MIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren som opfølgning på svar på MIU alm. del - spm. 201 vil oversende de nævnte VVM-screeninger fra 2006 foretaget af Skov- og Naturstyrelsen, til miljøministeren

Indvindingsmængderne vil variere fra år til år afhængig af afsætningsbehovet inden for kyst-reduktion, levering af fyldsand, byggebranchen og til infrastrukturprojekter. De indvundnematerialer vil som nævnt bestå af ral, sand og grus, og hvilken type materialer der skal ind-vindes vil afhænge af afsætningsbehovet inden for de nævnte brancher og formål.

Det ansøgte område, 554-B Nivå Flak, ligger i Øresund, i Nivå Bugten, ca. 4 til 6,5 km sydøstfor kysten ved Nivå, på vanddybder mellem ca. 10 og 16 m. Den eksisterende viden om rå-stoffer i Øresund stammer hovedsagelig fra undersøgelser udført for at vurdere mængden aftilgængeligt sand og grus til en eventuel Saltholm lufthavn, og stammer derfor tilbage fra1974. Senere, i 1990, er disse data, samt en række andre mindre undersøgelser gennemgå-et i en rapport fra Skov- og Naturstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen 1990). På baggrund afde eksisterende data er det kun muligt at udpege en række spekulative ressourcer i Øre-sund. Der er ikke foretaget nogen detailleret kortlægning af området, men forekomsten erkort beskrevet i GEUS’s Evaluering af Sand- og Grusressourcer på det danske havområde,GEUS rapport nr. 1997/13. Område 554-B, Nivå Flak er beliggende inden for det område, derer benævnt ressource 554004. Forekomsten, der er spekulativ, er karakteriseret som en ma-rin, fossil kystaflejring, af typen fyldsand 4, dvs. et lavkvalitetsprodukt med en stor spred-ning i kornstørrelsesfordelingen. De foreliggende opgørelser over ressourcen i området erbaseret på et skøn. Der antages at kunne være op imod 3 mil. m3fyldsand i forekomsten.

Der henvises ligeledes til punkt ”Ad § 3,stk. 2, nr. 5 Overfladesediment” nedenfor og til, atområdet er et overgangsområde, som tidligere i forbindelse med udlægningen af overgangs-områder er kortlagt. Der henvises endvidere til de hos Skov- & Naturstyrelsen foreliggendeoplysninger om råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning iområdet samt til de tidligere af Skov- & Naturstyrelsen anslåede råstofmængder i området.

Danena ApS’ indvinding vil ske med fartøjer med tilladelse efter råstoflovens § 19 og somnærmere angivet nedenfor under ”Ad § 3, stk. 2, nr. 10”. Disse fartøjer kan foretage bådestiksugning og slæbesugning, og indvindingsmetoden vil blive bestemt ud fra, hvad der i denkonkrete opgave anses for mest hensigtsmæssigt.

Hydrografi, saltholdighed og iltforholdForholdene i Østersøen er bestemt af de overordnede strømninger mellem brakt vand fraØstersøen og saltere vand fra Nordsøen og Kattegat. Vandmasserne er generelt lagdelte(springlag) fra slutningen fra februar til og med november. I vintermånederne er der normaltobserveret ensartet salinitet og temperatur i hele vandsøjlen. I perioden med lagdeling liggersaltholdigheden i overfladevandet generelt på 14-26 ‰, mens bundvandet ligger på 24-34‰. Springlaget forekommer typisk i 15 meters dybde, men varierer fra 7-17 meter (Øre-sundsvandssamarbejdet, 2004).

I 2004 varede iltsvindet i Øresund længere end normalt, men der blev ikke målt kraftigt ilt-svind (< 2 mg). Der blev registreret iltsvind fra ca. 15 meters dybde til bunden, og det dæk-kede et areal på ca. 240 km2. På stationer med vanddybder mindre end 15 meter, blev derikke målt iltsvind i 2004. Dette svarer til de forrige år. Målsætningen om et iltindhold på over4 mg/liter er således ikke opfyldt i selve Øresund. På amtets målestation 1877 i Nivå Bugt iumiddelbar nærhed af indvindingsområde 554-B er der i 2004 målt iltindhold i bundvandetmed 7,2 mg ilt/l som det laveste. Der var således gode iltforhold i dette område (Køben-havns Amt, 2004).

Næringsstoffer og planteplanktonVed målestation 1877, Nivå Bugt er der i 2004 målt næringsindhold i vandet med 299 �g/ltotal kvælstof og 21 �g/l total fosfor som tidsvægtede middelværdier (Københavns Amt,2004). I 2004 var koncentrationerne af både totalkvælstof og totalfosfor på alle tre målesta-tioner generelt lavere end langtidsmiddelværdierne. I Øresund er vandgennemstrømningenstor og N/P forholdet afspejler derfor i høj grad N/P forholdet i de det vand der tilføres fraØstersøen og Kattegat.

I det centrale Øresund er planktonindholdet som regel lavt hele året. I 2004 var plankton-biomassen i det centrale Øresund relativ høj i forhold til de foregående 4 år. Der findes tilsy-neladende en skillelinie omkring Ven i forhold til algesammensætningen, idet det overvejen-de er Kattegats algesamfund, der registreredes på den nordligste station, imens vandet i Kø-ge Bugt hovedsageligt stammer fra Østersøen. Dog består forårsopblomstringen i slutningenaf marts hovedsageligt af kiselalgenThalassiosira nordenskioldiipå begge stationer (Køben-havns Amt, 2004).

Bundfauna og vegetationIndvindingsområdet ligger i den del af Øresund, hvor bundfaunaen på dybder større end 10meter beskrives som et Macoma-samfund eller lavtvandssamfund. Denne sammensætning afbunddyr er almindelig på lavere vand langs kysten i de indre danske farvande. De arter somnæsten altid findes i Macoma-samfundet er østersømuslingenMacoma balthica,dyndsneglen

I amtets bundfaunaundersøgelse ved Espergærde nord for indvindingsområdet er antallet afindivider faldet med 35 % fra 2003 til 2004 (2.260 pr m2), men der ses ikke en signifikantudvikling fra 1999 til 2004. Faldet skyldes en reduktion inden for både polychaeter og mus-linger. Antallet af pighude er dog forøget idet slangestjernenAmphiura filiformis ergået me-get frem og sømusenEchinocardium cordatumstadig optræder talrigt.

Ved Tårbæk syd for indvindingsområdet er antallet af individer også noget lavere end på denordlige stationer. Omkring halvdelen af individerne var polychaeter (51 %) og en tredjedelmuslinger (32 %). Der var kun omkring 1 % krebsdyr. De hyppigste arter var børsteormenScoloplos armigerog muslingenCorbula gibba(Øresundsvandssamarbejdet, 2003). Forbundfaunaen har der i 2004 været en tendens til en positiv udvikling i det nordlige Øresund(Københavns Amt, 2004).

Ålegræs vokser i det meste af Øresunds kystområder, som er meget velegnede til at huseudbredte bede af ålegræs idet der overordnet set er sandbund hele vejen fra Gilleleje i nordtil Køge Sønakke i syd. Amtet undersøger ålegræs på 6 transekter i Nivå Bugt og 9 transek-ter i det centrale Øresund. Dydbeudbredelsen af ålegræs i Øresund påvirkes af udledningerfra land på to måder: Dels vil en øget planktonvækst mindske vandets sigtdybde og dermedlysindstrålingen ved bunden, men derudover vil en for stor opvækst af trådalger både kunneudskygge ålegræs og medvirke til et øget iltforbrug ved ålegræssets vækstpunkt og dermedkvæle ålegræsset. Den maksimale dybdeudbredelse for ålegræs er for første gang i en læn-gere årrække øget signifikant i 2003 i hele Øresund ( Øresundsvandssamarbejdet, 2003).

Antallet af fastsiddende makroalgearter ligger på mellem 20 og 30 på de målte transekter iØresund i 2001. I Nivå Bugt var antallet af makroalger højt i 2003. På transekt 5 fundet 28arter af makroalger og i hele bugten blev fundet 42 arter (Hein et al. 2004). Det er tydeligt,at artsantallet i den centrale del af Øresund er domineret af enårige mindre følsomme arter,der bedre udnytter de store udsving i tilgængelig næring samt bedre tåler de varierendesaltholdigheder i vandet. Antallet af enårige alger er faldet ud for Tårbæk i forhold til under-søgelserne foretaget i starten af halvfemserne. Det ser ud som om, de bredløvede forure-ningstolerante grønalger såsom søsalat er forsvundet. Dækningsgraden af trådalger stiger,når vi kommer længere syd på i sundet, og brunalgearternePilayellaogEctocarpus- også

FiskDe kommercielle arter som torsk, skrubbe, rødspætte og sild bliver hvert år undersøgt afDanmarks Fiskeriundersøgelser og Fiskeriverket. For de ikke kommercielle arter er der der-imod ikke så meget information. I Nivå Bugt og Køge Bugt er der foretaget lokale kystnærefiskeundersøgelser. Undersøgelsen i Nivå Bugt i 1997 viste, at der i dette område var mindst27 fiskearter. De hyppigste arter var hvilling, torsk, makrel, skrubbe og rødspætte. Vægt-mæssigt var torsk, makrel, skrubbe og hornfisk de dominerende arter. I Køge Bugt blev der i2001 fundet 30 arter. De hyppigste arter var tobiskonger, skaller, trepiggede hundestejler ogbrisling. Vægtmæssigt var det skalle, skrubbe og aborre samt hornfisk, der domineredefangsterne. I år med iltsvind kan en stor del af fiskene i Øresund blive fordrevet på grund afdet lave iltindhold.

PattedyrI Øresund findes der 3 faste lokaliteter med sæler – ved Falsterbo, på Saltholm og ved Grå-en/Gipsön vest for Landskrona. Derudover findes nogle mindre lokaliteter, hvor der ofte sessæler – for eksempel syd for Helsingør og sydøst for Amager. Den største koloni i Øresund erved Falsterbo. Her findes der på sandrevet Måkläppen syd for Falsterbo en koloni med bådespættede sæler (Phocavitulina)og gråsæler (Halichoerusgrypus).Ved Falsterbo er der taltop til 125 spættede sæler og 40 gråsæler i august. Under byggeriet af Øresundsforbindelsenblev der løbende observeret spættede sæler ved Saltholm ( Øresundsvandssamarbejdet,2003). Den samlede bestand af sæler i Øresund er således kun omkring 200 spættede sælerog op til ca. 50 gråsæler.

Den mest almindelig hval i Øresund er marsvinet (Phocoenaphocoena).De er observeretmange gange i Øresundsområdet inden for de seneste år. De er dog ikke nær så hyppige iØresund og Østersøen, som de er i Kattegat og farvandet omkring Fyn. Årsagen til at der erfærre marsvin i Øresund, Køge Bugt og Østersøen er ikke kendt, men kunne være forstyrrel-ser (mange færger og motorbåde), forurening eller måske manglende fiskeforekomster. Un-dersøgelser tyder på, at der nu (2000-2002) er flere marsvin i det nordlige Øresund, end dervar i perioden 1984- 1990. Antallet af strandede marsvin og marsvin, der fanges i fiskegarn,er også steget siden (Kinze et al., 2003).

Af andre hvaler som også er observeret i Øresundsområdet er delfiner hvidnæse, grindehval,hvidhval, narhval, døgling, alm. næbhval, vågehval og finhval. I perioden december 2000 tilapril 2001 blev der desuden observeret almindelig delfin (Delphinusdelphis)i Øresund og detilstødende farvande 1980'erne ( Øresundsvandssamarbejdet, 2003).

FugleDer er i den sydøstlige del af Kattegat gennem vintermånederne observeret hyppig fore-komst af fiskespisende alkefugle som alk (Alcatorda)og lomvie (Uriaaalge)samt mågefug-lene: stormmåge (Laruscanus),sildemåge (Larusfuscus),svartbag (Larusmarinus),malle-muk (Fulmarusglacialis)og ride (Rissatridactyla)foruden edderfugle (Somateriamollissi-ma),hvis hovedføde er muslinger (Durinck et al. 1994). De forholdsvis lavvandede dele afden østsjællandske kyst er velegnede som raste-, opholds- og fourageringsområder i perio-der over vinterhalvåret. Dansk Ornitologisk Forening har registeret 376 arter i området vedGilleleje hoved, heriblandt adskillige havfugle,www.DOF.dk.

Øvrige forholdIfølge det kulturhistoriske centralregister er der ikke fundet fortidsminder indenfor eller i far-vandet omkring indvindingsområdet (Kulturarvstyrelsens hjemmeside, 2006). Ved indvindingi området vil der blive taget behørigt hensyn til Kulturarvsstyrelsens anvisninger, såfremt deri øvrigt påtræffes fortidsminder.

Stiksugningen vil efterlade sugehuller, som afhængig af sugedybde og fremgangsmåde, vilkunne fungere som sedimentfælder. Sugehullerne kan være indtil 10 meter dybe og 10-50meter i diameter (Hygum, 1993). I områder med sammenhængende sugehuller kan der skeen generel sænkning af havbunden inden for indvindingsområdet.

Ved anvendelse af slæbesugning efterlades indvindingsområdet som en mosaik af 1-2 meterbredde og indtil 0,5 meter dybe slæberender (Hygum, 1993). Herved efterlades mere ellermindre uberørte områder imellem slæberenderne, hvorfra rekolonisering kan finde sted. Vedslæbesugning påvirkes et langt større areal end ved stiksugning.

Da indvindingsområdet er omfattet af overgangsbestemmelserne, gør det sig særligt gæl-dende, at havbunden er præget af hidtidige råstofindvindinger. Som følge af strømforholdeneog den bundnære sandtransport i området vil sugehuller hurtigt opfyldes. Indvindingen vilikke have nogen nævneværdig effekt på frekvens eller omfang af iltsvind i området.

SedimentspildDer må forventes spilmateriale i forbindelse med indvinding i området. Der vil dog kun isjældne tilfælde forekomme tilførsel af spildt bundmateriale fra indvindingsområdet til om-kringliggende områder. Der er derfor meget lille risiko for en påvirkning af bl.a. potentiellefourageringsområder for trækfugle og rekreative områder. Eftersom der tidligere er indvun-det råstoffer i overgangsområdet, anses den potentielle påvirkning endvidere at være beske-den.

Spild i sandfraktionen (0,063-2,00 mm) samt grovere grus og ral-materiale falder stort setpå indvindingsstedet, mens effekten af spild i siltfraktionen, alt efter strøm og dybdeforhold,vil kunne måles i betydeligt større afstand fra indvindingsfartøjet. I Øresund viste undersø-gelser, at koncentrationen af opslæmmet materiale som følge af sandsugning var på niveaumed baggrundskoncentrationen i en afstand af ca. 1 km nedstrøms indvindingsfartøjet (Hy-gum, 1993). Der forventes ingen langtidspåvirkning (måneder/år) af bundfaunasamfundetuden for indvindingsområdet. Det forventes dog at sediment spild på niveau med spildet vedindvindingsaktiviteter har en korttidseffekt (timer) på suspensionsernærere, herunder bl.a.blåmuslinger i en afstand op til 1-1,5 km nedstrøms fartøjet. På denne afstand er der dog in-gen langtidseffekt (Lisbjerg, 2002). Det forventes dog, at effekten af spild på et tilgrænsendeområde med bundvegetation og blåmuslinger vil være marginalt og kortvarig.

Indirekte kan fiskefaunaen samt algevegetation og hårdbundsfauna i tilgrænsende områderblive berørt af sedimentspildet fra selve indvindingen. Generelt transporteres spildet dog ho-vedsageligt langs bunden til dybere områder i strømmens hovedretning, mens kun en mindredel fordeles på mere lavvandede flader (GEUS et al., 2000).

Sedimentspildet kan medføre flugtadfærd for fisk. Torsk og sild udviser flugtadfærd ved sålave spildkoncentrationer som 3 mg/l (Øresundskonsortiet, 1998). Der er potentiel risiko for,at områdets bestand af torsk og de mere stationære rev tilknyttede arter i perioder kan på-virkes; men det anses for usandsynligt, at påvirkningen skulle være større end under tidlige-re indvindingsaktiviteter.

Fugle og pattedyrDen væsentligste påvirkning på fugle og havpattedyr i og omkring indvindingsområdet NivåFlak må forventes at skyldes en forøget forstyrrende effekt som følge af øget sejlads og ge-nerel øget aktivitet som følge af indvindingsaktiviteten. Sammenlignet med den nuværendeaktivitet i området forventes dog ingen yderligere påvirkninger som følge af en fortsat ind-vindingsaktivitet.

Indvindingsaktiviteterne anses ikke at være i væsentlig konflikt med rekreative interessersom eksempelvis fritidsfiskeri, fritidssejlads mv. eller med marinarkæologiske interesser. Så-fremt der under indvindingen bliver fundet fortidsminder eller tegn på fortidsminder, vil Kul-turarvstyrelsens anvisninger blive fulgt.

Det er vurderet, at der ikke som led i nærværende ansøgning er grundlag for at udarbejdeVVM-redegørelse, jf. bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999. Dette skyldes blandt andet, atarealet, der ansøges om tilladelse til, er et overgangsområde, som i mange år har væretgenstand for råstofindvinding og hvorom der er stor viden, både blandt indvindingsvirksom-hederne og i Skov- og Naturstyrelsen.

I vurderingen af indvindingens omfang på miljøet må endvidere tages i betragtning, at der tilindvindingen i henhold til nuværende lovregulering alene vil blive anvendt skibe med tilladel-se efter råstoflovens § 19. Dette indebærer, at skibene ikke vil have en størrelse på mereend 2.000 m3, og den samlede størrelse af den flåde der potentielt vil kunne foretage indvin-ding vil ikke overstige ca. 25.000 m3. Disse mængdebegrænsninger beskytter miljøet ogomgivelserne og sikrer, at indvindingen ikke vil ske med en uhensigtsmæssig intensitet.

Danena ApS’ aktivitet har primært bestået i levering af sand til infrastrukturopgaver, hvorder kan være store variationer i de årlige mængder, der skal leveres. At Danena ApS gene-relt har forsynet det danske samfund med fyldmaterialer bevidnes af en betydelig indvindingaf fyldsand fordelt over alle de danske farvande.

Danena ApS har endvidere til hensigt, at fremtidig indvinding skal benyttes til levering af rå-stoffer til forebyggelse af kystreduktion, levering af fyldsand og betonsand til byggeindustri-en og betonindustrien, levering af sømaterialer på den Jyske Vestkyst til brug for blandt an-det motorvejsbyggeri mv. samt levering til større infrastrukturprojekter. Endvidere er detmuligt, at de mængder der skal ansøges om at blive indvundet i henhold til nærværende an-søgning vil blive anvendt til forestående havneudvidelser i Grenå, Skagen, Næstved og Kø-benhavn. Det vil selvsagt styrke konkurrencen, at Danena ApS har de fornødne tilladelser tilat kunne udføre denne aktivitet.

Danena ApS skal bemærke, at Danena ApS’ indvindingsfartøj med § 19-tilladelse er moder-ne, og at Danena ApS er et af de selskaber med tilladelser efter råstoflovens § 19, som igen-nem de seneste år har foretaget de væsentligste fornyelser af flåden. Flåden udgør således idag et skib, der kan foretage effektiv indvinding, og som er indrettet på den miljømæssigtmest hensigtsmæssige måde.---o0o---

GEUS, Carl Bro, Bio/consult og Dansk Hydraulisk Institut, 2000. The Baltic Gate. VVM rede-gørelse for sandindvinding. Hovedrapport. Rapport til Stigsnæs Innova-tors/Skælskør Kommune.Hein M., J. B. Hansen, G. H. Ditlevsen, J. B. Nielsen, J. Rasmussen K. Sørensen og L. A. An-gantyr, 2004. Overvågning af Øresund 2003. Frederiksborg Amt, Københavns Amt,Roskilde Amt og Københavns Kommunes Miljøkontrol.Hygum, B., 1993. Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biolo-giske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr. 81: 1-68.Kinze, C.C., T. Jensen og R. Skov, 2003. Fokus på hvaler i Danmark 2000-2002. BiologiskeSkrifter, nr. 2, 2003: 1-43.Kulturarvstyrelsen, 2006.www.dkconline.dkKøbenhavns Amt, 2004. Øresund 2004. Teknisk rapport udarbejdet i samarbejde med Frede-riksborg Amt, Roskilde Amt og Københavns Kommune.Lisbjerg, D., Kjerulf-Pedersen, J. og Dahl, K., 2002. Biologiske effekter af råstofindvinding påepifauna. Faglig rapport fra DMU, Nr. 391,2002.Miljømisteriet, 2005. Råstofproduktion i Danmark 2003. Skov og Naturstyrelsen.Pedersen, P. 2000. Råstofindvinding. Energiforbrug og emissioner. Rapport til Skov- og Na-turstyrelsen. Miljøgruppen ApS: 1-109.Øresundsvandssamarbejdet, 2003. Status for Øresunds havmiljø. Udarbejdet af J. B. Han-sen, C. Carlsson, L. A. Angantyr, M. Hein, L. Nerpin, O. Nordell, J. Burgdorf Nielsen,P. Gøransson, K. Sørensen og F. Bjerre.Øresundskonsortiet, 1998. Assessment of the Impact on the Marine Environment of the Øre-sund Link: 1-170.