MIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om at oversende dokumentation for, at kapitlet om vedvarende energi i det Miljøøkonomiske Råds rapport ikke er korrekt, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har med interesse læst DetMiljøøkonomiske Råds (DMØR) rapport for 2014, som indeholder et kapitel omDanmarks omkostninger ved støtte til vedvarende energi(VE).Kapitletindeholder en række centrale konklusioner, som Klima-, Energi- ogBygningsministeriet gerne vil kommentere.Kapitlet er kritisk overfor støtten til VE. Denne kritik er ikke ny. Rådet ergenerelt kritisk over for den danske klima- og energipolitik, fordi den er mereambitiøs end i mange andre lande og dermed vurderes at være dyrere.Årets, og tidligere års, kritik synes at basere sig på tre centrale synspunkter hosDMØR:[Kontor/afdeling]

Med andre ord – handling kræver konsensus, og den teknologiske udvikling iforhold til Danmark kommer af sig selv.Erfaringerne viser imidlertid, at man kan frygte, at konsensus ikke fører til dennødvendige handling. Det er endvidere erfaringen, at nye teknologier ikkemodnes, med mindre der investeres i implementering af dem. Ministeriet erderfor ikke overbevist om, at der vil ske den af DMØR forudsatte udvikling afnye teknologier, med mindre der samtidig gennemføres investeringer i dem ivæsentlig skala. Det gælder f.eks. investeringer i havvindmølleparker, hvor enbetydelig del af den teknologiske udvikling og tilhørende omkostningsreduktionknytter sig til logistik og optimering af selve opstillingen i lige så høj grad som tilmøllerne som sådan.Man kan derfor tvivle på, omIPCC’s anbefaling om at holde den globaletemperaturstigning på under 2 grader ift. førindustrielt niveau kan indfries, hvisalle lande fører en politik, der er konsistent med disse tre synspunkter. I så faldvil der være stor risiko for langt større globale temperaturstigninger.Både den nuværende og den tidligere regering harfremsat ambitiøsemålsætninger om reduktion af udledningen af klimagasser i 2050. Disse mål kankun nås ved en gennemgående omlægning af energisystemet. Det er dennuværende regerings primære klima- og energimålsætning, at Danmarksenergiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i 2050 -et mål der er igod overensstemmelse med EU's målom 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050.Det er ministeriets opfattelse, at begrundelsen for det langsigtede mål om etsamfund baseret 100 pct. på vedvarende energibunder dels i klimahensyn, dels1

i energipolitiske hensyn, herunder hensyn til forsyningssikkerhed. Dertil kommerønsket om at understøttegrøn vækst. De energimæssige løsninger ogerfaringer, somarbejdet med at indfri de danske målsætninger afføder, kanvære med til at vise, at omstillingen faktisk kan lade sig gøre, og at 2-graders-målet kan nås. Indfrielse af 2-graders-målet kræver handling nu for at begrænsede akkumulerede emissioner i atmosfæren. Det er ikke nok at nå et bestemtendemål for udledningerne i 2050. Det danske bidragvilkunne påvirke FN’sklimaforhandlinger vedr. de fremtidige rammer ogikke mindst eksporten af dendanske energimodel og energiregulering, fx gennem konkrete erfaringer medindpasning af store mængder vindkraft, affald og biomasse i energisystemet,hvor Danmark er blandt de globalt førende lande.DMØR pegede i ’Økonomi og Miljø’ i 2012 på, at klimaproblemet er kilden til detstørste enkeltstående negative bidrag til den danske ægte opsparing.Beregningerne peger dermed på, at det er i Danmarks klare interesse atarbejde for en ambitiøs global klimapolitik. Der synes altså i DMØR at væreenighed om klimaudfordringens vigtighed, men ikke om den mest effektivestrategi til at imødegå den.Selve vejen frem mod det langsigtede mål om et samfund baseret på 100 pct.vedvarende energi er centralfor at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Detkan bl.a.være vigtigt at understøtte markedet ved at have troværdige mellemmålog evt. sektormål, så der ikkeudestår en uoverstigelig opgave om 20-30 år.Troværdighed og klarhed om omlægningen hen imod slutmåletmindskerrisikoen forlock-in effekter i energisystemet, hvilket de lange levetider foranlægsinvesteringer i energisystemet giver stor risiko for. Klare mål giver ogsåinvestorsikkerhed og bedre mulighed for koordinering mellem aktørerne og forat høste skalafordele.Mellemmål og sektormål på vej mod fossil uafhængighed, herunderf.eks. etsigtepunkt om, at den danske el- og varmesektor skal baseres på 100 pct. VE i2035, må bl.a. ses i dette lys.Med Energiaftalen i 2012 besluttede et bredt flertal i Folketinget en rækkeinitiativer frem til 2020, der baner vejenfrem mod at kunne nå det langsigtedemål på en omkostningseffektiv måde. Med et langsigtet målom en fundamentalomstilling af energisektoren og anvendelsen af energi i Danmark - og med devirkninger, det nødvendigvis må have på mellemlang og kortere sigt for at sikreen fleksibel og omkostningseffektiv omstilling af energisystemet - kan detnæppe overraske, at det vil kunne indebære mere VE i 2020, end detbindendeEU-mål om 30 pct. VE i 2020 umiddelbart tilsiger.DMØR stiller forslag om, at Danmark bør droppe yderligere støtte til VE ielproduktionen, og at havmølleparkerneHorns Rev 3 og Kriegers Flak børgenovervejes eller i det mindste udskydes. Denne anbefaling synes at lede til,ifølge DMØR egen analyse,at Danmark ikke efterlever sine 2020-mål i medføraf EU’s klima- og energipakke (selvom DMØR lægger til grund, at disse målskal efterleves). Endvidere synes DMØR’s anbefaling om afvikling af støtten til

VE at være med tilbagevirkende kraft, herunder også for projekter hvorprojektudviklere mv. har disponeret i tiltro til gældende ordninger.En aflysning af havvindmølleparkerne vil medføre en opbremsning og reduktionaf VE-udbygningen. Det vil øge udfordringerne og omkostningerne med at sikreomstillingen til en fossilfri energisektor, idet VE udbygningenseneremåaccelereres, hvis de langsigtede mål skal indfris. De to havmølleparker indgår ienergiaftalen og udbudsprocessen er fremskreden. Det vil alvorligt svækketilliden til dansk energipolitik blandt investorer, hvis der rejses usikkerhed omderes realisering. I så fald vil investorerne kunne tage sig betalt i form af enøget risikopræmie.En opbremsning efterfulgt af senere acceleration af udbygningen med VE vilsvække VE industriens rammevilkår og risikere at øge priserne på sigt ifht.,hvad de ellers ville have været. Det synes derfor mere relevant at analysere delangsigtede effekter af ændringer i implementeringshastigheden, og degevinster, der kan være derved på kort sigt, op imod effekterne af stabilerammer og en mere gradvis omstilling. Endvidere synes hensynet til minimeringaf de langsigtede omstillingsomkostninger at tilsige, at der er brug for erfaringermed konkrete investeringer for at fremme en teknologisk udvikling. Omstillingenkan næppe baseres på håbet om, at den teknologiske udvikling kommer af sigselv.DMØR’s rapport peger på voksende PSO omkostninger frem mod 2020.PSO-tariffen belaster især de konkurrenceudsatte, el-intensive erhverv. Denneproblemstilling indgår som et væsentligt element i den afgifts- ogtilskudsanalyse, som er igangsat i medfør af Energiaftalen fra 2012, og hvorforskellige løsningsmodeller analyseres.Den virkelige udfordring består i at finde den optimale sammensætning afpolitiske tiltag, virkemidler og styringsmål, så alle målsætningerne - for klima,forsyningssikkerhed og konkurrenceevne opfyldes på effektiv vis – nationalesom internationale. Det er en meget omfattende problemstilling, som efterministeriets opfattelse kræver et langsigtet perspektiv og inddragelse afkomplekse samspil mellem implementeringshastighed, tilpasning aframmevilkår, sikkerhed for investorerne og teknologisk udvikling.Fremadrettet ser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet derfor meget gerne, atDMØR bidrager med analyser og redskaber til brug for udviklingen af energi- ogklimapolitikken. Der er flere selvstændige mål, og der er en sammenhængimellem disse mål. Her er der brug for analyser og værktøjer, der kan hjælpemed at vurdere effektive måder at tilrettelægge indsatsen på, såmålsætningerne nås på den mest effektive måde. Det er ikke tilstrækkeligt atfokusere på perioden frem til 2020 eller på slutmålet i 2050 men i høj grad påhele vejen derhen. Ligeledes kan der ikke kun fokuseres på klimahensyn i lysetaf de erklærede energipolitiske mål, herunder navnlig det overordnede mål omet samfund baseret 100 pct. på vedvarende energi i 2050 og vejen derhen.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet kan i tillæg hertil oplyse, at der for tidener et forslag til klimalov i høring, som sigter på at etablere en overordnetstrategisk ramme for Danmarks klimapolitik og lægger op til, at der pr. 1. januar2015 nedsættes et nyt uafhængigt Klimaråd, der skal fremme gennemsigtighedog et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik.Baggrunden er en politisk aftale herom mellem regeringen og SocialistiskFolkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.Dermed forventer klima-, Energi- og Bygningsministeriet at skabe rammer forsolide fremadrettede beslutningsgrundlag i klima- og energipolitikken.