Bundtopografi

Grundet kyststrækningernes udformning og de dominerende strømretninger,er der i sundet mellem Nordsjælland og Sverige ret varierende bundforhold.Langs den svenske kyst løber en dybe rende, mens der midt i sundet findeslavere vand. Langs den Nordsjællandske østkyst løber også en smal, dybrende i nord-sydgående retning, mens bredden af den lave kystzone i NivåBugt øges med tiltagende afstand fra Helsingør /1/.Indvindingsområdet ligger i dybder fra omkring -8 til –14 meter, dybest iden sydvestlige del, hvor det skråner let ned mod den vestlige rende. Dedybe render, der løber på hver side af området, har dybder ned til omkring–25 meter, Figur 1-1.

Hydrografi

Som følge af ferskvandsoverskuddet fra Østersøen, er der en nordgåendenettotransport af brakt overfladevand gennem Øresund, mens det meresaltholdige Nordsøvand strømmer sydover gennem sundet i dybe renderlangs bunden.Strømforholdene i Kattegat er styret af vindfelter, der danner en vand-standsforskel mellem Kattegat og Østersøen. Dette resulterer i, at den nord-sydgående strømretning er den dominerende. Ved vind fra vest, dannes deren opstuvning af vand i Øresundstragten, og der opstår dermed en sydgå-ende strøm, mens kraftig vind fra øst medfører en nordgående udstrømningtil Kattegat /1/.Nordsøvandet strømmer ind i Øresundstragten ad de dybe render i bunden,på grund af vandmassens relativt høje salinitet og lave temperatur, mensdet fortrængte brakvand fra Østersøen strømmer retur i de øvre vandlag.Der opstår således lagdeling af vandsøjlen, med to modsatrettede strømret-ninger. De øvre og nedre vandmasser bliver kun sjældent opblandet, idetder er en tærskel omkring Drogden, hvor vanddybden over sundet kun er 8meter, hvilket er over end den normale salinitetsspringlag. Denne tærskelgiver ’læ’ for bundstrømninger, og kun ved kraftige vindhændelser strøm-mer der salt bundvand over Drogden /1/.Saliniteten ved bunden i den dybe rende vest for indvindingsområdet, ermellem 20-34 ‰ mens overfladelaget varierer mellem 8 og 24 ‰. I dendybe rende er der næsten permanent springlag. Ved en overvågningsstationsyd for indvindingsområdet, tættere ved kysten er vandsøjlen derimod of-test opblandet, med salinitet på mellem 8 og 25 ‰ /1/.Regionplanen har som mål for sigtedybden, at den 4 ud af de 5 seneste årskal være over 8 meter året rundt. Dette overholdes generelt i Øresund,men har dog i Nivå Bugt været overskredet 2 år, hvorfor målsætningen ikkeoverholdes i dette område. Der er dog tendens til stigende sigtdybde, også idette område /1, 2/.Iltindholdet i Øresund overholder ikke målsætningen om året rundt at væreover 4 mg/l i hele vandsøjlen, som er grænsen for iltsvind. Det er de dyberender, med ringe vandudskiftning, hvor fint materiale bundfældes, der for-årsager disse iltsvindshændelser, og der er i amtets dybe målestation øst forDisken også målt iltsvind hvert år i mere end 15 år /1, 2/.2/122/13

Bundforhold (sediment)

Omkring Helsingør er bundsubstratet GEUS /13/ sandet dynd tættest påkysten mens der i den centrale del af sundet mellem Danmark og Sverige,på denne strækning er sandbund /12/. Der kan være lokale forekomster afgrus og sten indenfor og omkring indvindingsområdet. Omkring Espergærdeer der i det kystnære område residualbund på moræne, med mindre områ-der af sand og dyndet sand. Det dyndede sand følger generelt udbredelsenfor den vestlige rende, og er derfor også at spore i det sydvestlige hjørne afindvindingsområdet, som skråner gradvist mod renden. I den resterende delaf indvindingsområdet er der sand,Figur 1-2.

Amtet har foretaget bundundersøgelser i Nivå Bugt, og transekter ud forSnekkersten og Tibberup. På transekterne er der generelt registreret sand-bund med højst 10 % dække af hårdbund egnet for vækst af flerårige ma-kroalger /2/.1.4

Bundfauna og – flora

Amtets transektundersøgelser, og andre undersøgelser, i Nivå Bugt har vist,at der i den dybe rende vest for indvindingsfeltet eksisterer et bundsamfundder bedst kan beskrives som et Fjordsamfund (Abra-samfund) /2, 3/. I delavere vande, tættere på kysten, er der registreret et Macoma-samfund /2,3/, Figur 1-3.

Macoma-samfund udmærker sig ved at eksistere i dybder fra –2 til omkring-20 meter, afhængigt af stabilitet af temperatur og salinitet. Macoma-samfundet består typisk af arter som dyndsnegle, sandorm og forskelligehavbørsteorme samt diverse muslinger som Sandmusling, Hjertemusling ogØstersømuslingen,Macoma baltica,der har lagt navn til samfundet. Ved demindste dybder findes endvidere ofte Blåmuslinger og tanglopper, mens dedybereliggende områder huser såkaldte marine regnorme; ’Oligochaeta’ /4,9/.Fjord-samfundet, også kaldet Abra-samfundet /4/ eller Syndosmya-samfundet /3/, er opkaldt efter muslingenAbra (Syndosmya) alba.Dennemusling lever typisk i sandede bundforhold, med et vist indhold af fine par-tikler. Fjord-samfundet ligger omkring saltspringlaget, og kan tage forskelli-ge former, afhængig af mængden af fine, eventuelt organiske, partikler.Fjord-samfundet vil dog som udgangspunkt altid indeholde de to muslin-gearter,Abra alba, Macoma calcareasamt havbørsteormenTerrebellidesstroemi.Sedimenttypen er afgørende for hvilke andele de nævnte arter ud-gør af individantallet, hvorAbra albavil være mere udbredt i områder medfærre fine partikler end med højt indhold deraf. Typisk for arterne som leveri Fjord-samfundet er, at de er nedgravede i bunden, og lever af de organi-ske partikler der deponeres herpå. Fjord-samfundet overtager hvor Maco-ma-samfundet slutter, med en overgangsfase hvor samfundene sameksiste-rer. Dette er typisk i 12-14 meters dybde /4, 9/.Den relativt korte afstand fra amtets lavvandede station i Nivå Bugt gør, atdet er rimeligt at vurdere at bundsamfundet ved Disken, hvor dybderne erde samme, minder om hvad der er fundet dér. Undersøgelserne øst forEspergærde vil sandsynligvis afspejle hvilket bundsamfund man finder i detsydvestlige hjørne af indvindingsområdet, hvor dybden gradvist øges.Samfundet i Nivå Bugt er domineret af havbørsteormene varFabrici astella-risogPygospio elegans,oligochaetenTubificoides benedeni,dyndsnegle(Hydrobia sp.) samt ØstersømuslingenMacoma balticaog SandmuslingenMya arenaria.Endvidere var der også en del krebsedyr, domineret afGam-marus sp./2/.Ved undersøgelserne blev der øst for Espergærde blev der fundet hav-børsteormeneGalathowenia oculata, Ampharete baltica, Maldane sarsiiogRhodine gracilior.Muslingerne i området var domineret af Hvid Pebermus-ling (Abraalba),Molboøsters (Arcticaislandica)og Hampefrømusling (Cor-bula gibba)samt Almindelig Foldmusling (Thyasiraflexuosa).Der var også

en del krebsedyr, særlig Kommakrebs (Diastylisrathkei).Af pighuder varsærligtEchinocardium cordatumtalrig /2/.I forhold til råstofindvinding, er bundfauna-arter, der ikke har pelagisk lar-vefase, særligt sårbare da rekrutteringen foregår fra nærområdet, og derforer afhængig af, at området ikke forstyrres. Øresundsvandsamarbejdets rap-port om bundfauna, beretter, at halvdelen af arterne på middeldybe og dybestationer udgøres af arter, der kun har kort planktonisk larvefase, eller sletingen /4/.Almindelig Ledtang (Polysiphoniafucoides)og Blæretang (Fucusvesiculosis)er de dominerende arter i Nivå Bugt. Derudover er der på bunden relativtstore forekomster af både røde og brune skorpeformede alger. Andre hyp-pigt forekommende arter er grønalgerne Rørhinde (Enteromorphaintestina-lis),og Silke Vandhår (Cladophorasericea),som er karakterarter for næ-ringsstofsbelastede brakvandsområder /2/.1.5

Fisk

I Nivå Bugt har undersøgelser vist, at der lever Hvilling (Merlangiusmerlan-gus),Hornfisk (Belonebelone),Rødspætte (Pleuronectesplatessa),Torsk(Gadusmorhua),Makrel (Scomberscombrus),Hestemakrel (Trachurustra-churus),Skrubbe (Platichthysflesus)og Ål (Anguillaanguilla)/5/. Endvidereer der store bestande af Sild (Clupeaharengus)/9/.Da fisk er mobile, vil de dog ikke være påvirket af råstofindvinding, særligtfordi påvirkningen er kortvarig. Derimod er demersal gydning, dvs. hvoræggene klæber til bundsedimentet, relevant at belyse.I Danmark findes der nogle få arter fiskearter der gyder demersalt. Disse erHornfisk, Tobis (Ammodytestobianus),Sild og Stenbider (Cyclopteruslum-pus),hvoraf Sild og Tobis er kommercielt interessante arter. Ifølge Worsøeet al. /6/ gyder Tobis ikke i de indre danske farvande og Hornfisk og Stenbi-der gyder i det helt kystnære bælte, dvs. på lavere vand, end hvor der ind-vindes råstoffer.Sildens foretrukne gydeområder er i dybder ned til omkring 10 m, med groftsand eller grus som bundsubstrat. Silden er sandsynligvis stedtrofast, og vilderfor vende tilbage til det sted, hvor den selv blev udklækket, for at gyde.Er dette sted blevet fysisk ændret, vil silden ikke kunne genkende sin gyde-plads, og lokalbestanden vil muligvis gå til grunde /7/.6/126/13

Inden for indvindingsområdet er den foretrukne substrattype til stede i loka-le småbanker, og de forårsgydende Sild findes i mange fjord- og kystnæreområder i Kattegat /6/, hvorfor silden potentielt kan være til stede i områ-det. Der findes imidlertid ingen konkrete oplysninger om at Sild gyder om-kring Disken.1.6

Fugle

Særligt interessante fugle i forhold til råstofindvinding, er primært de arterder fouragerer i vandet hvor indvindingen foregår. Disse fugle generes ty-pisk af sedimentfanen, hvis de benytter synet til fødesøgning, eller af over-lejring af sediment på eksempelvis muslingebanker.Til de fouragerende havfugle hører dykænderne, som Troldand (Aythyafuli-gula)og Ederfugl (Somateriamollissima)og om vinteren også Spidsand(Anasacuta),Bjergand (Aythyamarila)og Hvinand (Bucephalaclangula).Derudover fouragerer Toppet Skallesluger (mergusserrator)på havet. Omvinteren desuden Havlit (Clangulahyemalis),Toppet Lappedykker (Podicepscristatus)samt Lille og Stor Skallesluger (Mergusalbellus, M. Merganser).I Nivå Bugt er der generelt en del troldænder, ederfugle samt toppet skalle-sluger. Derudover er der også bjergænder, hvinænder, sortænder (Melanittanigra),fløjlsænder (Melanittafusca),Toppet lappedykker og Havlit. Skarven(Phalacrocorax carbo)er også udbredt. Der er desuden også en mængdesvaner, gæs og andre ænder, der alle holder til ved de mere lavtvandedeområder /8, 10/.1.7

Marine fund og fortidsminder

I indvindingsområdet er der ifølge DKC online /11/ fundet genstande somkobbermønter (Marin nr. 1, Snekkersten) og en karmplanke (Marin nr. 1,Sundet N) I den sydlige del af feltet er et stenfiskerfartøj sunket (Marin nr.15, Sundet N) og endvidere ligger der i udkanten af indvindingsfeltet et vragaf et jernskib (Marin nr. 7, Sundet N).

Hydrografi

Den del af indvindingen der koncentrerer sig om sand vil primært give hy-drografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form afslæbespor. Ved stiksugning dannes for hver lastning huller der er op til 10 mdybe og ca. 30 m i diameter. Ved længere tids indvinding i samme områdeopstår der større sammenhængende sugehuller.De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og danner skyllebanker.Skyllebankerne bliver som regel efterfølgende indvundet.Ved ralindvinding returneres sandfraktionen svarende til materiale < 4-6mm, afhængig af soldet. Ved slæbesugning dannes der spor, som er � - ½m dybe og 1-2 m brede.Efter indvinding udfyldes hullerne med tiden med sediment, det indfyldtesediment er generelt fingere end det omgivende. Indfyldningshastigheden erafhængig af en lang række faktorer: Stormfrekvensen, sandvandring og detmobilisérbare overfladesediment i de omkringliggende områder.

Overfladesedimentfordeling

I forbindelse med indvindingen af sand, returneres materiale > 2 eller 4 mmtil havet. Som konsekvens heraf, vil der efter indvinding ligge en skylleban-ke af grovere substrat end den omkringliggende bund. Dette materiale kanfungere som substrat for sessile organismer og alger. Ved indvinding af grusog sten, returneres sandfraktionen, der så vil komme til at blive domineren-de overfladesediment.

Bundfauna og –flora

For både slæbe- og stiksugning gælder, at fauna og flora går tabt, hvor su-gefoden arbejder. Efter ophør starter en rekolonisering, hvor svømmendearter og arter med planktonisk larvestadie som regel kommer først. Derefterstarter en indvandring fra omkringliggende arealer. I forbindelse med byg-ningen af Øresundsbroen var rekoloniseringstiden 2-5 år.

Ved stiksugning ender størstedelen af det udledte materiale i skibets umid-delbare nærhed, hvor der kan dannes en skyllebanke af sand, sten og grus.Skyllebankens tykkelse og udbredelse varierer efter udnyttelsesgraden. Vis-se organismer der dækkes af skyllebanken må forventes at gå tabt, såsomSandmuslingenMya arenaria,der i sin voksne tilstand ikke er mobil.Undersøgelser tyder på, at visse arter af bundlevende organismer i nærhe-den af indvindingen indirekte kan generes af det tilbageledte materiale. Det-te materiale vil særligt have en effekt på fødeindtaget for de bundlevendeorganismer, som lever af organisk materiale, der enten filtreres fra vandsøj-len eller bundmaterialet. Det fine stof som ledes tilbage, vil, såfremt det eruorganisk, således ’fortynde’ indholdet af fødeemner i forhold til organis-mens maksimale filtrationskapacitet. Det bør dog noteres, at blåmuslinger inogle tilfælde får en øget vækst, som følge af forøget fødetilgang.Bliver sugehullet meget dybt, kan der med tiden opstå iltsvind, grundet se-dimentation af organisk materiale og manglende omrøring i dette hul. Efteriltsvindshændelser ses ofte primært en nedgang i biomassen af bløddyr. Atbløddyr er dem der lider mest under iltsvindshændelser skyldes, at de leverved bunden og er relativt immobile. Efter den landsdækkende iltsvindshæn-delse i 2002 sås dog også, at antallet af mollusker ikke var påvirket, hvilketfortæller, at der hurtigt sker en indvandring af disse arter til området. Dettehænger sammen med, at mange bløddyr har et planktonisk larvestadie, ogderfor kan transporteres over store afstande med vandpakker fra andre om-råder.2.4

Sedimentspild

Ved indvinding af ral med stiksugning, er der et spild af finstof og sand (0-4mm), idet det er materialet større end 4 mm der er ønsket, mens materialetmindre end 4 mm ledes tilbage med skyllevandet.Omfanget af sedimentspildet er således dels bestemt af stenprocenten ogdels af mængden af sand der dækker forekomsten.Det tilbageledte materiale kan opdeles i to typer:•Sandet (0,06 mm til 4 mm) synker hurtigt og aflejres i praksis påsugepositionen.•Finstof (ler og silt) har langsommere faldhastigheder og vil danne ensedimentfane omkring og nedstrøms skibet9/129/13

Undersøgelser gennemført i Øresund af Kiørboe og Møhlenberg /7/ samtundersøgelser på flere udenlandske lokaliteter viser, at koncentrationen afopslemmet materiale er på niveau med baggrundskoncentrationen i en af-stand af 0,7 til 1 km fra indvindingsfartøjet.Ved indvinding af sand, ledes materiale større end 4 mm tilbage. Dennefraktion sedimenterer stort set på indvindingsstedet. Derudover tabes lidt iler – silt fraktionen (0-0,06 mm) og lidt finsand (0,06-0,2 mm).Ved slæbesugning er tabet det samme, blot fordeles det i et meget tyndt lagover et langt større område langs skibets sejllinie.2.5

Kemiske effekter

Udover iltsvind, kan sugehuller medføre, at der med overløbsvandet frigivesen meget begrænset mængde næringssalte til vandsøjlen fra det oppumpe-de sediment. Den frigivne mængde næringssalte er dog uhyre beskeden iforhold til recipientens samlede vandvolumen og de fra land tilledte mæng-der. Denne belastning vurderes derfor ikke til at være væsentlig.

Fisk

De eksisterende fiskebestande bliver ikke direkte påvirket af indvindingenda forstyrrelsen fra fartøjet og indvindingsaktiviteten vil få voksne og juve-nile fisk til at flygte. Derimod er gydebanker, for arter hvis æg klæbes tilsedimentet (demersal gydning) truede. Silden gyder demersalt, men der eringen konkrete oplysninger om gydebanker ved Disken, og ifølge Miljømini-steriet kan den samlede sildebestand formentlig tåle, at en del gydepladserog lokale bestande går til grunde /7/. Derfor vurderes det, at indvindingenheller ikke vil have nævneværdig effekt på Sildens yngel.En ikke kvantificeret påvirkning af fisk er registreret, idet der under sejladser konstateret, at områder med sugehuller tiltrækker fiskestimer. Detteskyldes sandsynligvis, at de ændrede topografiske forhold tiltrækker fisk,idet det ofte ses, at fisk holder til ved skrænter.2.7

Fugle

Havdykænder inklusiv skalleslugerne, som er dagaktive, er afhængige afsigtbarhed, hvorfor sedimentfanen fra indvindingsområdet har en betydningfor deres fouragering. Ederfugl (Somateriamollissima),Havlit (Clangulahyemalis),Troldand (Aythyafuligula)og Toppet Skallesluger (mergusserra-tor),og de resterende fugle som er til stede i området, foretrækker dog atholde sig på afstand af indvindingsfartøjer og vil derfor søge væk fra områ-det, i det omfang sedimentfanen hindrer deres fødesøgning. Derfor bliver de

tilstedeværende fugles adfærd kun midlertidigt hindret af indvindingsaktivi-teten.Området er dog ikke er et vigtigt raste- eller fourageringsområde for de fle-ste arters vedkommende, og forekomsten af fugle i området er spredt.2.8

Fritidsinteresser

I forbindelse med den eksisterende indvinding, har der ikke været konfliktermed fritidsinteresser. Det forventes ikke, at den fremtidige indvinding vilgive ophav til konflikter af en sådan karakter.

Emissioner til luft

Luftemissioner for sejlads og indvinding er baseret på gennemsnitsbetragt-ninger af Skov- og naturstyrelsens delnøgletal for materialer til industrienfor fartøjer med lasteevne på hhv. 300 m3og 800 m3/13/. Dette er gjort,idet der indsejles med fartøjer på dels omkring 425 m3og dels op mod800m3, hvor sidstnævnte dog ikke udnyttes til fulde, pga. særlige indsej-lingsforhold i Avedøre Havn, som er den hyppigst benyttede. I Tabel 2-1nedenfor, er emissionerne opgjort. Samtlige tal i tabellen bør betragtes somstørrelsesordener.Emissioner (g/m3)Sejlads t/rOppumpningAndet

I alt

CO214.0062.6332.67119.310

Tabel 2-1 Emissioner ved indvinding og sejlads mellem Disken og

Avedøre Havn

Der er ikke regnet med emissioner til landtransport, idet de indvundne ma-terialer bearbejdes ved indsejlingshavnen. Afstanden fra Disken til indsej-lingshavnen og retur er sat til 134 km.2.10

Støj

Området er beliggende i en afstand af 2 km fra kysten og det vurderes der-for, at støj ikke kan give væsentlige gener.

Marin arkæologi

Såfremt der under indvindingen bliver truffet fortidsminder, vil Kulturarvs-styrelsens anvisninger blive fulgt. Mindre fortidsminder og artefakter derbliver ramt af sugefoden vil, afhængig af deres beskaffenhed, blive beskadi-gede eller gå tabt.

Overvågning af det sydlige Kattegat 2003. Frederiksborg Amt,Teknik og Miljø, 2004Overvågning af Øresund 2003. Frederiksborg Amt, KøbenhavnsAmt, Roskilde Amt og Københavns Kommunes Miljøkontrol,2004Danmarks Natur, Bind 3, HavetØresunds bundfauna – temarapport. Øresundsvandsamarbej-det. 2002Fiskeundersøgelser i Fjorde og kystnære, marine områder. Ud-redning 2000, Fiskeøkologisk Laboratorium 2000Gyde- og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsø-en, Skagerrak og Kattegat. DFU rapport, nr. 118-02. Worsøe,L, Horsten, M. B. og Hoffmann, E., Danmarks Fiskeriundersø-gelser, 2002Sletter havet alle sporene? En biologisk undersøgelse af miljø-påvirkninger ved ral- og sandsugning. Miljøministeriet, fred-ningsstyrelsen, 1982Landsdækkende optælling af vandfugle, vinteren 1999/2000.Faglig rapport fra DMU nr. 356. Miljø- og Energiministeriet,2001http://www.oresundsvand.dk/dansk/html/body_fish.htmlhttp://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&ID=25284http://www.dkconline.dk/html/menu1/marin/detail4.htmEvaluering af sand, grus og stenressourcer på det danske hav-område. Del IV sammenfattende rapport. Danmarks og Grøn-lands Geologiske Undersøgelse, Rapport 1998/129. 1998Hermansen, B. & Jensen, J.B. 2000: Digitalt kort over hav-bundssedimenter omkring Danmark 1:500.000. Digital sea bot-

Bundtopografi

Figur 1-1 Indvindingsområde 554-C, Disken, beliggende mellem Hel-

singør og Helsingborg.

Hydrografi

Bundforhold (sediment)

Figur 1-2 Sedimentfordelingen ved Disken.

Bundfauna og – flora

Figur 1-3 Indvindingsområder 554-C, Disken med omkringliggende

undersøgelsesstationer.

Fisk

Fugle

Marine fund og fortidsminder

Hydrografi

Overfladesedimentfordeling

Bundfauna og –flora

Sedimentspild

Kemiske effekter

Fisk

Fugle

Fritidsinteresser

Emissioner til luft

I alt

Tabel 2-1 Emissioner ved indvinding og sejlads mellem Disken og

Avedøre Havn

Støj

Marin arkæologi