gate. VVM rede-gørelse for sandindvinding. Hovedrapport. Rapport til Stigsnæs Innova-tors/Skælskør Kommune.Hygum, B., 1993. Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biolo-giske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr. 81: 1-68.Kinze, C.C., T. Jensen og R. Skov, 2003. Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002. BiologiskeSkrifter, nr. 2, 2003: 1-43.Kulturarvstyrelsen, 2006.www.dkconline.dkKøbenhavns Amt. 2004. Øresund 2004. Teknisk rapport udarbejdet i samarbejde med Frede-riksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Kommune.Lisbjerg, D., Kjerulf-Pedersen, J. og Dahl, K., 2002. Biologiske effekter af råstofindvinding påepifauna. Faglig rapport fra DMU, Nr. 391,2002.Miljømisteriet, 2005. Råstofproduktion i Danmark 2004. Skov og Naturstyrelsen.Pedersen, P. 2000. Råstofindvinding. Energiforbrug og emissioner. Rapport til Skov- og Na-turstyrelsen. Miljøgruppen ApS: 1-109.Øresundsvandssamarbejdet, 2003. Status for Øresunds havmiljø. Udarbejdet af J. B. Han-sen, C. Carlsson, L. A. Angantyr, M. Hein, L. Nerpin, O. Nordell, J. Burgdorf Nielsen,P. Gøransson, K. Sørensen og F. Bjerre.Øresundskonsortiet, 1998. Assessment of the Impact on the Marine Environment of the Øre-sund Link: 1-170.

Indvindingslok. 554-A

Habitatomr. 126

EF-fuglebeskyttelsesomr. 110

Indvindingslok. 554-A

Habitatomr. 126

EF-fuglebeskyttelsesomr. 110