Spørgsmål nr. 290 (alm. del)

Vil ministeren kommentere præsentationerne fra Bæredygtigt Landbrug, jf.MIU alm. del - bilag 277, herunder muligheden for at sammenlægge de toplanperioder i vandplanerne for at undgå yderligere forsinkelser og fordyrelse afvandplanerne?

Svar

Det er min klare opfattelse, at der ikke er grundlag for at slå 1. planperiode (2009-2015) og 2. planperiode (2015-2021) sammen. At sammenlægge de to planperiodervil ikke alene være direktivstridigt, men også til skade for miljøet. Indsatserne i dekommende planperioder skal bygge videre på fundamentet fra 1. planperiode.Selvom vandplanerne for 1. planperiode er forsinkede, vil de indsatser, der læggesop til i planerne, have betydning for at nå målet om god tilstand.Det forhold, at Kommissionen har besluttet at indbringe Danmark for EU-Domstolen som følge af manglende vandplaner for 1. planperiode, understreger, atdet er et brud på vandrammedirektivet ikke at vedtage vandplaner for 1.planperiode.Det skal fremhæves, at Kommissionens beslutning om at indbringe Danmark forEU-Domstolen alene vedrører det forhold, at Danmark ikke har offentliggjort ograpporteret endelige vandplaner i overensstemmelse med vandrammedirektivet.Beslutningen vedrører ikke Danmarks implementering af direktivet i dansk ret.Vandrammedirektivet er for så vidt angår vandplaner for 1. planperiodeimplementeret i miljømålsloven, mens direktivet for så vidt angårvandplanlægningen for anden planperiode er implementeret i lov omvandplanlægning. Det bemærkes, at regeringen med lov om vandplanlægning harsikret en enklere og mere direktivnær implementering af direktivet, endmiljømålsloven er udtryk for.Vandrammedirektivet er efter min opfattelse korrekt implementeret i dansk ret.Det bemærkes dog, at spørgsmålet om, hvordan vandrammedirektivets begrebforsyningspligtydelser skal forstås, er genstand for traktatkrænkelsessager med enMiljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

række medlemsstater, herunder Danmark. Spørgsmålet er indbragt for EU-Domstolen i en sag mod Tyskland. Kommissionen anlægger en bredere fortolkningaf begrebet end Danmark.Med hensyn til Rigsrevisionens beretning vedrører denne Miljøministerietsplanlægning og styring af vandplaner for 1. planperiode. Der er ikke tale om, atRigsrevisionen har undersøgt tilstrækkeligheden af datagrundlaget, herunder detfaglige grundlag for vandplanerne. Jeg anerkender, at data var forskelligartet, dastaten overtog amternes data. På baggrund af de gennemførte høringer og nydataindsamling i øvrigt foreligger der imidlertid nu et forbedret og mere ensartetdatagrundlag, som ikke kritiseres af Rigsrevisionen.For så vidt angår basisanalysen og vurderingerne af de økonomiske omkostningerved vandplanlægningen i 2. planperiode, vil jeg gerne understrege, at den egentligefastlæggelse af konkrete miljømål, herunder brugen af undtagelser og indsatserikke sker i basisanalysen, men derimod i forbindelse med den efterfølgendevandplanlægning. De endelige økonomiske analyser og konsekvensvurderingerudarbejdes således først som led i den konkrete, videre vandplanlægning.Jeg er i øvrigt helt enig i, at der er behov for en inddragende proces. Det harregeringen netop taget initiativ til bl.a. med det nye koncept for vandplanlægning,hvorefter kommuner under inddragelse af lokale vandråd skal komme med forslagtil dele af indsatsprogrammet.